Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk
Fællesspisning bliver i mange fællesskaber opfattet som hjertet i bofællesskabet. Der hvor man mødes i hverdagen, tjekker ind med hinanden og snakker om stort og småt. At mødes omkring måltiderne ligger dybt i vores rødder, og i fællesskaber, hvor man ønsker at dele hverdagen med andre, er det derfor ofte opfattet som et vigtigt element i den sociale interaktion. Fællesspisning kan bidrage til mere end det sociale, nemlig som et grønt initiativ, som virkelig kan gøre en forskel. I denne artikel berører vi fællesspisningsordninger i to forskellige bofællesskaber, og ser på, hvordan fællesspisning kan anvendes aktivt i den grønne omstilling.
Fællesspisning har mange former
Det er en integreret del af de fleste bofællesskaber i Danmark at lave mad og spise sammen. Bofællesskaberne rundt om i landet har hver sin unikke ordning, som er tilpasset hverdagen for deres beboere, og som passer ind i de rammer, der er sat for bofællesskabet. Det kan være ret forskelligt, hvor omfattende og fleksible ordningerne er.
Ofte, når jeg taler med folk og forklarer om vores fællesspisningsordning, oplever jeg, at de får en begyndende bekymringsrynke, når jeg nævner, at vi spiser sammen 4 dage om ugen. Det er noget, der kræver en forklaring. Ét af mine argumenter er tiden, vi som børnefamilie sparer i hverdagen. Maden er serveret kl. 18, og vi kan være sammen med vores børn hele eftermiddagen, uden at skulle tænke over at lave mad, købe ind og vaske op. Derudover understreger jeg fleksibiliteten. I mit bofællesskab er det indrettet sådan, at det eneste man som beboer skal, er at lave mad to dage ca. hver 4. uge. Dvs. at man kan melde sig fra, hvis man foretrækker at lave mad derhjemme, arbejder om aftenen, spiser ude, mm. Dertil kommer, at vi har en hente-hjem ordning, hvor man kl. 17.40, kan tage sine bøtter under armen og hente mad i spisesalen, for at nyde den derhjemme i stedet for i fælleshuset. Noget, der virkelig kan være nyttigt for børnefamilier med trætte børn. Efterhånden som jeg forklarer, bløder folk mere op. Der er selvfølgelig alle de praktiske argumenter - men dertil kommer alt det sociale, og den samhørighed som fællesskab, fællesspisningen bidrager til. Og så er der de tiltag, vi har taget for at vores ordning indtænker bæredygtighed ved at være 100% økologisk og vegetarisk. Sidstnævnte er helt klart det, der er blandt mine vigtigste argumenter.
Beboer i Bofællesskabet Skråningen 1
Bofællesskabet Bondebjerget på Fyn fra 1983 er fordelt i 4 bogrupper. Med årene er der sket det, at hver enkelt bogruppe har udviklet sin egen fællesspisningsordning, inspireret af hinanden. Således har nogle en tilmeldingsordning til fællesspisningen, og andre framelding. Fælles for alle er dog, at de spiser sammen hver uge. I en bogruppe gælder det f.eks., at hvis man ønsker at lave mad, går man sammen med to andre voksne på et madhold. Man bliver enige om en dato og en menu, som udmeldes i et tilmeldingsskema, så man senest to dage før kan se menuen og om fællesspisningen bliver til noget. Madholdet bliver enige om, hvem der sørger for indkøb og på dagen mødes man kl. 16 for at tilberede maden. Ordningen er derfor ikke fast, men foregår på initiativ fra uge til uge.
I Bofællesskabet Skråningen 1 i Lejre fra 2019, derimod, er der noget fastere rammer for fællesspisningen. Her spises sammen mandag-torsdag. Der laves madhold for et år ad gangen med ca. 8-9 personer på hvert hold. På hvert madhold er der to chefkokke, som laver menuer, foretager indkøb og organiserer holdet. Hver beboer er på madhold 2 dage, hver 4. uge.
Fællesspisningsordninger kan derfor se meget forskellige ud, og de kan ændre sig med årene. Mange bofællesskaber oplever, at graden af fleksibilitet er vigtig, for at flest muligt kan se sig selv i ordningen, få noget ud af den og have lyst til at deltage aktivt i den.
Er fællesspisning klimavenlig?
Men uanset hvor ofte man spiser sammen, er fællesspisningen som samlingspunkt og fast aktivitet et oplagt sted at styrke bæredygtigheden. Dette kan bl.a. gøres ved at indtænke økologi. Der kan f.eks. vedtages en hensigt om, at fællesspisningsordningen skal være overvejende eller 100% økologisk. Der kan også indføres en ugentlig dag med vegetarmad, - eller fællesspisningen kan gøres helt vegetarisk.
På Bondebjerget, fortæller Rudy, at de i en af bogrupperne har gjort små tiltag mod økologi, men oplevede især under og efter corona, at det oplevedes økonomisk udfordrende. Det er derfor, ifølge Rudy, ikke noget, der hidtil har haft den store økologiske effekt, men intentionerne er der fortsat.
I Bofællesskabet Skråningen 1 er der stort fokus på bæredygtighed. Her blev det fra start besluttet, at fællesspisningen skulle være både vegetarisk og økologisk. Dét på trods af, at kun 2-3 personer ud af en flok på 130 personer til dagligt lever vegetarisk/vegansk. Majken fra Skråningen 1, fortæller, “vi valgte vegetarisk primært ud fra et klimaperspektiv. Sekundært fra et mere operationelt perspektiv, hvor vi vurderede, at vi ved at holde madlavningen vegetarisk ville stille færre krav til hygiejnen.” Og at spise vegetarisk og økologisk, så mange mennesker sammen er altså virkelig noget, der batter på klimakontoen. Majken lavede en udregning, hvor hun sammenlignede retten pasta med grøntsagssauce med en oksekødsauce i sparet CO2. I tabellen kan man se resultaterne af udregningen, som må siges at være tankevækkende.
Udregningen er lavet med udgangspunkt i, hvad CO2 udledningen er på oksekød ifølge Concitos mad-database: https://denstoreklimadatabase.dk, fratrukket hvad en typisk grønsagsmix til vegetarisk bolognese udleder, netop for at få den relative betragtning = “avoided emissions”. Den samlede besparelse i drivhusgasser er sat i perspektiv ved at sammenligne med fly, plastikposer, strøm og bilkørsel, som også er data fra Concito. Udregningen kunne også have inkluderet, hvor mange kWh, der spares ved at maden tilberedes ét sted i stedet for separat i de 46 boliger, Skråningen 1 består af.
Hvis man lever i et fællesskab og sætter mål sammen, er der ifølge forskningsprojektet COMPASS stort potentiale til at leve mere klimavenlig. Forskningsprojektet fandt, at grønne fællesskaber danner en lokal kultur, der påvirker folk til at leve mere klimavenligt, og fællesskabet er dermed et brugbart redskab i den grønne omstilling. Der åbnes simpelthen op for større reduktion af CO2-aftrykket, når man handler kollektivt. Så uanset hvordan en fællesspisningsordning er strikket sammen, så er der altså gode muligheder for at bruge den som et aktivt redskab til at tage et skridt i den grønne retning. Som kommende bofællesskab er det også en god mulighed, allerede fra start, at indtænke hvordan fællesspisningsordningen kan inkludere grønne tiltag.
Bor du i bofællesskab? Hvad har fællesspisning af betydning for dig? Hvad betyder den for jeres bofællesskab og jeres samhørighed? Har gjort tiltag i jeres fællesspisningsordning, der bidrager til en grønnere vej?
Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.
