Bofællesskab.dk er en del af en ny arbejdsgruppe under Boligministeriet, der skal undersøge barrierer og muligheder for at etablere bofællesskaber og byggefællesskaber. Planen er at arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i efteråret 2021 med offentliggørelse af anbefalinger, som så ordførerne for de politiske partier kan anvende til at formulere lovforslag.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen består af

Advokat med speciale indenfor kollektiver og bofællesskaber, Line Barfod fra Foldschack & Forchhammer
Nina Kovsted Helk, filantropidirektør, Realdania
Christian Heebøll Hammer, chefkonsulent, Finans Danmark
Anna Brandt Østerby, strategisk byudvikler, Roskilde Kommune
Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening
Stine Klingenberg Madsen, kontorchef i Transport- og Boligministeriet
Louisa Bisgaard, forperson, Foreningen Bofællesskab.dk

Boligministeriet har etableret et sekretariat, der faciliterer arbejdsgruppen og som hjælper med formuleringer og læsning af lovtekster mv.

Arbejdsgruppens opgave

Arbejdsgruppens overordnede formål er at undersøge, hvilke barrierer og muligheder der opleves for at etablere almene bofællesskaber, herunder i bofællesskaber med blandede ejerformer. Arbejdsgruppen vil gerne inddrage indsigter i problemer og løsninger fra jer der enten er i gang med at etablere et bofællesskab, eller allerede bor i et bofællesskab.

Arbejdsgruppen skal klarlægge regelgrundlaget for etablering af bofællesskaber, herunder eksemplificeret ved forskellige typer af bofællesskaber. Reglerne for bofællesskaber som ejer- eller andelsboliger skal også indgå, så samspillet mellem reglerne i bofællesskaber med blandede ejerformer forklares. Derudover skal også regelgrundlaget for byggefællesskaber kortlægges.

Byggefællesskaber er i alt sin enkelthed beboerdrevet boligbyggeri – dvs. at kommende beboere er med til at forme rammerne for deres boliger. Erfaringer fra Tyskland peger på, at byggefællesskaber med fordel kan indgå i den strategiske planlægning af byudviklingsprojekter, fordi de kan bibringe mangfoldighed, både socialt og arkitektonisk. I Danmark er erfaringsgrundlaget begrænset, og der kan være behov for at undersøge, hvorfor byggefællesskaber ikke allerede er mere udbredte.

I forlængelse heraf skal arbejdsgruppen afdække de barrierer, der opleves ved at etablere bofællesskaber som almene boliger – både almene bofællesskaber for sig selv og i bofællesskaber med blandede ejerformer, herunder også i forhold til de forsyningsenheder, der ofte indgår i større bofællesskaber f.eks. energifællesskaber/ energianlæg, spildevandsanlæg mv.

Kommunale muligheder indenfor de gældende regler

De gældende regler for almene bofællesskaber indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover udlejes som almene familiebolig-bofællesskaber. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal aftale, hvordan udlejningen skal finde sted. Det kan fx aftales, at der skal udlejes til en nærmere defineret gruppe, fx personer over en vis alder – som i tilfældet med seniorbofællesskaber – eller unge uddannelsessøgende. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at anvendelsen af boligerne har et boligsocialt sigte.

Almene familieboliger kan ommærkes til ældreboliger og anvendes som almene ældreboligbofællesskaber. Sådanne bofællesskaber skal anvises til ældre og personer med handicap. Ommærkning til ældreboliger kræver ikke ombygning, hvis boligerne i forvejen er egnede til målgruppen.

Modsat ældreboliger og familieboliger er det ikke muligt at anvende ungdomsboliger som bofællesskaber. Ungdomsboliger udlejes til en enkelt lejer, og udlejningen skal ske efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Hvis en kommune har et ønske om flere almene bofællesskaber, kan den i forbindelse med sin tilsagnsgiven stille krav til udlejningsforholdene.

Har du oplevet strukturelle forhindringer ved etablering eller drift af et bofællesskab?

Bofællesskab.dk vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har oplevet lovgivning eller manglende service fra det offentlige, der spænder ben for at et bofællesskab kan etableres eller drives.

Du kan løbende informere os om dine erfaringer, og send gerne dine inputs så snart du kan, så det kan blive inddraget i arbejdsgruppens arbejde.

Inspiration fra udlandet

Arbejdsgruppen ønsker desuden at inddrage gode erfaringer fra andre lande, Tyskland, Holland, Sverige har været nævnt. Har du andre bud på kilder til inspiration, så kontakt os fluks på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Inspirationsvideo fra Arkitektforeningen

Arkitektforeningen og Copenhagen Architecture Festival havde den 8.10.2020 inviteret til en online debat om byggefællesskaber, hvor et panel på fire deltager kom med oplæg, hvorefter der kom spørgsmål og kommentarer fra mange der deltog i det streamede arrangement. Se videoen herunder. (Starter 3:13 inde i videoen).

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Hanne Elmer,
Journalist

Maj 2020

Corona har lukket ned for fællesskaber men også sparket liv i andre former for nærvær

Da Covid-19 ramte Danmark og statsministeren lukkede samfundet ned ændrede danskernes hverdag sig markant. De fællesskaber vi dyrker blev brat stoppet. En tidlig undersøgelse fra GroupM tilbage i marts 2020 viser at 76% undgik at se nærmeste familie og venner og 60% aflyste sociale sammenkomster. Så lukkede Danmark mere ned og flere har formentlig afholdt sig fra samvær i den efterfølgende periode. Til gengæld voksede noget andet frem. Samfundssind og nye former for fællesskaber.

Forsker Kristian Kongshøj kunne først i april delagtiggøre os i at samfundssind er noget, der udvises af alle aldersgrupper, unge såvel som ældre. En ny undersøgelse foretaget af fagforbundet 3F i slutningen af april konkluderer at Corona-krisen har styrket fællesskabsfølelsen i samfundet. I bofællesskaber rundt om i landet, er der forskellige kreative løsninger på, hvordan man holder liv i fællesskabet på nye måder.

Bofællesskabet Hallingelille ved Ringsted har oplevet, hvordan små initiativer er piplet frem. Der er blevet produceret en lille video om, hvordan de forskellige familier har det under corona. På den måde kan man følge med i sine bofællers hverdag på afstand men alligevel sammen. Et par fik et barn og en nabo foreslog, at de i fællesskab skulle gøre som i gamle dage, hvor naboerne kom med mad til familien syv dage i træk. Det er et af de initiativer, som formand Annette Christina Hansen kan forestille sig fortsætter efter coronakrisen er overstået.

”Det er som om behovet for fællesskab bliver stærkere, når vi ikke må”, siger Annette Christina Hansen, der mener at fællesskabet i Hallinglille helt klart er blevet styrket under coronakrisen.

”Der er en helt særlig villighed til at søge konsensus i diskussioner”, forklarer Annette Christina Hansen.

På en måde er det som om, de har fået mere fællesskab. Før corona holdt de flere timers fysiske fællesmøder. Det afholdt småbørnefamilierne i at være med. Så kom forsamlingspåbudet og en foreslog, at de skulle holde møde på Zoom. Ikke alle var glade for den digitale løsning. Møder online havde ikke den samme kvalitet, som at møder i virkeligheden, mente flere beboere.

”Men de er blevet glade for det”, fortæller Annette Christina Hansen, ”det positive er også, at flere kan være med på Zoom. Specielt småbørnefamilierne, der oftest ikke har tid”.
Annette Christina Hansen tror helt klart, at møderne efter corona vil blive i en ny model, hvor de mødes fysisk og har småbørneforældrene med på Zoom.
”På en måde har corona udvidet vores fællesskab”; slutter Annette Christina Hansen

Bofællesskab.dk vil gerne høre hvilke nye former for fællesskaber, der er kommet til i dit bofællesskab under Covid-19. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Vi samler alle de gode erfaringer og giver dem videre i den næste artikel her på Bofællesskab.dk

Andre artikler af samme forfatter:

{module Andre artikler af Hanne Elmer} 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til risikogrupper:

• Hold dig hjemme

• Undgå steder, hvor mange mennesker er tæt på hinanden

• Sørg for ekstra god håndhygiejne

• Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder

• Hold afstand til andre mennesker

Bovieran, et senior bofællesskabs koncept som er udviklet og afprøvet i Sverige gennem flere år

Af Birger Lilja Kristoffersen, Bofællesskabet Lille Grundet, Bestyrelsesmedlem i Bofællesskab.dk

Nye tendenser i etablering af bofællesskaber

De klassiske bofælleskaber fra 70-80’erne var typisk bofællesskaber der blev startet fra bunden af en initiativgruppe. Det var hårdt arbejde gennem 4-5 år hvor en gruppe mennesker, stor set uden professionel hjælp udefra, tilrettelagde en proces, hvor man fik lært hinanden at kende, fandt frem til fælles værdier og skabte et program for etableringen af fællesskabet. I få tilfælde stod man også selv for opførelsen, men oftest blev der koblet arkitekter og entreprenører på til udførelsen.  

I dag er der stadig bofællesskaber der etableres på denne måde, men der er også på dette område sket en udvikling mod mere færdige koncepter, som dels bygger på erfaringerne fra de tidligere bofællesskaber og dels gør det lettere og hurtigere at etablere et bofællesskab. At der selvfølgelig også er sket en kommercialisering af opbygningen af bofællesskaber, hvor byggefirmaer, entreprenører, iværksættere og andre, ser en økonomisk gevinst i at tilbyde nøglefærdige bofællesskaber er en anden side af sagen.

Et af de nøglefærdige koncepter som har set dagen lys i Danmark inden for de seneste år er Bovieran. Det er et senior bofællesskabs koncept som er udviklet og afprøvet i Sverige gennem flere år.  Det er stort set det samme hus der tilbydes på i dag tre korskellige lokaliteter i Danmark og flere er på vej. Huset i tre etager rummer ca 55 lejligheder opført omkring en stor (subtropisk) atrium gårdhave. Fællesskabet er organiseret som andelsboliger og det er op til beboerne selv at udvikle fællesskabet i bebyggelsen. (se https://bovieran.dk/)

Et andet koncept er Eco village som tilbyder færdigtegnede bebyggelser (tegnet af velrenomerede arkitekter). De tager udgangspunkt i de klassiske bofællesskaber med individuelle lejligheder og et fælleshus med mulighed for fællesspisning og andre fælles aktiviteter. Som noget særligt ved dette koncept tilbydes fra Eco village en organisering af fællesskabet det første år – således at f.eks. fællesspisning er planlagt (indkøb, madhold osv) for alle hverdage.  Så kan fællesskabet efter dette ”prøveår” udvikle den form for fællesskab de ønsker. (se https://www.eco-village.dk/ )

Endelig er kommunerne især i forhold til etablering af seniorbofællesskaber blevet en aktiv aktør. Kommunerne ser en interesse i at give de ældre et botilbud der giver den ældre mulighed for at ”bo i eget hjem” så længe som muligt. Her har erfaringerne vist at ældre har det bedre og lever længere i seniorbofællesskaber.

Der tegner sig således i dag et mere broget billede af hvad et bofællesskab er. I foreningen Bofællesskab.dk vil vi gerne rumme alle former for bofællesskaber, således at vi kan være med til at styrke udbredelsen af fællesskabsorienterede boformer.

Som noget nyt inden for de seneste år er der opstået et korps af konsulenter som tilbyder grupper, kommuner og andre hjælp til at komme igennem processen med at etablere et bofællesskab. En oversigt over disse konsulenter og hvad de kan tilbyde kan ses på https://bofaellesskab.dk/kontakt/konsulenterne.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Tomas Bredam, Borgmester for Roskilde Kommune - Foto: Lars Halvorsen

  Interview udført og bearbejdet af Angelina Løvdal,
  kommunikationsmedarbejder for Bofællesskab.dk

Roskilde Kommune har etableret et sekretariat til betjening af bofællesskaber i Roskidle Kommune

Roskilde Kommune har besluttet at etablere et sekretariat til at varetage bofællesskabers interesser. Roskilde kommune har netop evnet at tiltrække en masse mennesker, som er interesseret i denne boform.

Vi stiller Roskilde Kommunes borgmester, Tomas Breddam, nogle spørgsmål i den forbindelse.

Roskilde er den kommune, der har etableret flest bofællesskaber i Danmark. Hvorfor tror du, det er sådan?

”Historisk har Roskilde Kommune haft en tradition for bofællesskaber, der startede tilbage i slut 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Disse bofællesskaber har været med til at vise værdien af denne boform for kommunen og borgerne, hvilket ledte til, at vi aktivt i slut 90’erne og frem arbejdede for at understøtte nye bofællesskaber - især den nye bydel Trekroner.  Denne ”anden bølge” har så igen været med til at skabe den udvikling, vi ser i dag i kommunen”.

Hvis I som kommune skulle rådgive andre kommuner, til at gøre det samme. Hvilke råd ville I så give?

”Det er vigtigt, at det er nemt for borgerne at finde den nødvendige information om muligheden for at etablere et bofællesskab eller flytte ind i et af de allerede eksisterende bofællesskaber. Der skal simpelthen være en person, som man kan kontakte, og som kan hjælpe med svar på de spørgsmål og overvejelser, der knytter sig til drømmen om at flytte i bofællesskab. Derudover handler det om at prioritere det både politisk og administrativt. Det er vigtigt, at der er nogen, som ”har den” og tager ansvar for at arbejde aktivt med det. Samtidig er det vigtigt, at bofællesskaber hele tiden tænkes ind i nye udviklingsmuligheder, så det også bliver understøttet og muliggjort gennem planlægningen”.

Hvad har Roskilde Kommune gjort for at tiltrække bofællesskaberne til at etablere sig i netop Roskilde?

”Vi har over årene været meget opmærksomme på, at give nogle anderledes vilkår ved salg af storparceller, der gør det muligt for en gruppe af private, at deltage i processen omkring køb og udvikling. Samtidig har vi aktivt gjort opmærksom på mulighederne for bofællesskaber i Roskilde Kommune gennem sociale medier, annoncer, ”åben grund”, busture mv.. Dybest set handler det om, at være opmærksom på, at der er meget stor forskel på, at henvende sig til de professionelle ejendomsudviklere og dem, der selv vi skabe et bofællesskab. Vi har derfor gjort meget ud af at gøre os tilgængelige for alle, der er interesserede i bofællesskaber”.

Nu har Roskilde Kommune lavet et dedikeret sekretariat til at servicere bofællesskaber. Hvad er det, dette sekretariat kan hjælpe bofællesskaber med?

”Bofællesskabssekretariatet er nedsat bl.a. for at gøre det mere overskueligt for borgerne at få viden om, hvad det kræver at etablere et bofællesskab, hvad man måske bør overveje inden man kaster sig ud i projektet, og hvilken proces det at etablere et bofællesskab indebærer. Det handler altså rigtig meget om at sikre den nødvendige information til borgerne. Samtidig er der to medarbejdere, man kan kontakte direkte, så det er så nemt som muligt at få svar på sine spørgsmål. Derudover sikrer bofællesskabssekretariatet også et fortsat internt fokus på bofællesskaber i Roskilde Kommune”.

Forventer I i Roskilde, at udviklingen inden for etablereingen af bofællesskaber fortsætter og i hvilken retning?

”Vi har kunnet se på de seneste møder, vi har holdt for interesserede, at det især er seniorbofællesskaberne, der trækker. Så mit gæt er, at vi vil se flere eksempler på den type projekter de kommende år”.

Hvilke kvaliteter ser du I at bo i et bofællesskab?

”Man kan på mange måder sammenligne et bofællesskab med en lille landsby på måske 100 indbyggere. Der er fællesskab om fx mad og fælles pligter, og der er et tæt socialt samvær både blandt børn og voksne.
Den måde at bo på appellerer til rigtigt mange – også mig selv, der bor i et af bofællesskaberne i Trekroner.
Lidt filosofisk kan man sige, at nogle ønsker at lukke sig om den nære familie i en travl hverdag, mens andre ønsker den nære og overskuelig ”landsby” som base for deres liv. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – og det kan også skifte i forhold til ens livssituation – men der er ingen tvivl om, at denne boform opfylder et behov for mange mennesker i det nogle gange hektiske og meget foranderlige samfund, vi lever i.”

Hvis man er interesseret i at starte et bofællesskab op i Roskilde kommune, hvor skal man så henvende sig?

”En god indgang er netop vores bofællesskabssekretariat. Man kan læse mere på hjemmesiden https://roskilde.dk/bofællesskaber

Eller kontakte:
Strategisk byudvikler Anna Brandt Østerby

Tlf  46 31 35 71

E-mail  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.”

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.