fbpx
Skip to main content

Bogudgivelse // Bo.Fælles.Skab

Så kom dagen for udgivelsen af håndbogen for folk som vil skabe flere kollektiver, økosamfund, bygge- og bofællesskaber og du er inviteret til at fejre udgivelsen med os! Sæt X i kalenderen nu, detaljeret program kommer snart. Vi sørger for godt selskab, brandtaler, fadøl, folkestuemusik, fri dans og følgende fredagsbar! Vi holder det samtidigt med Andelsgårdes farmersmarket, så du kan også få en kasse lækre lokale grøntsager med hjem.

Om bogen: Flere og flere mennesker længes efter livsformer, der er varmere, venligere, sundere og mere overkommelige. Hvor vi samarbejder, deler og løfter i flok. Det er enklere at leve lettere på planeten, hvis vi samarbejder med vores naboer. Det er også billigere og meget sjovere! Er du en af dem som længes efter mere fællesskab og jordforbindelse i hverdagen? Mange drømme om fællesskab brister, eller bliver blot ved tanken, fordi folk undervurderer betydningen af den grundige forberedelse. Ved I hverken hvilke spørgsmål, I skal stille hinanden, eller hvor I kan finde svar? Så er denne bog for jer! Bogen Bo.Fælles.Skab er et overflødighedshorn af portrætter af nye og gamle kollektiver og bofællesskaber, som deler gavmildt ud af deres erfaringer. Det er en guldgrube, fuld af vejledninger i visioner, vedtægter, beslutningsprocesser, byggeri, fællesspisning og finansiering. Bogen indeholder en særligt grundig gennemgang af de juridiske ejerformer, der i Danmark egner sig til de fælles boformer, så I kan få alt det kedelige, men nødvendige, hurtigt overstået.

Begivenhedsoversigt

Startdato 26-05-2023 17:00
Slutdato 26-05-2023 23:00
Kapacitet Ubegrænset
Pris Gratis
Det foregår Demokrati Garage
Kategorier Informationsarrangementer