fbpx
Skip to main content

Information

  • Type:
    Bofællesskab

Fridlevs vision er at skabe rammerne for, at en skare af børnefamilier, singler, par uden børn og pensionister kan virkeliggøre drømmen om ’det gode liv’, i et aktivt, trygt og inkluderende hverdagsfællesskab, hvor der er plads til det sjove, muligheder for samarbejde på kryds og tværs, tid til at hjælpe hinanden, og lyst til at nyde godt af hinandens selskab.

Adresseoplysninger

Fridlevs Vænge
4330 Hvalsø

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Bestyrelsesformand Rasmus Pontoppidan
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    27 50 58 55

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Fridlev er et bofællesskab i udkanten af Hvalsø i Lejre Kommune på Midtsjælland, tæt på mange naturskønne områder i Nationalpark Skjoldungernes Land, få minutter fra stationen og en halv times togtur fra København. Projektet blev startet af udvikleren og bygherren Almenr i 2021, og designet i tæt samarbejde med de kommende beboere. Byggeriet startede i 2022, og de 42 familier flyttede ind i perioden juli til november 2023.

Byggeriet er organiseret i tre klynger med 13-15 huse i hver, placeret omkring en ’gårdsplads’ (som med tiden vil indeholde træer, buske og legepladser), som giver gode muligheder for, at de voksne kan mødes til en snak, mens børnene leger. Til hver klynge er der et fælleshus med køkken, spisesal, legerum og gæsterum – ikke forbeholdt den enkelte klynges 14 familier, men til brug for alle 42 familier i bofællesskabet. Oveni har vi Laden, som indeholder værksteder, musikrum, multirum og et stort Orangeri, hvor der er plads til at holde fællesmøder og fester.

Har man rejst i Norge, vil man tydeligt kunne se, at arkitekturen er inspireret af det norske tún, hvor træhuse i forskellige farver ligger på en dalside omkring en gårdsplads. I Fridlev har arkitekterne valgt fire jordfarver (rød, mørkegrøn, lysegrøn og natur). Tagene er af metalplader i samme farve som facaderne. Byggeriet er bæredygtigt, med facader opført i varmebehandlet lærketræ, som er fri for kemikalier og andre giftstoffer; både tag og facader er isoleret med organisk materiale i moderne papir- eller træuld; og husene lever op til særligt skrappe energikrav.

Fridlev rummer i dag omkring 118 mennesker fordelt på 42 huse (alle ejerboliger), i fem størrelser fra 50 m2 til 150 m2. Beboerne fordeler sig på 69 voksne og 49 børn, som overvejende befinder sig i børnehavealderen. Siden den sidste familie flyttede ind i november 2023, er der født 5 dejlige børn, og der er vist flere på vej! Gennemsnitsalderen for en voksen er i starten af 40’erne, og alle aldersgrupper er repræsenteret, inklusive en lille gruppe pensionister i 60’erne og 70’erne.

Godt et år efter, at de første beboere flyttede ind, er vi stadig (i september 2024) i en opbygnings- og udviklingsfase, hvor vi selv skal sørge for beplantning af alle fælles udearealer (er i fuld gang), sørge for etablering af ladestandere til elbiler (er lige sket), bygge legepladser på alle gårdspladser (er vi begyndt på), etablere cykelparkering (starter snart), og meget mere.

Fællesspisning har vi haft gang i siden begyndelsen af 2024, og det fungerer fint. Det samme gælder for de månedlige fællesmøder, hvor vi er stolte af at kunne konstatere, at vores forestilling om, at konsensus-demokratiet passer os bedst, er blevet til virkelighed. Vi har endnu til gode at skulle beslutte noget ved afstemning!

Historien om bofællesskabet

Bofællesskabet har bidraget til vidensbanken med

Fakta om bofællesskabet

Struktur


Økonomi


Varme


El


El leveres fra
  • Solceller

Vand


Vand leveres fra

Fælles faciliteter


  • Fælleshus
    Festlokale
    Gæsteværelse(r)
    Handicapvenlig
    Kontorfællesskab
    Sportshal
    Jacuzzi eller spa
    Internetforsyning
    Delebil
    Dyrehold
    Hønsegård
    Græsarealer
    Rekreative områder
    Frugttræer
    Shelter
    Bålplads
    Køkkenhaver
    Landbrug
    Legeplads
    Værksted(er)
    Vaskeri
    Tørrerum
    Musikrum
    Bådplads
    Genbrugs- og byttebutik
    Affaldssortering
    Økologi
    Permakultur

Private faciliteter


  • Egen vaskemaskine
    Parkeringsplads
    Have

Fællesspisning


  • Frekvens
    3-5 pr. uge
  • Pris pr. måltid (voksen)
  • Pris pr. måltid (barn)
  • Økologi
    60-100%