fbpx
Skip to main content

Information

  • Type:
    Bofællesskab
Ejer-bofællesskabet Andreaslyst i Sdr. Bjert v. Kolding kommer til at bestå af 10 huse hvoraf de 9 er nybyggede dobbelthuse i træ, og 10. bolig indrettes i eksisterende 136 kvm stuehus fra 1869. Nye huse bliver energiklasse 1 med jordvarme m.m.: Husene er 151 kvm praktisk indrettede huse.

Adresseoplysninger

Sønderbyvej
6091 Bjert

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Helle Holm Kongsted
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    29912654

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Andreaslyst består af 10 husstande, der sammen deler et fælleshus og en fælleshave. Fælleshuset er på 270 kvm og indeholder et storkøkken, spisestue, legerum og tagterrasse. Fælleshaven er en smuk naturgrund på 7.200 kvm, der giver plads til både vild natur, shelter, bålplads og legeplads. I Andreaslyst er vi 18 voksne og 21 børn i alle aldre. Vi gør vores bedste for at skabe et godt sammenhold ved at interessere os for hinanden og hjælpe hinanden. Vi giver plads til hinanden, men forventer at alle bidrager til fælleskabet. Børnene knytter søskendeagtige relationer på kryds og tværs af alder. Her er plads og frihed til at vokse op og til at lege uden altid at blive overvåget af en voksen. 

 

Vores vigtigste samlingspunkt er  fællesspisningen. Den foregår i Dragesalen i fælleshuset, og på varme dage spiser vi på tagterrassen eller i fælleshaven. Vi spiser sammen tirsdag, onsdag og fredag kl. 18 – i skoleferierne er der dog ikke fællespisning. De første to dage er det blot en hurtig omgang aftensmad. Om fredagen står den dog også på fordrink, dessert, Disneysjov og fredagsslik til børnene samt hyggesnak for de voksne. Maden til fællesspisningerne er meget varieret, men madholdet har altid gjort sig umage. Hver uge er der mindst en vegetar- eller fiskeret, og der er taget hensyn til børn, allergier og vegetarer. Vi forsøger at sammensætte en menu, der er for alle og har løbende revurdering af, om alle er tilfredse med maden. Der er et nyt madhold hver uge. Madholdet består af tre voksne (fire om fredagen). De starter i køkkenet kl 16 og er færdige, når opvasken er taget. I weekenden efter madugen gør madholdet rent i fælleshuset.

 

Fællesmøderne er et betydningsfuldt forum. En gang om måneden mødes de voksne kl 20:30 til 22 til et hyggeligt fællesmøde. Her har vi mulighed for at snakke om udfordringer og ønsker – og der er altid lækker kage. På fællesmøderne planlægger vi også, hvad vi vil lave på den næste arbejdsdag.

 

Vi har arbejdsdag en gang om måneden. Vi mødes ofte til morgenmad kl 9 og går så i gang med arbejdsopgaverne. Madholdet sørger for middagsmaden og måske lidt til den søde tand. Nogle gange laver vi en krea-aktivitet for børnene, men de er også velkomne til at deltage i arbejdet. Der er næsten altid ild i bålet, og generelt er det en rigtig hyggelig dag, der først slutter, når energien er opbrugt sidst på eftermiddagen.

 

I løbet af året har vi forskelige tilbagevendende  traditioner, som vi nyder. Vi fejrer fastelavn, tager på pinsetur til en lejrskole, holder Store-Kage-Dag, arrangerer et brag af en sommerfest med gæster udefra, fejrer Halloween med et uhyggeligt løb for børnene og holder julefrokost. Senest har vi indført en årlig visionsdag, hvor vi har tid til at snakke i dybden og finde fælles milepæle for det kommende år. Der er altid plads til at prøve nye arrangementer af og til at deltage i det, som giver mening.

 

Der er en række  faste udgifter, der får bofællesskabet til at løbe rundt. Det koster 5000 kr i indflytningsgebyr. Månedligt koster det 1100 kr (950 kr hvis kun én voksen i husstanden) i gebyr til grundejerforeningen. Derudover koster hver fællesspisning 25 kr/voksen og 20 kr/barn 2-14 år - fredag koster den 40 kr/voksen og 25 kr/barn 2-14 år.

 

Andreaslyst ligger centralt i Sdr. Bjert, der er en hyggelig og moderne landsby ca. 7 km øst for Kolding. Fra Sdr. Bjert er der ca. 5 kilometer til flere forskellige gode badestrande og få kilometer til de omkringliggende skove. I byen er der 4 bofællesskaber og et godt sammenhold.

 

Sdr. Bjert huser bl.a.:

  • Landskendt kro
  • Moderne folkeskole
  • SFO
  • Børnehaver
  • Vuggestue
  • Dagplejere
  • Lokal avis
  • Aktiv beboerforening
  • Dagligvareforretning (REMA)
  • Moderne madmarked/delikatessebutik (Den Gamle Brugs)
  • Vinbar
  • Mange sportsklubber
  • Spejder
  • Fitness
  • Årlig festival (Blue Bridge)
  • og meget andet. 

Fakta om bofællesskabet

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    10
    Bofællesskab
    Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Børn 0 - 18 år
    Unge 18 - 30 år
    30 - 50 år
    Mindste bolig
    Største bolig
    Ejerform
    Private ejerboliger
    Etableret år
    2010
  • Varme


    El


    El leveres fra

    Vand


    Vand leveres fra
  • Fælles faciliteter


    • Fælleshus
      Festlokale
      Græsarealer
      Rekreative områder
      Frugttræer
      Shelter
      Bålplads
      Trampolin
      Legeplads
      Affaldssortering

    Private faciliteter


    • Egen vaskemaskine
      Parkeringsplads
      Have
  • Fællesspisning


    • Frekvens
      1-3 pr. uge
    • Pris pr. måltid (voksen)
      Tirsdag, onsdag: 25kr, fredag: 40kr kr.
    • Pris pr. måltid (barn)
      Tirsdag, onsdag: 20kr, fredag: 25kr kr.
    • Økologi