fbpx
Skip to main content

Kollektivet ved Mælkevejen søger ...

Information

  • Annoncetype:
    Andel til salg
  • Type:
    Kollektiv
  • Andelspris:
    16.500 kr.
  • Månedlig boligafgift:
    4.100 kr.
  • Energimærke:
    A
  • Antal værelser:
    1

Adresseoplysninger

71, Valsømaglevej, Valsømagle, Ringsted, Ringsted Kommune, Region Sjælland, 4100, Danmark

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Anja
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    2239 2904

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af boligen

Bor der en ægte kollektivist i dit hjerte?

Har du lyst til forpligtende samvær, med plads til at være dig selv? Tænker du på at flytte ud hvor der er højt til loftet, fuglefløjt og fællesskab?

- Så kom og vær vores nye bofælle 😊

’Kollektivet ved Mælkevejen’ søger en ny beboer. Det er ikke så vigtigt, hvilket køn du er, eller hvordan du tjener dine penge. Det vi leder efter, er en person der har lyst og overskud til fællesskabet, og som kan være den brik vi mangler.

Kollektivet ligger i økosamfundet Hallingelille, lidt nord for Ringsted.

Hvem er vi:

Vi bor pt. 8 voksne og 1 ungt menneske, i alderen 40 - 63 og 16, samt 1 hund og 2 katte.

Thomas — vores forfatter, skuespiller, musiker og tysklærer, der elsker litteratur, mad, gårdlivet og Tyskland. 

Ellen — vores regenerative menneske-, plante- og sundheds-havechef, der elsker at kokkerere, skabe æstetiske rum og få jord under neglene.  

Anja — vores kusk, syerske, designer, sundhedsmentor og foredragsholder, der elsker at køre hestevogn, hjælpe mennesker der har det svært og altid er klar på en køkkensnak. 

Nis — vores regnskabschef, manuallæser, it-problemknuser, svampe- og urtesamler, leksikon, master i simple living og kollektivist helt ind i sit DNA. 

Jens — vores murer, handyman, samler, sexolog, og terapeut, der elsker samtalen og mødet med mennesker, og altid er klar på at give en hjælpende hånd eller på en snak om livet og om, hvordan vi gør det endnu bedre❤️

Sigun — vores shaman, andemor, healer og tinyhouser – der elsker naturen og stille stunder, intime samtaler og dans! 

Peter — vores senest indflyttede beboer, præst og kommunikator, som elsker æbler, bål og natur, daglig hygge og at sove længe.

Sten — vores CEO der sørger for sundt indeklima for os alle, elsker AI, græsslåning, at reparere og forskønne gården, god mad – og ikke mindst Salma! 

Salma — vores snart voksne teenager og efterskoleelev, som elsker tid uden voksne, sine veninder, og måske også Sten. 

Bodil — Ellens dejlige hund

Gusta og Djuna — 2 katte, der er deres egne.

Det praktiske:

Vi har hvert vores værelse, mens vi deler et stort køkken/alrum og stue, et gæsteværelse samt 3 badeværelser. Og så har vi den skønneste gamle store have. Vi har derudover adgang til faciliteter i Hallingelille, herunder fælleshus, sauna, sø, fredskov, behandlerrum – og mange dejlige mennesker og arrangementer.

Vi spiser sammen så ofte det lader sig gøre, laver mad og gør rent på skift. Vi har arbejdsdage, tager rengøring på turnus, har forskellige ansvarsområder, som vi hver især passer. Vi hjælper hinanden, passer på huset, og værner aktivt om fælles trivsel og dejlig stemning. Nogle af os rejser på ferie sammen. Vi føler os ofte som familie.

Vi indgår i øko-landsbyen Hallingelille og tager del i fællesskab, ansvar og opgaver dér.

Vi har 2 værelser at vælge imellem (da vi altid holder et værelse ledigt som gæsteværelse). Værelserne er på hhv. 16 m2 og 10 m2, huslejen på 4.100 og 3.600 kr pr. måned alt inklusive. Der er fibernet i huset, men ikke Wi-Fi.  

Herudover betaler vi 1.500 kr. pr. måned til vores fælles mad, der dækker stort set alle måltider.  

Indflytning 1/5 eller eventuelt lidt før. Indskud 16.500 kr.

Om dig:

Vi søger 1 beboer. Vi har ikke specifikke krav til ansøger, kemi er i sidste ende den afgørende faktor. Vigtigst er det, at en ny beboer har lyst og overskud til at blive en del af fællesskabet og bidrage til vores fælles trivsel, deltage i arbejdsweekender, fællesspisninger, sociale arrangementer mm. Du skal have lyst til at involvere dig og blive involveret. Vi prioriterer en beboer der forestiller sig at blive hængende en tid og ikke blot er på gennemrejse.

Selvom vi elsker par, børn og husdyr, har vi som udgangspunkt ikke plads til mere end 1 menneske – samt evt. en hund, hvis dens kemi går i spænd med Bodil. Vi vil naturligvis elske at møde og få besøg af din familie/børn/kæreste/venner.

Interesseret?

Kom og mød os til åbent hus, se stedet, og undersøg om din drøm lever her:

Søndag den 1. marts kl. 15.30 - 18

Tilmelding til åbent hus, samt afklarende spørgsmål:

Kontakt Anja på: tlf. 22 39 29 04 – og mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Processen:

Er du stadig interesseret efter at have været til åbent hus, vil vi bede dig sende en ansøgning, hvor du fortæller lidt mere om dig selv og hvorfor du gerne vil bo her.

Hvis vi i kollektivet ønsker at fortsætte undersøgelsen med dig, vil du blive inviteret til middag (mandag den 9. marts), og lever interessen stadig, kan du prøve at bo her nogle dage. Derefter afgør du, om du vil bo her, og kollektivet beslutter, om du er vores nye bofælle.

Fakta om boligen

Struktur


Antal bo-enheder
9
Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
Børn 0 - 18 år
30 - 50 år
50 - 70 år
Etableret år
2011

Varme


El


El leveres fra
  • Offentligt elværk

Vand


Vand leveres fra
  • Fra vandværk
  • Regnvandsopsamling

Fælles faciliteter


  • Fælleshus
    Festlokale
    Gæsteværelse(r)
    Fodboldbane
    Sauna
    Internetforsyning
    Delebil
    El-ladestander
    Dyrehold
    Græsarealer
    Rekreative områder
    Frugttræer
    Bålplads
    Køkkenhaver
    Trampolin
    Legeplads
    Værksted(er)
    Vaskeri
    Tørrerum
    Musikrum
    Genbrugs- og byttebutik
    Affaldssortering
    Økologi

Private faciliteter


Fællesspisning


  • Frekvens
  • Pris pr. måltid (voksen)
  • Pris pr. måltid (barn)
  • Økologi
    60-100%