Information
-
Annoncetype:Til salg
-
Type:Bofællesskab
-
Energimærke:A
-
Boligareal:119 m²
-
Antal værelser:1
Adresseoplysninger
Kontaktoplysninger
-
Kontaktperson:Jacob
-
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. -
Telefon:22 16 86 16
Del med dine venner på
Beskrivelse af boligen
Drømmer du om at flytte ind i et dejligt fællesskab med de sødeste naboer, masser af liv, fællesspisning og en stor grøn og tryg have? Så er vores bolig i Lange Eng lige noget for dig.
Bofællesskabet Lange Eng består af 54 ejerboliger tegnet af Dorte Mandrup og opført i 2008. Midt i bebyggelsen finder du en stor, grøn fælles have og et stort fælleshus. I fælleshuset har vi vores store køkken, spisesal, biograf, cafe og legerum. Fælleshuset er Lange Engs naturlige samlingspunkt både til hverdag og til årets sjove fester og sociale arrangementer.
Beliggenhed
Inden for 5 min. gang fra Lange Eng ligger der to skoler, dagtilbud samt flere forskellige indkøbsmuligheder.
Albertslund kan tilbyde alt hvad der er brug for i dagligdagens praktik - samt kultur og natur. Vestskoven, Badesøen, spillestedet Forbrændingen, musikskole og idrætsfaciliteter, ligger alle meget tæt på Lange Eng.
På cykel kan du komme til S-toget på 5 minutter, og togturen til København H. tager 20 minutter (afgang hver 10. minut).
Boligen
Lange Eng 2 ligger på sydfløjen og er på 119 m2, der er fordelt på stueplan og 1. sal. Fra stueplan går man til den ene side ud til en forhave med græs, højbede, blommetræ, spisebord, tørrestativ og et lille drivhus. Til den anden side er der udgang til en terrasse med tidlig morgensol og til den store grønne gård, som er en oase for både børn og voksne.
Boligen har i stueetagen et rummeligt og lyst køkken-alrum med store vinduer ud til gården. Stueetagen har også badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt et mindre værelse. På 1.sal er der tre gode værelser, badeværelse og en repos.
Boligen kan tilkøbe medlemskab i ladelauget, så man kan oplade elbil til gode priser. Desuden hører også et depotrum til boligen.
Livet i Lange Eng
I Lange Eng er man en del af et hjælpsomt nabofællesskab, hvor man kan vælge fællesspisning til op til seks dage om ugen – enten som take-away eller sammen med andre i fælleshuset.
Der er masser af muligheder for at mødes og være sammen på tværs af alder og interesser. Året byder blandt andet på fester, Sankt Hans-bål og fastelavn, mens filmklub, spilaftener, yoga, fællessang og fredagscafé skaber liv og samvær i hverdagen. Mange børnefamilier med børn i alle aldre bor i Lange Eng, hvilket giver gode muligheder for legeaftaler og venskaber på kryds og tværs. Fælleshuset kan også danne ramme om store familiefødselsdage, hyggelige sammenkomster og andre arrangementer.
Både i og omkring gården er der gode faciliteter for store og små, blandt andet legepladser, trampolin, bålplads, frugttræer, urtehave og en mobil brændeovnssauna. Derudover er der cykel- og barnevognsrum, grovværksted med professionelt værktøj, byttecentral og kompost.
Økonomi
Salgspris: 5.100.000 kr.
Årlig grundskyld: 6.435 kr.
Årlig ejendomsværdiskat: 12.023 kr.
Fællesudgifter: 3.999 kr./mnd. Dækker drift af fælleshus, udvendigt vedligehold, forsikring, renovation, internet og sociale aktiviteter.
Forbrug (2 voksne, 3 børn): Vand 300 kr./mnd, fjernvarme 800 kr./mnd, el 550 kr./mnd.
Fremvisning
Du er meget velkommen til åbent hus: Søndag d. 30. august kl. 13-14.30.
Du må meget gerne tilmelde dig på forhånd så vi ved hvor mange der kommer. Skriv også gerne hvis du er interesseret, men ikke har mulighed for at komme til åbent hus den 30. august. Skriv til Jacob på:
Mobil: 22 16 86 16
E-mail:
Fakta om boligen
Struktur
Varme
El
Vand
Fælles faciliteter
Private faciliteter
Fællesspisning
-
Frekvens> 5 pr uge
-
Pris pr. måltid (voksen)40 kr.
-
Pris pr. måltid (barn)14 kr + alder kr.
-
Økologi