Et bofællesskab har de fleste en forestilling om, hvad er, men et byggefællesskab kender nok kun de færreste til.
Hvor bofællesskabet udelukkende handler om at bo sammen, så starter byggefællesskabet et skridt før.
Her bygger man sammen for at bo sammen.
Netop byggefællesskaberne er i fokus hos Fonden for Billige Boliger - en erhvervsdrivende non-profit-virksomhed, hvis formål er at fremme udvikling og opførelse af betalbare boliger for husstande med almindelige indkomster.
Der er flere muligheder for byggefællesskaber.
Én mulighed er, at beboerne i fællesskab danner en forening, som udvikler projektet og skaber rammerne for fællesskabet, ligesom de selv er bygherre på projektet.
Ved at bygge i fællesskab og selv tage risikoen, sparer man udgiften til en ejendomsudvikler. Besparelsen er mindst 15 procent og i tider, med stor efterspørgsel efter nybyggeri, ofte 25-30 procent. Det er dog vigtigt at understrege at processerne skal styres professionelt. Det er her Fonden for Billige Boliger træder til med deres erfaring, viden og støtte, når en gruppe mennesker ønsker at skabe et byggefællesskab.
En anden mulighed er at Fonden for Billige Boliger søger efter beboere, som selv ønsker at være med til at udvikle deres kommende bolig. Beboerne stifter en foreningen som indgår som part i udviklingen af projektet. Fonden for Billige Boliger driver processen og påtager sig rollen som formel og juridisk bygherre. Det er dermed Fonden, der påtager sig risikoen og det betyder, at besparelsen bliver lidt mindre end hvis Byggefællesskabet selv er bygherre og påtager sig risikoen.
Det unikke i begge modeller er, at de kommende beboere inddrages i designprocessen og derved får medindflydelse på hvorledes deres kommende hjem og fremtidige nære omgivelser skal blive.
En fornuftig størrelse på et byggefællesskab er mellem 15 og 25 boliger. Her kan det nære fællesskab stadig eksistere uden at det bliver for sårbart i forhold til individuelle behov. Når projektet udvikles med byggefællesskabet, er det en stor fordel at alle medlemmer (eller i al fald 80%) er med fra starten.
Konkret projekt i Køge:
Fonden for Billiger Boliger er i gang med at opføre 45 boliger i et byggefællesskab i Køge: Fællesbyg Køge Kyst. Medlemmerne af fællesskabet har selv været med i planlægningen af byggeriet og til april kan medlemmerne flytte ind i deres nye boliger, som er på mellem 85 og 150 kvadratmeter. Her er det Fonden der er den juridiske og formelle bygherre.
Der er stadig enkelte ledige boliger i Fællesbyg Køge Kyst. https://almenr.webflow.io/faellesbyg
Her har idéen været at skabe plads til både privatliv og fællesskab. Alle har deres egne lejligheder men selve bygningen er skabt med fokus på at skabe grobund for at danne fællesskaber.
I byggefællesskabet lærer naboerne hinanden at kende i udviklingsprocessen, lang tid inden indflytning og opbygger tidligt et fællesskab, som er afgørende for foreningens videre arbejde.
De arbejder meget aktivt i diverse udvalg (terrasse-, gård-, fælleshus-, værksteds-udvalg m.m.) hvor de allerede nu, inden indflytning, laver mange fælles ting sammen og mødes på kryds og tværs. Det er en kæmpe styrke for det fremtidige fællesskab.
Bofællesskab afløser byggefællesskabet – måske?
Et byggefællesskab giver ikke kun en økonomisk gevinst for beboerne. Det giver også et bedre naboskab når der beboerne flytter ind. Om byggefællesskabet ønsker at blive et bofællesskab efter indflytning, er helt op til beboerne. Men en ting er sikkert – de vil have et bedre naboskab og tryghed i bebyggelsen.
Det essentielle er, at det er beboerne selv der styrer hvor meget eller hvor lidt fællesskab der skal være efter indflytning.
Fonden for Billige boliger hjælper med byggefællesskaber
Uanset om de kommende beboere vælger selv at være bygherre eller de ønsker en professionel part til at varetage den rolle, så kan Fonden for Billiger Boliger tilbyde begge muligheder.
De tager gerne den indledende dialog og giver råd og vejledning inden beslutningen skal tages. Uanset den ene eller anden model er det Fondens indstilling at det hele foregår i en åben, tillidsfuld og ærlig dialog, ligesom økonomien i projektet håndteres helt åben sammen med byggefællesskabet.
Fonden for Billige Boliger har også udgivet en bog om byggefællesskaber, som du kan finde på deres hjemmeside.
I efteråret 2004 blev Ritt Bjerregaard valgt som Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København. Hun hyrede to unge socialdemokrater som politiske hjælpere, og inviterede medlemmer af sit meget store netværk til at stå bi. Et par af dem havde særlig boligpolitisk indsigt, og de blev sammen med de politiske hjælpere inviteret til et møde i november, hvor Ritt Bjerregaard skitserede sine boligpolitiske tanker.
Gruppen gik i gang, og søgte at omsætte Ritt Bjerregaards visioner til strategi samt til en organisation, der kunne realisere strategien. Det førte til stiftelsen af Fonden for Billige Boliger. Kuben A/S tilbød at være forretningsfører for Fonden, der dermed blev forankret hos en erfaren boligbygger.
Københavns Kommune havde ikke direkte noget med stiftelsen at gøre, men selvfølgelig var der forventninger om et fremtidigt samarbejde. Stifterne blev fundet i kredsen af boligorienterede fonde og foreninger, nemlig Boligfonden Kuben, DISfonden, Akademisk Arkitektforening, KAB-Fonden og Kooperationen. Formand blev Realdanias formand, der havde været en af medlemmerne af strategigruppen.
