Bageriet er et værksted midt i Levefællesskabet, som summer af liv i formiddagstimerne

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

I 1995 samledes en gruppe visionære mennesker på en mark i Herskind, Danmark, med en fælles drøm. Deres mål var at skabe det bedste liv for deres udviklingshæmmede børn inden for rammerne af et fællesskab, der byggede på det antroposofiske menneskesyn. Hvad der startede som en simpel besigtigelse af et område, blev snart til et ambitiøst projekt, som skulle rumme alt fra bofællesskaber for mennesker med forskellige former for udviklingsdifferentiering til beskyttede værksteder, en lokal butik, boliger til ældre, børnefamilier, enlige og et fælles kulturhus. Visionerne var store, drømmene var helhjertede, men pengene var knappe. Deres ønske var klart: Mange skulle give lidt, i stedet for at få skulle give meget. Dette ville skabe et større fælles ansvar og engagement. Og det lykkedes. To år senere flyttede de første beboere ind i det nybyggede Herthahus.

I 1995 samledes en gruppe visionære mennesker på en mark i Herskind, Danmark, med en fælles drøm. Deres mål var at skabe det bedste liv for deres udviklingshæmmede børn inden for rammerne af et fællesskab, der byggede på det antroposofiske menneskesyn. Hvad der startede som en simpel besigtigelse af et område, blev snart til et ambitiøst projekt, som skulle rumme alt fra bofællesskaber for mennesker med forskellige former for udviklingsdifferentiering til beskyttede værksteder, en lokal butik, boliger til ældre, børnefamilier, enlige og et fælles kulturhus. Visionerne var store, drømmene var helhjertede, men pengene var knappe. Deres ønske var klart: Mange skulle give lidt, i stedet for at få skulle give meget. Dette ville skabe et større fælles ansvar og engagement. Og det lykkedes. To år senere flyttede de første beboere ind i det nybyggede Herthahus.

I dag står Hertha Levefællesskab som en fuldt udviklet landsby med 150 indbyggere. 26 bor i små lejligheder eller i institutionens tre større bofællesskaber, mens familier, ældre, enlige og pensionister bor i separate boliger. Dette projekt, som engang kun eksisterede som en drøm på en mark, er blevet en realitet med blomstrende bygninger og en travl hverdag.

Blandt de mange aktiviteter og værksteder i Hertha Levefællesskab er bageriet. Bageriet er et værksted midt i Levefællesskabet, som summer af liv i formiddagstimerne. Det giver liv og aktivitet midt i hjertet af byen. Det er her, at duften af friskbagt brød og varme fylder luften, og hvor mangfoldigheden i arbejde, beskæftigelse og sociale relationer blomstrer. Alt i Herthas hverdag og socialterapi er bygget op omkring Rudolf Steiners pædagogiske impulser. Dette skaber en tryghed i hverdagen, hvor sociale og kreative udfoldelser tjener som vejen til at imødekomme den enkeltes individuelle behov og tilgodeser det hele menneske.

Dagen starter med morgensamling sammen med de øvrige værksteder, naboer der har lyst til at deltage og gæster der er på rundvisning eller besøg. Morgensamlingen begynder med stilhed, efterfulgt af lyden af en klangskål, der kalder til indre ro. Et ugevers læses op for at vække opmærksomheden hos de tilstedeværende. Derefter synges en fællessang, der passer til årstiden, efterfulgt af en gennemgang af dagens kalender. En beboer læser dagens arbejdsskema op, hvilket inkluderer information om, hvem der arbejder på hvilke værksteder. Morgenritualet afsluttes med et fælles "god arbejdslyst." Denne strukturerede start på dagen er ikke tilfældig; den er udformet, så den tager hensyn til tanke og ånd, følelser og individuelle behov samt vilje og arbejde.

Bageriet i Hertha Levefællesskab er en oase af aktivitet og inklusion. Her er dufte, varme og et væld af forskellige opgaver, der er nøje tilrettelagt, så alle kan deltage i dagens arbejde. Småkager, kager, brød, boller, sukkerfri, mælkefri og glutenfri produkter er blot nogle af de lækkerier, der bliver skabt der. Derudover pakkes brød, og der vejes mysli, mel, sukker og andre produkter af til det lille interne værkstedsudsalg. Værkstedsudsalget er et mødested for levefællerne, der er tidligt ude for at købe brød og kager. På fælles arbejdsdage, møder, cafeér og fællesspisninger spiller bageriet ofte en stor rolle med kager og brød.

Selvom der er opgaver til alle i bageriet, er der stadig klare rammer og regler, der skal overholdes. Ikke alle beboere føler sig kaldet til bageriarbejdet, da det kræver tæt samarbejde, præcision og koncentration. Men under ledelse af Randi, der er værkstedsansvarlig for bageriet, er der plads til alle, der ønsker at være en del af hendes værksted. Nogle beboere glæder sig hver uge til at sætte etiketter på poserne med brød og kager, der sendes ud af huset. Andre dekorerer kageposerne med omhu, så de, der køber kagerne, får en smuk hilsen med på vejen.

En gang om ugen kommer udeholdet og fylder bilen med de lækre biodynamiske produkter fra bageriet og mejeriet. Disse varer leveres til institutioner, helsekostbutikker, restauranter og private aftagere i nærområdet. Alle beboere spiller en vigtig rolle i denne proces, og det understreger vigtigheden af, at alle er nødvendige for at opgaverne kan løses.

Bageriet i Hertha Levefællesskab er ikke blot et sted, hvor der bages lækkert brød og kager, det er også et symbol på, hvordan mangfoldighed, inklusion og fællesskab kan trives og skabe noget smukt sammen. Her er det ikke kun brødet, der er fyldt med smag, men også livet selv, der er fyldt med muligheder og kærlighed. Hertha Levefællesskab har vist, hvordan drømme kan blive til virkelighed, når mennesker arbejder sammen med hjertet, ånden og viljen, og bageriet et eksempel på hvordan en virksomhed kan være inkluderende og givende for hele fællesskabet.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?

Igen i år blev generalforsamlingen afholdt på online på ZOOM

Af Rudy Madsen, bestyrelsesmedlem og foreningens administrator

Årets generalforsamling blev igen i år afholdt digitalt via ZOOM. Det var vi vant til fra de to foregående år på grund af corona, men denne gang var det anderledes på flere måder. Dels var der ingen lockdown og dels var der usædvanlig mange tilmeldte og dels var der for første gang i foreningens historie nok personer opstillede, så vi kunne danne en fuld bestyrelse.

På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde kom bestyrelsen til at se sådan ud

• Forperson: Birger Kristoffersen
• Næstforperson: Jan Hansen
• Kasserer: Mattias Köppe
• Sekretær: Rudy Madsen
• Menig medlem: Camilla Englyst
• Menig medlem: Laura Juvik
• Menig medlem: Michael Eberhard
• Suppleant: Lucien Bobo

På generalforsamlingen blev der snakket en del om foreningens projekter, det stigende aktivitetsniveau og helt konkret hvordan vi kan definere et bofællesskab. Der var konsensus om, at foreningen har gjort det godt i de fire år, den har eksisteret. 

På foreningens hjemmeside kan man se et mere fyldigt referat fra året generalforsamling, samt alle de andre dokumenter, som blev behandlet på mødet.

Bestyrelsen takker alle deltagere på mødet for en god generalforsamling og vi glæder os til at arbejde med det kommende års opgaver.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?

Energifællesskaber Danmark er en central ressource for de, der ønsker at oprette eller deltage i energifællesskaber i Danmark

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

I Danmark og mange andre lande er der en stigende interesse i at fremme bæredygtig energiproduktion og forbrug. En måde at gøre dette på er ved at oprette energifællesskaber, hvor lokale borgere og virksomheder kan dele og producere deres egen grønne energi. Etablering af et energifællesskab er en måde at skabe en samlet ramme omkring egen produktion af el og varme. Det giver nye muligheder for, at også bofællesskaber kan organisere egen el- og varmeforsyning og samtidig udnytte de fordele, der er ved at være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Energifællesskaber har længe været en del af den danske energilovgivning, men ændringer i reglerne har gjort det lettere og mere attraktivt for borgerne at deltage i sådanne fællesskaber. Det danske energiministerium har lanceret en pulje, der skal støtte oprettelsen af energifællesskaber, og energiselskaber er forpligtet til at lette adgangen til deres elnet for disse fællesskaber. Puljen til energifællesskaber, som administreres af Energistyrelsen, har til formål at støtte projekter, der fremmer brugen af vedvarende energi og energieffektivisering. Denne støtte kan være afgørende for at få energifællesskaber op at køre, da det ofte kræver en række investeringer i f.eks. solcelleanlæg, vindmøller eller andre former for vedvarende energiproduktion. 

En vigtig drivkraft bag energifællesskaber er den øgede interesse for aktivt at deltage i forvaltningen af ens egen energiforsyning. Som forbrugere ønsker vi i stigende grad at have kontrol over, hvor vores energi kommer fra, og hvordan den produceres. Energifællesskaber giver os mulighed for at gøre netop det.

Foreningen Energifællesskaber Danmark

16. august 2023 blev den landsdækkende forening, Energifællesskaber Danmark, stiftet. Energifællesskaber Danmark er en central ressource for de, der ønsker at oprette eller deltage i energifællesskaber i Danmark. Foreningen samler information om, hvordan man opretter et energifællesskab, hvilke regler der gælder, og hvordan man kan søge om støtte fra ovennævnte pulje. Derudover varetager den arbejdet med at få sat energifællesskaber på den politiske dagsorden samt at fremme udbredelsen af energifællesskaber, hvor de kan bidrage til den grønne omstilling.

Desuden er Energifællesskaber Danmark begyndt at arbejde på udviklingen af en tarif-model, der specifikt retter sig mod energifællesskaber. Dette er særlig relevant for bofællesskaber, både i byerne, men ikke mindst på landet, hvor de kan bidrage til en afbalanceret energiforsyning ved at kombinere vindmøller og solceller på egne tagflader. “Der er et stort behov for at lægge pres på netselskaberne, så energifællesskaber opnår fordelene af at etablere lokal VE-produktion og dermed aflaster elnettet”, udtaler Ulrik Jørgensen fra Energifællesskaber Danmark.

Foreningen Bofællesskab.dk har tilsluttet sig netværket og følger løbende udviklingen med det formål at at bringe erfaringer og andet relevant viden videre i bofællesskabernes verden.

Generelt er det essentielt at udarbejde en tydelig plan og strategi for etableringen af et energifællesskab i et bofællesskab. Dette involverer forståelse for både tekniske og juridiske aspekter samt opbygning af den nødvendige viden og kompetence for at gennemføre projektet med succes. I oktober 2023 har Energifællesskaber Danmark opdateret "Håndbog for Energifællesskaber," som indeholder inspiration og viden, og som er en oplagt ressource, hvis man ønsker at oprette et energifællesskab, eller blot snuse til det. Håndbogen kan downloades fra www.energifaellesskaber.dk. 

Energifællesskaber spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, da de muliggør det for almindelige borgere og mindre virksomheder at deltage aktivt i overgangen til vedvarende energi. Ved at dele ressourcer og viden kan disse fællesskaber hjælpe med at reducere CO2-udledningen og øge energiuafhængigheden. Dertil kommer at energifællesskaber også er en måde at styrke den lokale økonomi. De skaber arbejdspladser og muligheder for lokale virksomheder, der kan bistå med installation og vedligeholdelse af energiproduktionssystemer. Samtidig giver de borgerne ejerskab over deres egen energiforsyning og reducerer afhængigheden af store energiselskaber.

“I en tid, hvor individualisering, klima og tab af biodiversitet samtidig rammer os og den forbrugsvækst, som vi har været en del af, er bofællesskaber kombineret med energifællesskaber, et helt centralt valg, som både kan skabe en alternativ praksis og en større bevidsthed i de store udfordringer, vi er midt i. Det bliver ikke altid let, at etablere, men det er afgørende for at genskabe en lokal sammenhæng, som alternativ til et kommercielt drevet forbrug.”
Ulrik Jørgensen, Energifællesskaber Danmark

Foreningen Bofællesskab.dk har engageret sig i to projekter omhandlende energifællesskaber, som netop nu er i ansøgningsfasen. Det ene omhandler oprettelsen af et energifællesskab i et specifikt bofællesskab, og det andet fokuserer på undersøgelser vedrørende etablering af et energifællesskab, der skal levere energi til flere landsbyer, herunder eksisterende og kommende fællesskaber. Vi ser frem til, forhåbentligt, at kunne fortælle meget mere om projekterne, når ansøgningerne godkendes. 

I en tid, hvor klimaforandringer og behovet for at reducere CO2-udledningen er øverst på dagsordenen, spiller energifællesskaber en vigtig rolle i at fremme den grønne omstilling. De nye regler og ressourcer, der er tilgængelige for borgere og virksomheder i Danmark, gør det lettere end nogensinde at deltage i denne bevægelse. Energifællesskaber giver os mulighed for at tage aktivt del i at skabe en mere bæredygtig fremtid, hvor vedvarende energi spiller en central rolle. I allerede etablerede fællesskaber, som bofællesskaber, er det helt oplagt at oprette energifællesskaber - vi håber at ovenstående har inspireret og  sat lidt tanker i gang. 

Ønsker du at søge mere viden?

På concito.dk kan man finde flere ressourcer og information om energifællesskaber i Danmark. Concito er en tænketank, der fokuserer på bæredygtighed og klimaforandringer. Deres hjemmeside indeholder artikler og rapporter om emnet samt information om, hvordan man som forbruger kan engagere sig i energifællesskaber. 

Læs også mere på:
Vedvarende Energi

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?

Plushusene er et nyt bofællesskabskoncept, som er bygget op om mange gode aspekter fra de traditionelle bofællesskaber – kombineret med nye elementer.

Det første Plushusene bofællesskab åbner til september i NærHeden i Hedehusene. Derefter følger en bebyggelse ved Teglsøen i Nivå, og flere andre er på vej. Målet er at etablere 10-12 bofællesskaber i Danmark med omkring 2000 lejemål.

Fundamentet for konceptet er fællesskab på tværs af generationer, bekvemmelighed og bæredygtighed. De vigtigste elementer, hvor Plushusene skiller sig ud fra mange andre bofællesskaber, ses i processen med interessenterne og den daglige, aktive samarbejdsform med beboerne, som muliggøres gennem ansatte på stedet, intuitiv teknologi og fællesfaciliteternes mange muligheder.

Beboersammensætning på tværs af generationer

Oprindeligt var det visionen at starte et seniorbofællesskabskoncept. Men ved en dybdegående research, hvor 10.000 mennesker blev adspurgt, viste det sig, at 74 % af de interviewede +55-årige, ønsker at bo tæt på børnefamilier. Blandt de adspurgte børnefamilier med interesse for bofællesskaber svarede hele 89%, at de ønsker at bo med +55-årige. Derfor er bofællesskabet målrettet til et mix af børnefamilier og aktive voksne 55+, og boliger samt fællesfaciliteter ude som inde er designet hertil. Det betyder ikke, at andre ikke kan bo her. Hvis de har interesse i boformen og ønsker at bidrage til fællesskabet.

Plushusene lærer beboerne lidt at kende

I Plushusene sammensættes beboerne ud fra en motiveret ansøgning og dialog og ikke efter en traditionel først-til-mølle venteliste.  Plushusene kommunikerer med ansøgerne, før de ansøger om en bolig, mens de er i overvejelsesfasen, efter beslutningen er taget og i særdeleshed efter indflytning. Beboerne matches med fællesskabets interesser, som sikre et velfungerende og aktivt bofællesskab og skaber den bedste forventningsafstemning inden indflytning.  

Fællesskabet opstår ikke af sig selv

Plushusene er store bofællesskaber – typisk med mellem 100 til 225 lejemål.  Beboerne flytter ind etapevist, og skal dermed ikke lære hinanden at kende ”på én gang”. Da der er tale om et lejekoncept, er der ikke en fase forud for indflytning, hvor f.eks. materialevalg, indhold i fælleshus eller beplantning diskuteres i arbejdsgrupper på tværs. Disse valg træffes af Plushusene. Beboerne involveres i strukturen omkring f.eks. fællesspisning og arrangementer og har stor indflydelse i forhold til ideer, løbende ændringer og forbedringer for Plushusenes område både direkte og igennem beboerrepræsentation.

Plushusene er bevidste om, at et fællesskab ikke opstår af sig selv, og derfor er der fokus på at fremme det engagerende bofællesskab og give beboerne størst mulig livskvalitet ved at skabe tryghed, tætte relationer og tilhørsforhold på tværs.

For at det lykkes, er der i hvert Plushusene bofællesskab en fast tilknyttet vært, som har sin daglige gang på stedet, og som hjælper med at udvikle fællesaktiviteter, støtter beboerudviklede initiativer og organiserer events, som passer til beboernes interesser. Værten kigger i det hele taget efter beboernes ve og vel og spiller også en nøglerolle i at udvælge kommende beboere, når lejemål måtte blive ledige.   
Med værtens erfaring fra event- og serviceverdenen koblet med beboernes idérigdom og brede vifte af interesser bliver Plushusene et aktivt sted.

Rammerne er skabt i det store fælleshus og de grønne fællesarealer, som er indrettet til hyggelig fællesspisning, afslapning, kreative sysler, fysisk udfoldelse, nørklen i værkstedet, leg, spontane møder og nyttehavedyrkning.

På programmet er enkeltstående begivenheder som udflugter og foredrag, årligt tilbagevendende traditioner som fastelavn og julefest, faste aktiviteter som f.eks. morgen gåtur, vinklub, yogaklub, bankoaften, zumbatime, indendørs boldspil og fællesspisning. Listen er lang og tilpasses efter beboernes interesser.

Overblik og nem tilmelding

Hvad er der på menuen til fællesspisning på torsdag – kan jeg tåle det, og har vi husket at tilmelde os? Hvordan fungerer pyrolysefunktionen på min ovn? Hvad er det nu lige genboens dreng hedder? Hvornår er der kortklub næste gang? Er der zumba i dag? Tjek, om der et gæsteværelse ledigt, når tante kommer på besøg, hvad gør jeg, hvis min vaskemaskine er gået i stykker ... Al den nødvendige information er samlet i vores skræddersyede Plus app, som er udviklet med fokus på at være intuitiv. Værten står klar til at introducere beboerne hertil – og selvfølgelig supportere i brugen heraf. I fælleshuset findes også storskærm med overblik over aktiviteter m.v.

En hverdag der fungerer

I Plushusene bor du til leje i dit eget moderne, vedligeholdelsesfrie rækkehus eller lejlighed. Den sociale vicevært supplerer værten med håndværksmæssig viden og kunnen og står for meget praktik som vedligehold af udearealer, deleværktøj m.v. 

En vigtig del af konceptet er også at Plushusenes bofællesskaber etableres tæt på by, tæt på offentlig transport, tæt på indkøb, tæt på skoler og i naturskønne omgivelser. 

Og har du behov for en ekstra hjælpende hånd, er der mulighed for tilkøb af service som for eksempel rengøring, vinduespudsning og handy man tid.

Fællesspisning 4-5 gange om ugen, hvor man kun hjælper til et par gange om måneden, kan også tage brodden af hverdagens travlhed.

Det er alt sammen faktorer, der gør hverdagen nemmere. Beboerne kommer tæt på det vigtige og får tid til det vigtige fællesskab.

Det er grønt

Byggeriet certificeres bæredygtigt og deleøkonomi samt miljømæssige hensyn er en del af livet i Plushusene, hvor fælles værktøj, delebil og byttebogscentral sammen med produktion af strøm til fællesfaciliteter er nogle af elementerne.

Sammenfattet er det målet i Plushusene at skabe et bofællesskab, hvor beboerne oplever en øget livskvalitet og livsglæde i en aktiv hverdag med bæredygtige tiltag.

“Vores mål er at skabe et bofællesskab, hvor
beboerne oplever en øget livskvalitet i en aktiv hverdag.
Et hjem, som man ikke kan se sig selv flytte fra igen.”

Salg af byggegrunde er godt i gang på Fællesmark

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Tidligere på sommeren kunne foreningen bag Fællesmark på Tuse Næs efter 4 år endelig tage det første spadestik på vej mod deres bæredygtige fællesskab, der har fokus på øget biodiversitet og kreative erhverv. Foreningen Fællesmark blev stiftet i 2019 af 7 ildsjæle, der drømte om at skabe et moderne bofællesskab baseret på respekt for naturen, alternativt byggeri og lave udgifter. Nu er de tættere på end aldrig før.

Fællesmark ønsker at skabe et bofællesskab med plads til alle uanset indkomst;

“Med Fællesmark drømmer vi om at skabe et alternativt bofællesskab, der bygger på både bære- og væredygtighed. Vi arbejder ud fra grønne værdier med fokus på, at det skal være muligt for alle at bo her, uanset indkomst” siger Laura Ræbild Juel, som er forperson i Fællesmark. 

Derudover skal det være muligt at leve af kreative og kunstneriske erhverv. For at imødekomme dette skal der skabes kreative værksteder, som gør det muligt for beboerne at drive kreative virksomheder. Lokalhistorien i Udby, hvor Fællesmark skal opføres, inspirerer denne drøm, og Fællesmark ønsker at genoplive et lokalmiljø med små butikker i tæt samarbejde med det allerede eksisterende lokalsamfund. 

Fællesskabet skal drives af lyst og interesse, dog med tanke på at der er ting, man er nødsaget til at være fælles om. Der er derfor tænkt i arbejdsgrupper, som f.eks. en dyregruppe, udearealsgruppe, mm. som beboerne skal deltage i. Der er også indtænkt en fællesspisningsordning med fællesspisning 4 dage om ugen. Ønsket om at dele hverdag og højtider gør også, at der er indtænkt et fælleshus, der bl.a. skal rumme en spisestue, legehjørne til de små samt bibliotek, og hvor kunst er en integreret del.

Fokus på sameksistens mellem jord og natur

Fællesmark arbejder tæt med professionelle rådgivere for at indtænke biologisk mangfoldighed og derved skabe plads til insekt-, plante- og dyreliv. De har reserveret en tredjedel af den 6 hektar store grund til ren natur, dvs. friarealer til eng- og overdrev, nøje udvælgelse af beplantning, og gode forhold for bl.a. vandsalamandere er indtænkt i regnvandsopsamlingen. 

Husene på grunden bygges af beboerne selv, dog ud fra en række principper, som de kalder Fællesmarks grønne byggeskik. I denne findes en række overvejelser, der bør gøres, inden man planlægger sit byggeri. Bæredygtigt byggeri defineres som at bygge gode, sunde boliger og bygninger, og samtidig tage vidtgående hensyn til miljø og klima. Læs hele Fællesmarks grønne byggeskik her.

Investoren Jørn Tækker er gået ind i projektet, hvilket har sat skub i processen. Han ser et stort potentiale i Fællesmarks visioner om at skabe et grønt bofællesskab på Tuse Næs, der vil fremme tilflytning og bidrage til et øget kulturliv på halvøen. Projektet, der af lokalpolitikere er blevet døbt ‘Holbæks grønne pilotprojekt’, bliver også bakket op af Lokalforum Tuse Næs, der især glæder sig over, hvordan projektet vil tiltrække nye beboere til området, som vil bidrage til lokalmiljøet, skoler og institutioner. Fællesmark har også indtænkt lokalmiljøet i deres planlægning af området ved bl.a. at etablere et stisystem i det grønne område for at give gode adgangsforhold for alle på det naturskønne Tuse Næs. De ønsker nemlig ikke at isolere sig, men modsat at integrere sig i den grønne infrastruktur, som forbinder området til Holbæk. Lokal forankring er alfa omega for en god opstart for ethvert nyt bofællesskab, der ønsker at indgå i det lokale nærmiljø og her må man sige, at Fællesmark har gjort en stor indsats. 

Godt halvdelen af de 27 matrikler er reserveret, og det betyder, at 2024 bliver året, hvor de første huse skyder op. Der er stadig ledige grunde til interesserede, der drømmer om en ny måde at leve på, hvor naturen og nærheden er i fokus, og hvor lave udgifter gør det muligt at leve af mere kreative erhverv.

Læs mere på Fællesmarks hjemmesiden: https://faellesmark.com

Følg med på Fællesmarks Facebookside: https://www.facebook.com/Faellesmark 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Et sundt og nærende måltid, serveret hos Skråningen 1

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Fællesspisning bliver i mange fællesskaber opfattet som hjertet i bofællesskabet. Der hvor man mødes i hverdagen, tjekker ind med hinanden og snakker om stort og småt. At mødes omkring måltiderne ligger dybt i vores rødder, og i fællesskaber, hvor man ønsker at dele hverdagen med andre, er det derfor ofte opfattet som et vigtigt element i den sociale interaktion. Fællesspisning kan bidrage til mere end det sociale, nemlig som et grønt initiativ, som virkelig kan gøre en forskel. I denne artikel berører vi fællesspisningsordninger i to forskellige bofællesskaber, og ser på, hvordan fællesspisning kan anvendes aktivt i den grønne omstilling. 

Fællesspisning har mange former

Det er en integreret del af de fleste bofællesskaber i Danmark at lave mad og spise sammen. Bofællesskaberne rundt om i landet har hver sin unikke ordning, som er tilpasset hverdagen for deres beboere, og som passer ind i de rammer, der er sat for bofællesskabet. Det kan være ret forskelligt, hvor omfattende og fleksible ordningerne er. 

Bofællesskabet Bondebjerget på Fyn fra 1983 er fordelt i 4 bogrupper. Med årene er der sket det, at hver enkelt bogruppe har udviklet sin egen fællesspisningsordning, inspireret af hinanden. Således har nogle en tilmeldingsordning til fællesspisningen, og andre framelding. Fælles for alle er dog, at de spiser sammen hver uge. I en bogruppe gælder det f.eks., at hvis man ønsker at lave mad, går man sammen med to andre voksne på et madhold. Man bliver enige om en dato og en menu, som udmeldes i et tilmeldingsskema, så man senest to dage før kan se menuen og om fællesspisningen bliver til noget. Madholdet bliver enige om, hvem der sørger for indkøb og på dagen mødes man kl. 16 for at tilberede maden. Ordningen er derfor ikke fast, men foregår på initiativ fra uge til uge.

Det er både sjovt og lærerigt at lave mad til mange mennesker

I Bofællesskabet Skråningen 1 i Lejre fra 2019, derimod, er der noget fastere rammer for fællesspisningen. Her spises sammen mandag-torsdag. Der laves madhold for et år ad gangen med ca. 8-9 personer på hvert hold. På hvert madhold er der to chefkokke, som laver menuer, foretager indkøb og organiserer holdet. Hver beboer er på madhold 2 dage, hver 4. uge. 

Fællesspisningsordninger kan derfor se meget forskellige ud, og de kan ændre sig med årene. Mange bofællesskaber oplever, at graden af fleksibilitet er vigtig, for at flest muligt kan se sig selv i ordningen, få noget ud af den og have lyst til at deltage aktivt i den.

Men uanset hvor ofte man spiser sammen, er fællesspisningen som samlingspunkt og fast aktivitet et oplagt sted at styrke bæredygtigheden. Dette kan bl.a. gøres ved at indtænke økologi. Der kan f.eks. vedtages en hensigt om, at fællesspisningsordningen skal være overvejende eller 100% økologisk. Der kan også indføres en ugentlig dag med vegetarmad, - eller fællesspisningen kan gøres helt vegetarisk.

På Bondebjerget, fortæller Rudy, at de i en af bogrupperne har gjort små tiltag mod økologi, men oplevede især under og efter corona, at det oplevedes økonomisk udfordrende. Det er derfor, ifølge Rudy, ikke noget, der hidtil har haft den store økologiske effekt, men intentionerne er der fortsat.  

I Bofællesskabet Skråningen 1 er der stort fokus på bæredygtighed. Her blev det fra start besluttet, at fællesspisningen skulle være både vegetarisk og økologisk. Dét på trods af, at kun 2-3 personer ud af en flok på 130 personer til dagligt lever vegetarisk/vegansk. Majken fra Skråningen 1, fortæller, “vi valgte vegetarisk primært ud fra et klimaperspektiv. Sekundært fra et mere operationelt perspektiv, hvor vi vurderede, at vi ved at holde madlavningen vegetarisk ville stille færre krav til hygiejnen.” Og at spise vegetarisk og økologisk, så mange mennesker sammen er altså virkelig noget, der batter på klimakontoen. Majken lavede en udregning, hvor hun sammenlignede retten pasta med grøntsagssauce med en oksekødsauce i sparet CO2. I tabellen kan man se resultaterne af udregningen, som må siges at være tankevækkende. 

Udregningen er lavet med udgangspunkt i, hvad CO2 udledningen er på oksekød ifølge Concitos mad-database: https://denstoreklimadatabase.dk, fratrukket hvad en typisk grønsagsmix til vegetarisk bolognese udleder, netop for at få den relative betragtning = “avoided emissions”. Den samlede besparelse i drivhusgasser er sat i perspektiv ved at sammenligne med fly, plastikposer, strøm og bilkørsel, som også er data fra Concito. Udregningen kunne også have inkluderet, hvor mange kWh, der spares ved at maden tilberedes ét sted i stedet for separat i de 46 boliger, Skråningen 1 består af. 

Hvis man lever i et fællesskab og sætter mål sammen, er der ifølge forskningsprojektet COMPASS stort potentiale til at leve mere klimavenlig. Forskningsprojektet fandt, at grønne fællesskaber danner en lokal kultur, der påvirker folk til at leve mere klimavenligt, og fællesskabet er dermed et brugbart redskab i den grønne omstilling. Der åbnes simpelthen op for større reduktion af CO2-aftrykket, når man handler kollektivt. Så uanset hvordan en fællesspisningsordning er strikket sammen, så er der altså gode muligheder for at bruge den som et aktivt redskab til at tage et skridt i den grønne retning. Som kommende bofællesskab er det også en god mulighed, allerede fra start, at indtænke hvordan fællesspisningsordningen kan inkludere grønne tiltag.

Bor du i bofællesskab? Hvad har fællesspisning af betydning for dig? Hvad betyder den for jeres bofællesskab og jeres samhørighed? Har gjort tiltag i jeres fællesspisningsordning, der bidrager til en grønnere vej? 

Kilde: https://www.information.dk/indland/2020/02/ny-forskning-viser-sammenhaeng-mellem-faellesskab-klimaaftryk 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Søren Ingemann Zinck

En gruppe ildsjæle fra 15 forskellige kollektiver er i fuld gang med at skabe Flok Festival. Flok Festival er for kollektivister og andre kollektivt-sindede mennesker, og programmet er netop blevet opdateret. Flok Festival kommer til at indeholde alt det, man kender og elsker ved festivaler - dans og drinks, musik og mad, talks og teltovernatning, og foruden nogle gode oplevelser, håber arrangørerne også på, at festivalgæsterne vender hjem med masser af nye idéer, netværk, kærlighed og mod på at skabe selv.

TJANSER

Flok Festival er en 100% non-profit, frivillig båret og samskabt festival, så når man ved ankomst bytter sin billet til et festivalarmbånd, skal man samtidig vælge en tjans, som man udfører under festivalen. Det kan fx være bartender, pedel, sceneassistent eller urtehakker. Festivalen vurderer, at den tager ml. 3-6 timer, så der er rigelig tid til at gå på opdagelse i musikprogrammet eller kaste sig ud i en danseworkshop, deltage i en talk eller fortabe sig i en kunstinstallation. Mulighederne er mange.

SØG OM AT OPTRÆDE SELV

Går man rundt med en drøm om selv at optræde med sit band, performance-kunst, en spændende workshop, debat eller andet, skal man blot ansøge Flok Festival på hjemmesiden. I ansøgningsformularen beskriver man sin optræden og herunder også, hvilken assistance, man har brug for fra festivalen, fx lydanlæg, strøm, papir/kuglepenne etc. Kun fantasien sætter grænser og ansøgninger vurderes løbende. Alle performances er non-profit og derfor uden honorar til kunstnere. Ønsker man at deltage i festivalen udover sin optræden, skal man købe billet til dette.

Spot Festival afholdes i To Øl City i Svinninge på Vestsjælland i perioden 22. - 25. august.

Læs mere og køb billet til Flok Festival her.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

De smukke bygninger fra det tidligere hotel danner rammerne for det nye seniorbofællesskab

Af Rudy Madsen, administrator hos Bofællesskab.dk

I hjertet af Møn, med en betagende udsigt over Stege Bugt, har ejerne bag Hotel Residens Møen besluttet at omfavne en ny æra. Fra foråret 2024 vil dette ikoniske hotel omdanne sig til et unikt seniorbofællesskab, der kombinerer komfort, fællesskab og enestående omgivelser. Med ombygningen af hotellet til moderne lejligheder, vil Bofællesskabet Residens Møen tilbyde 29 varierede boliger til dem, der ønsker et aktivt og socialt liv i deres tredje alder.

Centrum for fællesskabet vil være restauranten og køkkenfaciliteterne, der skal fungere som et naturligt samlingspunkt. Her vil en bred vifte af aktiviteter finde sted, herunder ugentlige fællesspisninger og kortspilsaftener. Kælderen bliver omdannet til praktiske områder som værksteder, opbevaringsrum, vaskefaciliteter og en gæstelejlighed ved siden af fællesområdet, der kan bookes, når venner og familie besøger.

"Vi ønsker at skabe et sted, der syder af aktiviteter - et sted, hvor mennesker kommer hinanden ved og bliver suget ind i fællesskabet. Det skal være en modpol til ensomheden, der kan virke truende for mange, når de nærmer sig den tredje alder," siger Brit Petersen, den ene af ejerne af Residens Møen.

Denne idé om et bofællesskab for dem over halvtreds, der søger et sundt, aktivt og socialt fællesskab, har været undervejs i lang tid. "Tankerne om, hvad der virkelig betyder noget, begynder at dæmre, når vi bliver ældre. Sociale fællesskaber, gode venskaber og en aktiv hverdag fylder mere og mere. Vi har besøgt bofællesskaber og set, hvad det gør for mennesker, og forstår nu, hvorfor det er blevet så populært over de seneste år," tilføjer Brit.

Der er en voksende gruppe af mennesker, der sidder i store huse og ønsker at skifte til den helt rigtige bolig, men de er usikre på, hvad der er det rette valg. Christian Petersen, den anden ejer, mener, at Bofællesskabet Residens Møen kan være med til at skabe en rokade lokalt. "Vi tror, at vi kan være med til at skabe en rokade lokalt, hvor seniorer flytter fra deres store boliger og giver plads til nye tilflyttende børnefamilier. Dette kan bidrage til at besætte fremtidige job inden for den grønne omstilling, turisme og plejecentre på Møn og i resten af Vordingborg Kommune."

For at sikre, at bofællesskabet bliver en succes, har ejerne besluttet at hente ekstern hjælp. Christian siger, "Et bofællesskab er en gave, men det kræver de rigtige ingredienser og den rette tilberedning. Vi har valgt at knytte nogle dygtige konsulenter med personlige erfaringer og viden fra bofællesskabsbevægelsen til opgaven som 'fødselshjælpere.' De vil deltage med indhold og vejledning i det første lange stykke tid."

Mulighederne for fællesskab er mange i et bofællesskab, og aktiviteterne kan spænde fra fællesspisninger til kortaftener, strikkeklubber, vinterbadning, kaffe- og kagearrangementer, rejseaktiviteter, fritidsaktiviteter og udflugter. "Det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi er klar til at forvandle stedet i den retning, som beboerne ønsker, om det så er etablering af køkkenhave eller petangbane, så er mulighederne åbne," tilføjer Brit. 

Bofællesskabet Residens Møen ser frem til at åbne dørene for et nyt kapitel, hvor et luksuriøst hotel, der omfavner det bedste af Møns smukke omgivelser, bliver transformeret til et livligt og meningsfyldt seniorbofællesskab, hvor der også er plads til privatliv og fordybelse

Fredage med Fællesskab afholdes fortrinsvis online via ZOOM. Enkelte arrangementer afholdes dog også med fysisk tilstedeværelse

Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

Fredage med Fællesskab er et koncept, hvor man mødes online på fredage ved fyraftenstid for at udveksle erfaringer, diskutere løsninger, netværke og nørde om konkrete emner, der optager individer og fællesskaber lige nu. Der vil være oplæg fra 2-3 personer om dagens emne og derefter en faciliteret diskussion.Konceptet så dagens lys for et par år siden under nedlukningen og nød stor popularitet. Man kunne mødes online fra sin arbejdsplads, hjemmekontoret eller på vej hjem i S-toget, ganske uforpligtende og så længe, man havde tid.

Vi genopliver nu sammen med Landsforeningen for Økosamfund Fredage med Fællesskab og laver to arrangementer i efteråret i oktober og november, begge møder på sidste fredag i måneden klokken 16 til 18. I foråret 2023 har vi Fredage med Fællesskab hver måned, ligeledes den sidste fredag i måneden.

Listen over arrangementerne er:

BORGERDREVNE ENERGISELSKABER
25. november 2022 - kl. 16-18 (online)
Når vi taler energiomstilling i Danmark, taler vi ofte om forventninger til store, kommercielle nye vedvarende energianlæg og en omfattende netudbygning.
EU's nye direktiver siger, at netudbygningen skal minimeres, og mindre borgerdrevne energiproduktioner skal fremmes. Men den danske regulering spænder ben for borgerinddragelsen. Hvad gør vi for at overvinde disse forhindringer? Hvordan kan man praktisk etablere lokalt forankrede energiselskaber, og er der økonomi og bæredygtighed i det?
Tovholdere: Camilla Nielsen-Englyst og Ulrik Jørgensen

BÆREDYGTIG PRODUKTION
27. januar 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan kan man lave en bæredygtig og selvforsynende produktion af nødvendige produkter til ens eget fællesskab eller distribution til andre fællesskaber? Vi nørder ind i hvilke produkter, der kan være tale om og hvordan en produktion kan sættes op.
Tovholdere: Ditlev, Bjarne og Alan

PILERENSNINGSANLÆG (vol 2)
24. februar 2023 kl. 16-18 (online)
Vi følger op på et tidligere arrangement under Fredage med Fællesskab, hvor vi behandlede dette emne. Der blev allerede dengang ytret ønske om et opfølgende arrangement, hvor vi ville gå dybere ned i emnet.
Tovholder: Karen

INDRETNING AF FÆLLESHUS
31. marts 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan indretter man et godt fælleshus? Hvilken arkitektur understøtter bedst og hvilke elementer skal et fælleshus indeholde. Vi snakker funktion og kvalitet, god indretning og multifunktionalitet og meget andet.
Tovholder: Camilla og Rudy

MULTTOILETTER
28. april 2023 kl. 16-18 (online)
Her er der mulighed for at blive rigtig nørdet. Hvad skal der til for at indrette sit hus med multtoiletter og hvilke regler og love skal der overholdes? Hvad kan man gøre selv og hvordan vedligeholder man anlægget? Det og meget mere snakker vi om her.
Tovholder: TBC

BØRNELIV I FÆLLESSKABERNE
26. maj 2023 kl. 16-18 (online)
Hvordan inddrages børn på arbejdsdage, til fællesspisning og i beslutninger? Skal børnene have deres eget børneråd? Hvordan håndterer man, at forældre er meget forskellige, omkring opdragelse?
Tovholdere: Dorte og Camilla

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.