Bofællesskabet Havtorn ved Ringkøbing, som er skabt i samarbejde med Realdania
Af Birger Lilja Kristoffersen, Bofællesskabet Lille Grundet, Bestyrelsesmedlem i Bofællesskab.dk
I stort set alle dele af landet er der seniorbofællesskaber på vej. Bofællesskabsideen har fundet genklang hos seniorerne, der ser muligheder for en ”tredje alder” med et indhold, de selv er med til at definere.
Det er interessant at følge bofællesskabernes udvikling fra starten i 70’erne og frem til i dag. Hvor de i starten, i 70’erne, udsprang af ungdomsoprøret og var karakteriseret af selvorganisering og nye måder at leve sammen på, er vi i dag nået til, at bofællesskaber er en etableret boform, som appellerer til mange forskellige befolkningsgrupper. I dag repræsenterer bofællesskaber en bred vifte af forskellige organiseringsformer, ejerformer, indhold og fysiske udtryk og der eksperimen-teres stadig – f.eks. Permatopia, Køge kyst og Havtorn for at nævne nogle af de seneste og mest spektakulære.
Hvor bofællesskaberne i starten primært appellerede til unge og børnefamilier, er de gennem de seneste år blevet højaktuelle for seniorerne som en efterspurgt boform, af mange indlysende årsager.
VIVE's ældreundersøgelse viste, at knap 8 pct. af de ældre angiver et ønske om at bo i bofællesskab. Dvs. at der i dag er ca. 80.000 ældre, som ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til op mod 120.000 ældre frem mod 2044. Det skal ses i lyset af et aktuelt udbud på 7.000 boliger i 265 seniorbofællesskaber (Konsulentfirmaet Methods, marts 2019)
Et af de samfundsproblemer, som desværre er i stærk vækst er ”ensomhed” og det rammer især seniorer – her er ”fællesskab” en løsning. Hele 91 % af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller ifølge Realdania, at de i seniorbofællesskabet oplever øget livskvalitet, og 75 % oplever bedre sociale relationer i forhold til i den individuelle bolig.
Men også praktiske forhold, der knytter sig til det at blive ældre, som f.eks. at skulle vedligeholde et gammelt hus, en stor have eller bo alene, kan afhjælpes ved at flytte i bofællesskab. De nybyggede seniorbofællesskaber er endvidere indrettet seniorvenligt, med store badeværelser, uden dørtrin og i det hele taget udformet således, at seniorer med fysiske skavanker kan klare sig bedre i denne type bolig.
Samfundsmæssigt er seniorbofællesskaber også økonomisk gunstige i forhold til den offentlige økonomi. Såvel kommuner som regioner sparer mange penge på, at de ældre kan bo og være selvhjulpne i eget hjem så længe som muligt og der kan seniorbofællesskaberne ved såvel deres sociale som fysiske udformning netop være steder, hvor man kan ”leve længe”.
Når bofællesskaber er blevet så efterspurgte, opstår der hurtigt et kommercielt marked. Investorer går gerne ind i især seniorbofællesskabsprojekter, entreprenører og byggefirmaer byder sig til og konsulenter tilbyder hjælp omkring såvel byggeri som proces. Det har ført til, at man i dag ser færdige koncepter for seniorbofællesskaber, hvor bygningerne stort set er færdigtegnede, inden beboerne kobles på og hvor det sociale/fællesskabet sættes i scene af konsulenter. Som eksempler kan nævnes Bovieran, Agora haverne og OK-bofællesskaberne (linkes til disse). Sådanne koncepter gør det nemmere og hurtigere at få etableret et bofællesskab og muliggør, at en større del af efterspørgslen imødekommes. En ulempe kan være, at beboerinvol-veringen risikerer at blive svagere og at der måske bliver længere mellem eksperimenterne.
Hvor de fleste bofællesskaber før ’00erne var andelsfinansierede, er der nu fokus på udlejningsmodeller – såvel privat udlejning som almennyttige. Der er et særligt behov for almennyttige seniorbofællesskaber, der gør det muligt for også de mindre bemidlede seniorer at flytte i bofællesskab. Med den åbenlyse økonomiske fordel kommunerne har ved at fremme seniorbofællesskaber, kan det undre, at kommunerne ikke er mere aktive i forhold til at gå mere aktivt ind i almennyttige projekter.
I disse år høstes en masse erfaringer omkring seniorbofællesskaber og det gælder om at lære af hinanden. Et af de eksperimenter, som netop står færdigt, er Bofællesskabet Havtorn ved Ringkøbing, som er skabt i samarbejde med Realdania. Jeg besøgte Havtorn ved et Realdania arrangement her i september.
Grundlæggende forsøges med seniorbofællesskabet Havtorn at vende op og ned på det klassiske seniorbofællesskab med private etplansboliger omkring et fælleshus i midten. I stedet er der opført tre bygninger i 2-3 etager, hvor 14 mindre, private lejeboliger er blandet med en række fællesfaciliteter, bl.a. et fælleshus i tre etager, et kæmpe drivhus (orangeri), et værksted og et gæsteværelse. På den måde opstår der mange små, uformelle mødesteder i hverdagen, når beboerne bevæger sig rundt.
Mellem og omkring de tre bygninger er naturen inddraget som omdrejningspunkt for et aktivt udeliv og fællesskaber. Bofællesskabet har direkte stiadgang til de nærliggende naturområder og bevægelse i naturen bliver en naturlig del af dagligdagen. Også tanker omkring biodiversitet, ”Vild med vilje”, er integreret i bebyggelsen, hvilket giver en rig og varieret flora og fauna på fællesarealerne – og så er det nemt ”at passe” for de ældre!
I Havtorn har man også udviklet en model for privat udlejning, der giver beboerne øget indflydelse og dermed mulighed for at styre deres bofællesskab – etablering af en forening skudt ind mellem lejer og ejer (læs mere om Havtorn og download publikation https://www.realdaniabyogbygklubben.dk/udgivelser/boeger).
Foreningen Bofællesskab.dk har i sin handlingsplan for 2021 ønsket at have fokus på seniorbofællesskaberne – dels gennem vidensopsamling og dels gennem aktiviteter, der kan støtte etablering af flere seniorbofællesskaber. Derfor opfordres seniorer, der arbejder med bofællesskabsideen, til at bruge hjemmesiden Bofællesskab.dk til at fortælle om deres erfaringer, stille spørgsmål og udveksle ideer – vi kan lige så godt lære af hinanden…
Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.
