Kortlægning af bofællesskaber: Etablering af bofællesskaber kalder på eftertanke i forhold til beboersammensætning - Foto: Skråplanet
Af Jesper Ole Jensen (BUILD-AAU), Camilla Nielsen-Englyst (Bofællesskab.dk) og Anna Falkenstjerne (Falkenstjerne Fælles)
Bofællesskaber er blevet et samtaleemne som aldrig før. Bofællesskaber er et muligt svar på, hvordan vi kan opnå et større fællesskab i hverdagen og samtidig leve mere bæredygtigt. Der er stor efterspørgsel fra seniorer, børnefamilier, singler og mange andre, en efterspørgsel, der langt overgår udbuddet. Samtidig er der en stor offentlig opmærksomhed på at fremme bofællesskaberne.
Det kommer bl.a. til udtryk i, at flere kommuner har oprettet enheder for at etablere og tiltrække bofællesskaber. På nationalt plan har man etableret en vejledningsenhed under Bolig- og Planstyrelsen, som skal hjælpe interesserede i gang, sprede information og opbygge viden om bofællesskaber. Foreningen Bofællesskab.dk så dagens lys for 4 år siden og en række nye aktører etablerer bofællesskaber som en god forretning. Men ved vi nok om bofællesskaberne - hvor mange der er, hvor de er og hvem bor i dem – til at kunne monitorere udviklingen og belyse dette felt i tilstrækkelig grad?
På BUILD – Institut for Byggeri, By & Miljø på Allborg Universitet har vi med støtte fra Realdania kortlagt danske bofællesskaber i samarbejde med foreningen Bofællesskab.dk og virksomheden Falkenstjerne Fælles. Vi har undersøgt, hvem der bor i bofællesskaberne, hvilke boliger de bor i, hvor lang tid de har boet der, ejerformerne, hvor boligerne ligger og meget mere. Undersøgelsen er netop udkommet og her er de væsentligste observationer fra arbejdet:
- Der er en historisk høj aktivitet på markedet for bofællesskaber
- Lokaliseringen af bofællesskaber er overvejende tæt på de større byer
- Beboersammensætningen er relativt snæver
Udvikling i omfang og type af bofællesskaber – hvor mange er de?
Kortlægningen har identificeret lidt over 400 bofællesskaber og omkring 10.000 boligenheder i de eksisterende bofællesskaber (etableret til og med 2021). Heraf er 152 aldersblandede bofællesskaber med 3.400 boligenheder og 235 seniorbofællesskaber med 5.500 boligenheder.
Følges den store interesse for bofællesskaber så også af en tilsvarende aktivitet mht at etablere dem? Svaret er JA. Der er i disse år en vældig aktivitet; alene i perioden 2015 til 2021 er der årligt etableret 15-20 bofællesskaber med omkring 600 boligenheder i alt, mens det i tidligere perioder typisk har ligget på årligt 5-10 bofællesskaber med omkring 100 boenheder. Væksten omfatter både de aldersblandede bofællesskaber og seniorbofællesskaber.
Figur: Udviklingen i etablering af antal bofællesskaber 1971-2021. NB: Tallet for seniorbofællesskaber er lidt lavere end de opgørelser der foretages af Methods for Realdania, hvilket skyldes at vi i kortlægningen kun har medtaget de bofællesskaber der både er bygget og beboet.
Lokalisering af bofællesskaber - hvor ligger de?
Men hvor ligger bofællesskaberne og hvor rekrutterer de fra? Set i forhold til befolkningstallet rummer bofællesskaberne en overrepræsentation af beboere i hovedstadsregionen og omkring de største byer.
Hovedstadsregionen er i analysen dog forstået som spredt ud over en meget stor del af Sjælland, hvilket betyder at tilflyttere fra hovedstaden typisk opfatter deres flytning som at de er flyttet på landet. Herimod er der en underrepræsentation i kommuner længere væk fra de største byer, og i landets yderkommuner.
Det ser derfor ud til, at yderkommuner har svært ved at rekruttere beboere til bofællesskaber fra andre kommunetyper, og det på trods af bofællesskabernes popularitet. En undtagelse er, at beboerne i seniorbofællesskaber er svagt underrepræsenterede i hovedstadsregionen, og overrepræsenteret i kommuner længere væk fra de større byer.
Beboerne i bofællesskaber – hvem er de?
Beboerne i bofællesskaberne afspejler imidlertid ikke befolkningen som helhed; i de aldersblandede bofællesskaber er der flere kvinder, færre med indvandrerbaggrund, flere børnefamilier, færre unge og flere med høje lønninger end i befolkningen som helhed.
Figur: Beboersammensætning i aldersblandede bofællesskaber i forhold til befolkningen på landsplan
Bofællesskaber skaber nemlig stærke fællesskaber og modvirker ensomhed. Derfor kunne man ønske, at grupper som enlige og personer med lav indtægt var langt bedre repræsenterede, særligt i de aldersblandede bofællesskaber. Men det kan være svært at finde bofællesskaber, der er til at betale eller få adgang til, da flere kræver overskud og en høj social kapital.
Beboersammensætningen hænger formentlig sammen med den måde, som bofællesskaber typisk er blevet etableret på, nemlig ved at en gruppe beboere selv har taget initiativet. Den proces kræver ressourcer, kompetencer og tålmodighed - foruden finansiel kapital. I den forbindelse er der ikke nødvendigvis tiltænkt boliger til mindre ressourcestærke beboere.
Det kunne derfor være oplagt med flere almene boliger i bofællesskabsformen, særligt i de aldersblandede bofællesskaber. En stor udfordring er derfor, hvordan man kan få spredt bofællesskaberne og de mange gevinster, der er forbundet med dem, helt ud i hjørnerne af det danske samfund - både til de mindre ressourcestærke, men også i de regioner med mange ældre med fællessskabstrang. I byudviklingen er der brug for andre boligformer, så de mange ældre i større boliger kan frigive plads til børnefamilierne. Men der skal kommunal vilje til for at etablere de bofællesskaber, der synes at være behov for, i et samarbejde med borgere, udviklere og boligselskaber.
Kortlægningen giver også anledning til en række andre diskussioner, eksempelvis hvorvidt det er mere bæredygtigt at bo i bofællesskab. Den gør det ligeledes muligt at lave yderliggere analyser af bofællesskaber, og monitorere udviklingen i dem. Vi vil med rapporten opfordre til at anvende og udbygge den fælles viden om bofællesskaberne.
Rapporten "kortlægning og analyse af bofællesskaber i Danmark” kan findes på: https://build.dk/Assets/Kortlaegning-og-analyse-af-bofaellesskaber-i-Danmark_2/Kortlaegning-og-analyse-af-bofaellesskaber-i-Danmark.pdf
Artiklen er også bragt i Altinget i dag, den 12. oktober 2022: https://www.altinget.dk/by/artikel/aktoerer-der-skal-kommunal-vilje-til-for-at-etablere-de-bofaellesskaber-der-er-behov-for
