Projekt SAMSKAB dokumenterer, hvordan grønne fællesskaber kan fungere som en vigtig folkelig drivkraft i den grønne omstilling. Formålet er at identificere både forskelle og fælles mønstre i, hvordan grønne fællesskaber opstår, organiseres og skaber effekt på tværs af boligformer.
Periode: 2023-2026
Støtte fra Velux Fonden
Projektet har haft fokus på tre forskellige boligtypologier:
1. Villakvarterer (grønne nabofællesskaber)
2. Almennyttige boligområder
3. Bæredygtige bofællesskaber/økosamfund
PARTNERE
Københavns Universitet, Behave Green, Foreningen Bofællesskab.dk og Grønne Nabofællesskaber
SAMSKAB er gennemført i et samarbejde mellem forskere, civilsamfundsorganisationer, boligaktører og kommunale samarbejdspartnere. Partnerskabet har kombineret praksiserfaring fra grønne fællesskaber med forskningsbaseret analyse og kommunal og boligforeningsmæssig indsigt i implementering og opskalering.
METODER
- Deltagende observation, hvor forskere deltager som private borgere i grønne fællesskaber
- Interview med nøgleaktører i feltet fra grønne fællesskaber
- Længerevarende feltarbejde i to almene boligforeninger
- Best practice-studier af eksisterende grønne fællesskaber
- En kommunalundersøgelse om rammevilkår, prioriteringer og barrierer for opstart af bofællesskaber - En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.002 danskere samt 505 medlemmer af grønne fællesskaber
- Solution Labs og forskerworkshops, hvor praktikere og forskere sammen har kvalificeret analyser og anbefalinger
SAMSKAB DOKUMENTERER, AT:
- Grønne fællesskaber, på tværs af forskellige boligtypologier som villakvarterer, almene boligområder og bofællesskaber, udgør en vigtig, målbar og strukturel drivkraft i den grønne omstilling. Det afgørende fund er, at det ikke er boligformen i sig selv, men graden af aktiv og vedvarende deltagelse, der skaber varig adfærdsændring og betydelige CO2reduktioner.
- Aktive medlemmer reducerer deres CO2-aftryk markant op til 43–44 % under landsgennemsnittet – og reduktionen øges med omfanget og bredden af deltagelse. Nye medlemmer sænker deres aftryk efter 1–2 års engagement, hvilket dokumenterer, at fællesskabet driver forandringen.
KONKLUSION
- Grønne fællesskaber kan ikke stå alene med at drive den grønne omstilling, men kan bidrage med at engagere borgerne og motivere dem til at reducere deres carbon fodspor. Skal den grønne omstilling accelereres, kræver det en kombination af bæredygtige fysiske rammer, øget opmærksomhed omkring betydningen af social organisering og en høj grad af institutionel fleksibilitet.
- Den grønne omstilling lykkes bedst dér, hvor mennesker mødes regelmæssigt, handler konkret sammen og oplever, at deres fælles indsats både reducerer CO₂ og øger livskvaliteten.
- Grønne fællesskaber har potentiale til at engagere 5-10% af befolkningen i klimaindsatsen, og kan dermed være en strukturel nøgle til at realisere den.
