Vidensbank: Organisering
Organisatoriske principper i bofællesskaber varierer afhængigt af størrelse og kompleksitet, men grundlæggende principper er afgørende for en velfungerende struktur. For det første er det essentielt med en tydelig beslutningsproces, der inkluderer formelle strukturer som møder eller afstemninger for at sikre beboernes deltagelse. Det er også vigtigt at have klare procedurer til håndtering af konflikter.
Derudover indebærer klar ansvarsfordeling at opdele opgaver blandt beboerne, lige fra daglige pligter som rengøring og madlavning til større ansvarsområder som vedligeholdelse. Åben kommunikation er en nødvendighed, hvilket betyder, at der skal være en hurtig og effektiv kanal til at diskutere og løse problemer mellem beboerne.
For at skabe en stærk fællesskabsånd er det vigtigt at fremme positivitet og støtte gennem samarbejdsfremmende aktiviteter som fælles måltider og arrangementer. Endelig kræver en åben og inkluderende kultur at være åben for forskellige synspunkter og livsstile og sikre, at alle beboere føler sig velkomne og accepteret.
At opbygge et velfungerende bofællesskab kræver både tid og engagement.
Profil og vision
Beskrivelse af bofællesskabets profil og vision, fx beskrivelse af bofællesskabet og visionsbeskrivelse. Hvordan arbejdes der konkret med visioner?
-
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Profil og vision
Vi har ingen beskrivelse af vort bofællesskab, heller ingen vision. i år havde vi for første gang et beboermøde ,hvor det var muligt at komme med ideer og forslag til fremtidige aktiviteter og have mulighed for at drøfte emner, uden den formelle styring en generalforsamling kræver. Der kom ikke meget på bordet. Det kræver en tilvænning. Her er aldersgennemsnittet også et problem.
Friskoven
Profil og vision
Vi har 3 grundpiller: Radikal bæredygtihed, fri- og selvderigeret læring og økonomisk frihed.
1) Radikal bæredytighed: Vi vil ikke se grønne ud, vi vil rent faktisk være bæredygtig. Vi har en ambition om at være selvforsysende med grøntsager.
2) Fri- og selvderigeret læring: Hjemmeskoling, hjemmeskolefælleskab: Vi vil lærer hele livet og følge vores interesser. Vi vil gerne dele vores viden med lokalsamfundet, Vi vil være experiment for alt muligt, alt fra bygninger til det sociale. Vi ønsker at undersøge alternative levemåder.
3) Økonomisk frihed: Vi bruger kun penge når vi har det. Vi gældsætter os ikke. Der er 3 grunprincipper vi er kommet frem til efter flere visionssamtaler og møder. Man kan læse mere om principperne på hjemmesiden. https://friskoven.dkhttps://friskoven.dk
Trudeslund
Profil og vision
Aldersblandet. Vi var en gruppe der samarbejde si 2 år, før det første spadestik. Vi mødtes en 30-40 mennesker der mødtes ca 2-4 gange om måneden. Dog dynamisk, grundet normale familie og sociale omstændigheder. Vision: at skabe et godt fællesskab for både voksene og børn.Firkløveren
Profil og vision
Bofællesskabet er et seniorbofællesskab med i alt 15 boliger og et fælleshus. Ca. halvdelen af boligerne er til par og den anden halvdel er singleboliger. Det er alment boligbyggeri men bofællesskabet har den fulde anvisningsret. Firkløveren startede som et kommunalt ønske om etablering af et seniorfællesskab. I starten var det kommunens ønske af det skulle etableres som andelsforening, men på et informationsmøde udtrykte flere et ønske om lejeboliger. Dette blev taget i betragtning.Kirkebakken Krogsbølle
Profil og vision
Vi er et mindre aldersblandet bofællesskab med kun 8 boliger. Der er tale om boliger ejet af et almennyttigt boligselskab. Vi har selv bygget/finansieret et fælleshus. Man er ikke forpligtet til at deltage i fælles arrangementer, men deltagelsesprocenten er høj. Bofællesskabet er etableret i et af Danmarks tyndest befolkede områder. Byggeriet er bæredygtigt, og er klassificeret efter den nye norm DGNB med sølvcertifikat. Hele matriklen er røgfri. Fællesskabets vision er at skabe et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og agerer positivt overfor hinanden, selvom vi ikke er ens. Der er foreløbig kun etableret 8 boliger, men det er vores vision, at etablere yderligere et antal boliger på området, som ejes at Kirkebakken Krogsbølle A.m.b.a. Vi arbejder med planer om at etablere Tiny-houses, men har den økonomiske udfordring, at tilslutningsafgifter (El, vand og kloak typisk samlet kr. 150.000) giver uforholdsmæssig stor belastning på etableringsomkostningerne for en bolig på 45 m2.
Beboersammensætning og rekruttering
Beskrivelse af hvordan man rekrutterer og udvælgere nye beboere til bofællesskabet, fx kriterier, ønsker og fremgangsmåde.
-
Bakken
Beboersammensætning og rekruttering
Alle vores boliger er ejerboliger.
Vi har en interesseliste – ikke en venteliste, så man står altså ikke i kronologisk kø til en bolig.
Vores hussalgsprocedure indebærer, at vi de 3 første måneder kun fremviser til børnefamilier, og det er for at få unge ind. Det er en procedure, vi indførte for 12 år siden, hvor vi frygtede at ende som et olde-kolle, fordi der ikke blev solgt til børnefamilier dengang.
Ved bud på hus SKAL man med til fællesspisning og til en ”godkendelsessamtale” hos bestyrelsen. Samtalen er en slags forventningsafstemning, sådan at alle er med på, hvad man går ind til. Vi ser os som et attraktivt bofællesskab.
Vi er 43 år gamle, har en etableret kultur og folk føler sig trygge. Vi er gode til at sælge det sted, vi bor, og gode til at vise rundt på Åbent-hus dage. Førhen havde vi Åbent-hus jævnligt, men nu har vi det kun, hvis der er et hus til salg.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Beboersammensætning og rekruttering
Som før nævnt er aldersgennemsnittet højt, yngste er 50 og ældste beboer er 103. Vi har ingen optagelsesritualer, men vi forsøger gennem interesselisten at styre tílgangen, når noget er til salg.
Vi tilbyder de yngre lejligheden først, når det er muligt og vi prioriterer gerne par i vores største lejligheder. Udfordringen er, at rigtig mange enlige kvinder søger en bolig i vores fællesskab og en del er over 75, når vi bliver kontaktet. Der er dog begyndt at komme henvendelse fra yngre kvinder på 60 til 75 år og ganske få mænd.
Da det er sælger, der står for salget, kan man risikere, at de har en bekendt, der melder sig som køber. Det er sket et par gange, at lejligheden så er købt af meget gamle mennesker + 90. Nye beboere bydes velkommen af bestyrelse, som fortæller om husets gang og giver praktiske oplysninger. Vi har forsøgt med en beboerhåndbog, men den blev aldrig opdateret.
Vi er endnu ikke nået til at lave et intranet, det kommer nok. Men der skal yngre kræfter til, før det bliver til noget..
AB Oasen, Trekroner.
Beboersammensætning og rekruttering
Aldersintegration i intervallet 54-99 år. Ved optagelse af nye ønskes aldersblandingen tilstræbt. samt en balance mellem enlige og par.. Det vigtigste kriterie for valget af nytilflyttere er indstilling til fællesskab. Elementerne i introduktionen af potentielle tilflyttere:: åbent hus, indbydelse til fællesarrangement, interview, med en følgegruppe.
Friskoven
Beboersammensætning og rekruttering
Diversitet:
Vi går meget op i diversitet. Vi ønsker at være en blandet gruppe, både i forhold til alder og interesser. Når vi har nye folk til indflytningssamtale kigger vi på, hvad vi mangler i forhold til sammensætningen. Der gør vi, fordi vi ikke ønsker at være et fællesskab, som lukker sig om sig selv. Vi vil ikke være sekteriske eller 'indspiste'. Alle har forskellige ting, evner og perspektiver de kan bidrage med Derfor ser vi mangfoldighed som en styrke.
Mangfoldighed for et fællesskab er som biodivesitet er for et økosystem. Udvæglese af nye beober: Vi plejer at annocere plads/nye beboer ud på sociale medier og på vores hjemmeside. Der ligger en ansøgninsformular på hjemmesiden, som man altid kan udfylde. Herefter er det er gruppe, komiteen for nye medlemmer, som udvælger folk til samtale og som står for det praktiske omkring organisering af møder.
Poentielle beboer flytter herefter først ind i en uge på prøve, herefter en måned på prøve. Der også vigtigt at sikre at nye beboer har råd til at flytte ind. Vi lader ikke nogen flytte ind uden 100% konsensus.
Vi er et lille fællesskab, så det er vigtigt at nye beboer har opbakning fra alle, men også at de nye beober ved og forstår hvad, de går ind til. Man kan finde ansøgningsfomularen og information om optagelse på hjemmesiden https://friskoven.dkhttps://friskoven.dk
Trudeslund
Beboersammensætning og rekruttering
Du kan frit sælge dit hus og finde en køber, men når vedkommende flytter ind, skal de nye beboere godkendes af bestyrelsen. Har for de reglerne forklaret. Vi har muligheden, men har aldrig sagt nej til en ny beboer. Ingen umiddelbare kriterier, dog ønsker vi hverken et senior kollektiv eller personer der ikke gider vores bofællesskab.Kirkebakken Krogsbølle
Beboersammensætning og rekruttering
Vi har en venteliste, som administreres af Boligoen.dk. Hvis der bliver en bolig ledig, skriver vi til alle på listen, som inviteres til spisning ved næste fællesarrangement. Ventelisteudvalget "godkender" efterfølgende ansøger. Vi har ikke nogen aldersbegrænsning, hverken minimum eller maksimum. Vi gør potentielle nye beboere opmærksom på, at området er røgfrit, og at evt. rygere er henvist til gaden.
Kommunikation og dokumentation
Beskrivelse af hvordan man kommunikerer internt i fællesskabet.
Seniorbo Skt. Joseph
Kommunikation og dokumentation
Kommunikation pr. mail via intern postliste. Alt skrives ned og sendes rundt: Referater, retningslinjer, forretningsorden, kommisorier for arbejdsgrupper, husorden m.m. Dokumenterne ligger fremme i mappe i fællessalen og gemmes i boligselskabets websystem.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Kommunikation og dokumentation
Kommunikation foregår primært på mail, så langt er vi dog kommet. Vi bruger stadigæk opslagstavlen, der er et vigtigt redskab, når man skal tilmelde sig fælles arrangementer. Den er lige ved siden af elevatordøren. Det virker.
Vi har alle dokumenter hos vores administrator og der opbevares også kopier i huset i et aflåst skab, som bestyrelsen administrerer. Et egentligt arkiv kan man vist ikke kalde det, men en form for system er der da.
Friskoven
Kommunikation og dokumentation
Hverdagskommunikation:
Lige nu kommunikere vi primært via en telegram-gruppe (app på telefon og pc) og en opslagstavle.
Vi er alt 13 voksne og 14 børn. Vi har fællesspisning 2-3 gange om ugen, hvor forgår en stor del af hverdagskommunikationen også.
Vi har fælles møde hver anden uge og arbjedsdag hver anden uge - det er også tidspunkter med, hvor vi mødes, taler sammen om løst og fast.
Intranetløsninger:
Lige nu har vi har svært ved at finde den rigtige intranet-løsning, Vi har overvejet både 'HeyNabo' og andre løsning, men hæller mest til at bruge 'HeyNabo'. Vi har lige vi brugt Trello, men det var en gratis prøveperiode, som vi er nu er færdige med. Trello fungerede okay, men den er meget rodet - HeyNabo virker bedre til at vores behov, fordi det er designet til bofællesskaber. Til vores dokumenter og kommunkaiton bruger vi google drev, telegram og trello, men vi vil gerne have det samlet i en løsning - derfor kigger vi også HeyNabo. Vi har dokumenter både på Trello og Google drev. Vi mangler en god løsnig til opbevaring af dokumenter.
Beslutningsprocesser og mødeformer
Beskrivelse af hvordan der tages beslutninger i fællesskabet, fx metoder til at træffe beslutninger (flertalsafgørelser, konsensus, sociokrati mv), hyppighed af fællesmøder, udfordringer ifm møder, fx svigtende deltagelse, konflikter, for lange møder mv.
-
Bakken
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har selvfølgelig fællesmødet som beslutningsmandat. Vi forsøger at lade være at lave afstemninger, fordi vi egentlig synes, at afstemninger er et skridt ned fra den ønskede beslutningsproces. Det er nok ud fra en tanke om, at er ”polskabende” at tage noget til afstemning. Men folk er også klare i spyttet nok til at råbe op, hvis de ønsker en afstemning.
Vi ser ikke vores beslutningsproces som en helt ”christianiask” model, men som et forsøg på at tale os frem i god ro og orden om de fleste ting. Vi synes, at vi er meget lidt dømmende over for andres valg.
Vores bofællesskab er ikke bygget på anden idelogi end at løfte i fællesskab
Seniorbo Skt. Joseph
Beslutningsprocesser og mødeformer
Bestyrelsesmøder og adfdelingsmøde (almenboligloven). Husmøder en gang om måneden. Arrangørgruppe. Referentgruppe. Mødeledergruppe. Opgaver varetages på skift. P.S. Til møderne i fællessalen kan vi benytte teleslynge, så alle kan følge aktivt med.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Beslutningsprocesser og mødeformer
Som nævnt har vi for første gang holdt et husmøde. Ellers er alle større beslutninger henlagt til generalforsamlingen. Bestyrelsen har ret vide rammer til at tage beslutning på foreningens vegne.Det har der hidtil været stor opbakning til. Der er sat midler af i budgettet som bestyrelsen disponerer over. Midlerne gå udelukkende til drift og akut reparation. Større investeringer besluttes på generalforsamlingen.
Vi er udfordret på tilgang til bestyrelsen hvilket overvejende skyldes det høje aldersgennemsnit. Bestyrelsen har dog god hjælp af administrator og benytter i enkelte tilfælde juridisk bistand hos ABF som vi er medlem af. Beboerne støtter op om den valgte organisering, blot de selv slipper. Det er et stort problem som de færreste i foreningen er klar over.
AB Oasen, Trekroner.
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi afholder månedlige beboermøder (fællesmøder), som ikke har en vedtægtsbestemt beslutningskompetance, men hvis beslutninger alt overvejende bliver fulgt af beboerne og konfirmeret i bestyrelsen og generalforsamlingen. Bestyrelsen tager også selvstændigt en række beslutninger (af hastende karakter og/eller af økonomisk betydning). dog begrænset af de forhold, der kræver en generalforsamling. Mødeledelse og referent går på skift blandt personer, der har meldt sig til at bestride de to opgaver. Der afholdes en gang imellem temamøder (feks om beslutningsprocesser, om havekoncepter) som beboermøder. Der er aftalt en beslutningsprocedure for forskellige typer af forslag på beboermøderne.
Friskoven
Beslutningsprocesser og mødeformer
Fællesmøderne:
Vi har fælles møde hver anden uge. Vi anvender den sociokratiske metode efter bedste evne, med brug af konsens-beslutninger. Fællesmøderne er praktiske møder, med beslutningskompetence. Vi har en bestyrelse med ansvaret for dagsorden og faciliteringen af mødet. Hvis man har et punkt, skal man melde det inden til bestyrelsen. Dette er et nyt tiltag, førhend kunne alle sætte et punkt på dagsorden - men det ere vi gået væk fra, for at gøre møderne kortere og mere overksuelige. I starten var der bekymring for at centralisere magt på denne måde, men nu er der fuld opbakning - fordi beboer oplever at møderne blivere nemmere og mere overskuelig. Det betyder, at hvis vi har diskuteret noget bestemt flere gange, kan man ikke bare sætte punktet på igen og igen. Bestyrelsen fungere som et slags 'filter' som er folk er glade for at have.
Konkrete forslag:
Vi har en regel om, at hvis man tager noget op, skal det være udformet som et konkret forslag. Man må ikke starte større diskussioner på fællesmøderne. 'Research' og 'de større diskussioner' skal være taget på forhånd eller i et anden sammenhæng. Der betyder ikke, at vi ikke diskutere på fællesmødet, men at punkter SKAL være udformet som konkrete forslag.
Vores udfordringer:
Vi har kun fællesmøderne, men ikke et møde eller format til svære følelser og konflikthåndtering. Når vi har taget initiativ til et sådan møde, har det været særligt svært at finde et tidspunkt, der passede alle. Særligt hvorvidt børn skulle være med til sådanne møder, blev et tema. I fælleskabet har vi forskellige holdninger til børns indragelse på møder og om hvorvidt er de velkommne eller ej. Hvor meget skal børn fylde? Det er spørgsmål som deler vandene.
Vi har ikke haft snakken om visioner, siden vi startede, og nu er det selv en helt ny beboergruppe, som kunne have godt af at tage snakken om visioner. Vi har ikke haft en konkret møde om børns indragelse.
Rebild Park
Beslutningsprocesser og mødeformer
I vores bofællesskab prioriterer vi både digital og fysisk dokumentation af vores møder. Mødereferaterne opbevares omhyggeligt både digitalt og i en mappe for at sikre, at informationen er tilgængelig for alle medlemmer. Selvom vi endnu ikke har etableret formelle beslutningsmetoder, har vi fundet styrke i den kollektive dialog; vi snakker os frem til løsninger, der tjener fællesskabets bedste.
Vores husmøder afholdes månedligt, hvilket giver os en regelmæssig platform for at diskutere dagligdags anliggender. Ligeledes samles vi til et fællesmøde hver måned, som fungerer som vores officielle beslutningsforum. Disse fællesmøder er særlige, da de altid følger efter en fællesspisning. Indtil videre har vi ikke oplevet nogle nævneværdige udfordringer.Rebild Park
Beslutningsprocesser og mødeformer
Mødereferater opbevares både digtalt og i en mappe. Ingen formelle beslutningsmetoder endnu. Vi snakker vores frem til en løsning. Husmøder en gang om måneden, fællesmøde en gang om måneden. Fællesmøder er officelle beslutningsmøder. Fællesmøder er altid i forlængelse af en fællesspisning. Ingen nævneværdige udfordringer indtil videre.Gaias Have
Beslutningsprocesser og mødeformer
Fællesmøde (alle beboere) stræber efter konsensus kan blive nødt til flertalsbeslutning. Lejer afdelingsbestyrelse Andelsbestyrelse Grundejerforening Foreningen Gaias Have Hyppighed af fællesmøder er efter behov Et minuts stilhed før start. I starten var der rigtig mange og lange møder. Nu går det mere roligt for sig.Firkløveren
Beslutningsprocesser og mødeformer
Der er ingen særlig metoder til beslutninger. Et krompis bliver altid fundet igennem samtale og forhandlinger, f.eks. er højden er på hækken justeret op og ned flere gange. Det er fællesmøde ca. en gang om måneden, med 11 fællesmøder årligt. Der er ingen særlige ritualer i forbindelse med møder. Der er en lille fast gruppe som aldrig deltager, men de for altid en fysisk kopi af referatet.Kirkebakken Krogsbølle
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har valgt et arrangementsudvalg, som sørger for indkaldelse til møder/arrangementer, og aftaler med de personer, der skal bedrage med mad m.m. Da vi er et lille bofællesskab, som er meget imødekommende overfor hinanden, har vi aldrig uoverensstemmelser. Skulle det opstå, er det naturligvis flertallets mening, der tæller. Vi holder møde fast hver den anden tirsdag i måneden. Vi skiftes til at lave mad til møderne. Der er stor tilslutning til møderne, og da der er børn blandt medlemmerne af fællesskabet, slutter møderne altid tidligt, så børn og forældre kan komme i seng til "rette tid".
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Beskrivelse af hvordan man organiserer arbejdet i fællesskabet, fx den enkeltes forpligtelser overfor fællesskabet, deltagelse i arbejdsgrupper, hyppighed og indhold af fælles arbejdsdage, økonomisk råderum/mandat for grupper/ansvarspersoner mv.
-
Bakken
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Hos os skal voksne lægge 4 dage og børn 2 dage årligt.
Vi har en del vedligehold, for vi har 10 Ha jord og landbrugsejendom.
Vi har et vedligeholdelsesudvalg, som styrer opgaverne. Udvalget er stærkt støttet af bofæller med stærke meninger og holdninger til opgaverne og udførslen af dem. Alle har nok den holdning, at det – samtidig med at datoen ”altid” er ubelejligt og at det en stor byrde – er ekstremt fællesskabende og hyggeligt, når vi står i det.
Vi er nok en del der synes, at 4 dage er for mange, men vi forøger ikke at ændre det, fordi det er en kæmpe diskussion. Det handler bl.a. om, at vi er flere og flere fra en generation, der ”ikke ved, hvordan vi fixer og reparerer noget”. Så indimellem er vi måske nødt til at få professionelle indover, og det strider lidt imod vores værdier. Vi kan godt lide ideen om, at vi kan og vil selv. Og den ældre generation er nok bekymret for om vi unge mennesker kan/ved nok.
Seniorbo Skt. Joseph
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Arbejdsgrupper: Fremvisning. Have. Bibliotek. Kultur. Vandring m.fl Anvarsgrupper: Opsyn og rengøring af de fælles arealer. Vi til/framelder os grupperne på et Husmøde en gang om året. Effekt: Gennem det fælles arbejde lærer vi hinanden at kende og holder de sociale relationer ved lige.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Der er nogle få opgaver, der hører under fællesskabet, som vi ikke betaler os fra. Administration af vaskeri, opkrævning af betaling går over administrator, som dog skal vide, hvem og hvor meget der skal opkræves. Affaldsordningen skal administreres, bestilling af afhentning af haveaffald.
Opgaver der varetages af beboere, der pt er udenfor bestyrelsen. Der er fin opbakning til vores 2 fælles arbejdsdage. Det skal organiseres, hvilke opgaver der skal udføres og vi har erfaring for at mere end 2 timers arbejde kan det ikke blive til efter fælles morgenkaffe og efterfølgende frokost. Alle er velkomne til at deltage i morgenmad og frokost, selv om man ikke længere magter en opgave, men vi finder noget til de fleste.
Nogen kommer aldrig og deltager heller ikke i det sociale. Det har været drøftet, om man kan betale sig fra at deltage. Det har der hidtil ikke været stemning for. Argumentet er folk der tidligere har været aktive ikke skal betale, fordi de ikke længere magter arbejdet. Vi er nød til at se gennem fingre med at alle ikke laver lige meget. Laver man meget er lysten belønningen ellers skal man lade være. Det er holdningen pt. Desværre er der nogenbeboere, der tager det frivillige arbejde for og har en afærd som lejer og ikke som andelshaver. Det er dog de færreste.
AB Oasen, Trekroner.
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Der afholdes en fælles arbejdsdag én gang om måneden. Der indkaldes forinden opgaver, som skal løses på arbejdsdagen og en lille gruppe planlægger dagen og strer arbejdsfordelingen.
Det er som udgangspunkt obligatorisk at deltage i arbejdsdagene. Som forsøgsordning kan man indbetale 150 kr til fælleskassen, hvis man er forhindret i at deltage. Som seniorbofællesskab er der en del beboere, som rent fysisk eller mentalt ikke kan deltage.
Der er nedsat en række arbejdsgrupper/udvalg som tager sig af specifikke emneområder. (køkkenudvalg, fælleshusudvalg, havegruppe,).
Friskoven
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Hver 14. dags har vi fælles arbejdsdage. Bygningsgruppen facilietere arbejdsdagene. Det er fedt, at vi laver noget sammen. Arbejdsdagene er et vigtigt element i fællesskabet. Der gør virkelig noget godt for sammenholdet med fælles arbejdsdage. Vi mærker helt konkret, at vi skaber noget sammen.
Derudover har vi en række forskellige arbejdersgrupper: I gennemsnit er er 4-5 personer i de forskellige grupper. Prioritering af arbejdsopgaver er op til den enkelte arbejdsgruppe.
Hønsegruppe:
Har ansvarer høseneØkonomigruppe: med ansvar for regnsskab og udlæg
Havegruppe:
Står med ansvar for køkkenhave, beplatning og blomster
Sikkerhedsgruppe:
Har det overordnede ansvar for sikkerhed i friskoven
Smedjegruppe:
Smedjegruppen er står for renovering af en gammel byning til kontor, café og eventsted.
Køkkengruppen:
Køkken har det overordnede ansvar for stor indkøb til det fælles køkken
Frivilliggruppen:
Frivillig gruppen står med ansvar for 'workaways. Altså frivillige som kommer til friskoven for at være med til at hjælpe til i fællesskabet.
Skovgruppen:
Vi har 8 hektar skov som skovgruppen er anvarlige for.Børnegruppen: Børnegruppen afholder fællesarrangmeneter med børnene
Traditionsudvalget:
Er ansvarlig for afhodelse af påske- og jule traditioner, fastelavn m.m.
Lige nu er der muligvis en bigruppe og hestegrupper på vej. Lige nu er det meger frit, hvor meget man vil være med. Det er nedskrevet, at der en forventing om 8 arbejdstimer om ugen. Det står i vores vedtægter og husorden. Derudover har vi en nedsat komiteé for nye medlemmer (midertidig gruppe: den kigger ansøgning igennem, organsiere samtaler, men er ikke beslutningsdygtige.)
Arbejdsgrupperne har mandat og beslutningsmagten til deres arbejde, men det er muligt at gøre indsigelser.
Referater fra forskellige arbejdsgrupper hænges op på fællestavlen. Så har man en uge til at gøre indsigeser. For os har det skabt ro og tryghed at er muligt at gøre indsigelser - også selvom der ikke er noget som har gjort brug af.
Rebild Park
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alt er frivilligt. Ingen bånd. Ingen faste fællesarbejdessdage, arbejdsddage bliver forslået spontant på møder. Der er en havegrupper, teknikgruppe, værkstedsgruppe og en udsmykningsgruppe Grupperne har intet fast individuelt budgettet, men et fællesbudget.Gaias Have
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Vi skriver ud på mail og indkalder til en fælles arbejdsdag. Vedligehold af fællesarealer Hovedrengøring i fælleshuset Alt er på frivillig basis. Man vælger sig selv til. Formelle bestyrelser vælges på generalforsamlinger. Stort set alle indkøb godkendes af fællesmødet og relevante bestyrelse.Sættedammen
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alle er med i en arbejdsgruppe eller 'smågruppe'. En gang om året bliver der lavet nye smågrupper. Smågruppen består af ca. 8 person. Alle smågrupper skal gøre rent i fælleshuset, forbrede fællesmøde eller planlægge sociale aktiviteter. Derudover er der en række udvalg, f.ek.s varmeudvalg, legepladsudvalg, elbilsudvalg, Det er frivilligt at være med i udvalg. Derudover er der projektergrupperne, som tager ansvar for midertidig ad hoc opgaver. Vi har 4 arbejdsdage om året. 2 for Grundejerforeninger: maleopgaver, reperationer , 2 for udendørsarealer: Der er mellem 6-8 udvalg. varmeudvalg, legepladsudvalg, elbilsudvalg, søudvalg som passer søen 'sættedamen'. Der er et betonudvalg som er betonvægge mellem husene Alle udvalg for tildelt et rammebudget på den årlige generalforsamlingFirkløveren
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alle forpligter sig på at gøre rent i fælleshuset. Pligten går på tur hver 14. dag, således man har ansvaret for rengæring af huset 14 dage ad gangen. Der er en græsslåsningsgruppe som har ansvar for at slå græsset. Ikke alle deltager i græsslåninsgruppen. Derudover er der 4 have-dage årligt, her ordnes der ting som maling og vedlligeholdelse af udendørsarealer. de 4 'havedage' er fælles arbejdsdage og ligger altid i sommerhalvåret. Der en aktivitetsgruppe som er ansvarlig for at arrangere sociale aktiviter. Der er en turgruppe som er ansvarlig for at organisere en udlandstur ofte med bus. Der er intet økonomisk råderum. Alle beboer indbetaler 50 kr om måneden til sociale arrangementer, men penge er øremærket fejre af runde fødelsdage (brunch) samt mindre gaver i forbindelse med hospitaltsbesøg.Kirkebakken Krogsbølle
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Da boligerne ejes af et boligselskab, er det selskabet, der står for vedligehold af område og bygninger. Der er dog en mindre have til hver lejlighed, som passes af den enkelte beboer. Fællesarbejde begrænses til rengøring og vedligehold af fælleshus, som foretages når det er påkrævet. Vi har nedsat en gruppe, der arbejder med projekt Tiny-house, hvor vi bl.a. undersøger muligheden for at etablere eksempelvis 4 Tiny-houses på én grund, og med fælles tilslutning til el, vand og kloak, hvor lejlighederne lejes ud. Det ser desværre ud til at være meget problematisk.
Projektbeskrivelse og tidsplan
Projektbeskrivelse og tidsplan for opstartsfasen
