Vidensbank: Fællesskab
Det sociale spiller en nøglerolle i et bofællesskabs opstart. Negative sociale dynamikker udgør ofte større udfordringer end andre hindringer. Derfor er tidlig opmærksomhed på det sociale felt afgørende, da det skal bære fællesskabet under etablering og bofællesskabslivet. Gode rammer ved opstart skaber sammenhæng og fælles kultur, men det er ikke tilstrækkeligt.
Bidrag med erfaring og viden inden for blandt andet fællesspisning, fysiske rammer, balance mellem privatliv og fællesskab, kultur, ritualer, og traditioner, konflikthåndtering og børn i fællesskabet.
Fællesspisning
Hyppigheden af måltider, om det er obligatorisk eller frivilligt, typen af mad (herunder økologisk, kød- eller plantebaseret, hensyn til børn, præferencer og allergier), om der er faste hold eller nye hold hver gang, planlægning og tilberedning (inklusive muligheden for at tage mad med hjem eller om gæster kan spise med), fastlagte regler og ritualer, priser, yndlingsretter osv. er alle emner, der kan dokumenteres i forbindelse med fællesspisning.
-
Ådalen 85
Fællesspisning
Vi er midlertidigt gået fra fem til fire dage om ugen med fællesspisning, bl.a. på grund af flere forskellige sygdomsforløb hos nuværende beboere. Det har gjort det for presset at lave mad alle fem hverdage, da der er færre til at tage madtjanser. Beslutningen blev taget over flere omgange, og det var en følelsesladet og svær diskussion. Dels fordi de, som ikke kan deltage, kan føle sig forpligtet ud over, hvad de kan yde, og de, der kan deltage, kan blive presset af at skulle tage flere tjanser.
Nogle ønskede at opretholde de fem ugentlige spisedage og tilbød at tage ekstra madtjanser for at det kunne lade sig gøre, men det viste sig alligevel ikke at være muligt at opretholde de fem dage i øjeblikket.
Vi har løbende forskellige "særordninger" for beboere. For eksempel har vi haft ældre beboere, der deltog på nedsat kraft i madordningen, men stadig var med, dog uden at være chefkok, hvilket betyder, at de ikke skal købe ind eller bestemme menuen. Derudover har vi en tradition for, at nye mødre har barselspause fra at lave mad i forbindelse med fødslen og i et stykke tid efter.
Det opleves som rummeligt og omsorgsfuldt, at man stadig kan deltage i fællesspisningen og det sociale omkring maden, selvom man ikke kan bidrage på fuld kraft. Der er også mulighed for, at man helt kan fritages under sygdom, hvis der er behov for det, og melde sig ud af både fællesspisning og madtjanser.
Det betyder selvfølgelig, at man er mindre med i det daglige fællesskab omkring maden og ser naboerne mindre.
Blangstedgård
Fællesspisning
Fællesspisningen tre gange om ugen er nærmest blevet et ankerpunkt i min uge. Der er noget særligt ved at dele et måltid med sine naboer, hvor alle bidrager på skift til madlavningen. Når det er min tur til at stå i køkkenet, kan jeg godt mærke, at det styrker relationerne – både fordi vi har det sjovt under madlavningen, men også fordi vi lærer hinanden bedre at kende gennem arbejdet. Der bliver ofte grinet og snakket løs, mens vi hakker grøntsager, og maden er næsten altid økologisk, hvilket er en dejlig bonus. Og børnene elsker det – de har deres faste pladser ved bordet, og der er altid taget højde for deres små præferencer.
Hver gang vi spiser sammen, føler jeg mig mere forbundet til de mennesker, jeg bor med selvom det godt kam larme lidt.
Andelsbofællesskabet Højvang
Fællesspisning
Fællesspisning har været en stor del af det bærende fællesskab i vores forening. Det har været en del af foreningen siden opstarten, og vi afholder aktuelt to fællesspisninger om ugen. Vi har ingen aftaler omkring gæster, hvilket potentielt kunne være et konfliktpunkt. Det har ikke været en problemstilling, vi har skullet forholde os til, men hvis det er noget, man ofte vil opleve, er vores anbefaling, at man taler om dette.
Foreningens størrelse har en del betydning for, hvordan det kan opleves, hvis der ofte er gæster. Da vi er en lille forening, er det vores opfattelse, at gæster til fællesspisningen kan opleves som en ekstra belastning for den madansvarlige. Derfor er aftaler om, hvordan man skal forholde sig til gæster, et vigtigt emne.
Vi har igennem tiderne afprøvet forskellige modeller omkring organiseringen af fællesspisningen. Modellerne har været tilpasset de forskellige forhold, der har gjort sig gældende på forskellige tidspunkter. Vores bofællesskab har ændret sig en del i antal beboere. I opstarten af foreningen tilbage i 1986 var andelshaverne børnefamilier, og antallet af personer, der medvirkede i fællesspisningen, var dengang over dobbelt så stort som i skrivende stund.
Vores anbefaling er, at man løbende justerer, hvordan organiseringen konstrueres, så der tilpasses de givne forhold, der eksisterer. Det har altid været frivilligt, om man som andelshaver ville deltage i fællesspisningen hos os. I øjeblikket er fællesspisningen organiseret med cirka 10 personer, som deltager i ordningen. Der er en madansvarlig, som bestemmer en menu, og tilmeldingen sker hos den enkelte deltager fra uge til uge.
Det er kutyme, at man melder afbud, hvis man ikke kan deltage. Man kan lave en aftale om at få taget mad med, hvis man ikke kan komme til den faste spisetid fra kl. 18:00 til 18:30. Der har været mange holdninger til økologi og bæredygtighed, og vi har løbende haft samtaler om disse emner. Kompromiser har været den gennemgående løsning hos os, og i øjeblikket tages der hensyn til, at der kan vælges mellem kød eller vegetarisk mad. Der stilles ikke krav om, at den madansvarlige skal have kød på menuen, men det er kutyme, at der som regel serveres kød en gang i løbet af en uge.
Fridlev
Fællesspisning
Fridlev stod færdigt i slutningen af 2023, og vi startede fællesspisning i begyndelsen af 2024, efter adskillige måneders drøftelse af formen. Som bl.a. påvirkes af, at vi til forskel fra de fleste andre bofællesskaber har tre fælleshuse (et i hver klynge bestående af 14 huse). Der er industrikøkken i to af fælleshusene, som tilbyder fællesspisning i fire af ugens dage, mandag til torsdag. Der er max plads til 45 personer i hver spisesal.
Bofællerne vælger selv, hvor mange af ugens fire dage de ønsker at spise med. Det koster 40 kr. per måltid for voksne, og det halve for børn. Der betales forud for en måned, og efter hvert kvartal gøres det op, om man har betalt for lidt eller for meget. Vi foretrækker, at man deltager fysisk i spisningen, fordi det også er en del af det sociale fællesskab, men det er tilladt at hente maden og spise hjemme, hvis det passer familien bedre den dag.
Mens der ikke er noget krav om, at man skal deltage i fællesspisningen, er der en forventning om, at alle bofæller påtager sig to kokketjanser for en periode på seks uger, uanset om de spiser én eller fire gange om ugen. Vi satser på to-fire kokke per spisning, hvilket betyder fire-otte kokke hver dag. Det har vist sig, at det ikke altid er muligt at få kokke nok, så vi drøfter i denne eksperimenterende fase, hvordan vi kan løse udfordringen.
Vi har fra starten været enige om, at vi ønsker at spise bæredygtigt, altså økologisk og primært vegetarisk. Det betyder masser af dejlige grøntsager, ofte friskbagt brød, og opskrifter fra de mange dele af verden, hvor grønt snarere end kød er i højsædet.
DOKK8000
Fællesspisning
DOKK8000 er endnu ikke bygget, men vi har en aftale med entreprenørselskabet A. Enggaard A/S om en grund på Trindsøvej i Aarhus Midtby, tæt på den "grønne kile". Vi har desuden et antal medlemmer, som hver har betalt 10.000 kr. for en option på en lejlighed. I øjeblikket er 23 ud af de 50 lejligheder i det kommende andelsbofællesskab allerede booket.
Flere af vores medlemmer har erfaringer fra kollektiver eller bofællesskaber. Nogle har i perioder oplevet det som et pres at skulle deltage i madlavningen for mange mennesker, især børnefamilier med fuldtidsarbejdende forældre. Derfor er det planen, at vi efter en indkøringsperiode, hvor alle deltager i madholdene til fællesspisningen, vil ansætte en professionel kok eller økonoma til at stå for indkøb, planlægning og arbejdet i fælleskøkkenet.
Det skal være muligt for de beboere, der ønsker det, at betale sig fra madlavningen, enten i perioder eller permanent. Samtidig skal der være mulighed for at deltage i madlavningen og få maden til kostprisen, som dækker råvarer, vand og energi.
Vi ønsker, at DOKK8000 skal være åbent for lokalsamfundet. Derfor vil beboere i de omkringliggende boligblokke også kunne deltage i aftensmåltiderne mod betaling, i det omfang der er plads. På sigt overvejes det at åbne en café i dagtimerne, for eksempel for forældre på barselsorlov, med et legegulv til småbørn.
Disse aktiviteter vil sandsynligvis være for omfattende for én kok at håndtere alene. Derfor er det vores hensigt at oprette en socialøkonomisk virksomhed, hvor kommunen kan henvise arbejdskraft, som af forskellige årsager ikke kan klare sig på det almindelige arbejdsmarked. Disse personer, der måske skal vænne sig til en almindelig arbejdsdag efter en længere sygeperiode, vil i DOKK8000 møde "kunder", som de lærer at kende, og som vil behandle dem med hensyn.
Ud over madlavning vil der også være beskæftigelse med planlægning, udlejning af gæsteværelser, der ikke er booket af beboere, samt rengøring og tøjvask for de beboere, der ønsker aflastning i hverdagen.
Bakken
Fællesspisning
Vi har fællesspisning fra mandag til fredag. Vi organiserer det sådan, at to voksne og et barn over 7 år laver mad, og man har madtjans ca. én gang hver 5. uge. Som udgangspunkt er sammensætningen af madholdet tilfældig. Hvis man har børn, kommer man ikke sammen med sin ægtefælle, og man laver ikke mad med sit eget barn. Det har vi valgt for at styrke vores børns relation til andre voksne og deres følelse af ansvar.
Børnene får som udgangspunkt adgang til de samme opgaver uanset alder, men vi afvejer altid, hvad det enkelte barn kan. Vores børn brokker sig hver gang, de skal ned og lave mad, men det er ikke et valg. Når de først kommer ned i fælleskøkkenet, og det ikke er med deres egne forældre, så går det fint. Vi er gode til at købe en sodavand og lidt chips, og det hjælper også.
Hos os melder man sig til ved at skrive sig på et gammeldags analogt skema, som hænger nede i fælleshuset. Det medfører, at vi skal ned fysisk i fælleshuset, og det er helt bevidst valgt for at understøtte, at vi møder hinanden i hverdagen. Vi har ikke take-away mulighed, medmindre man er syg eller kommer sent. Igen fordi vi ønsker at fremme det fysiske fællesskab. Vi frygter, at hvis vi åbner op for det, så bliver det den nemme løsning.
Vi har ingen skærme til fællesspisning. Du sidder altid sammen med din husstand. Men madholdet bestemmer så, hvem man i øvrigt skal sidde med (der er ca. 8 pladser ved hvert bord). Det gør vi for at undgå, at vi alle sidder sammen med de samme få mennesker. Har man for eksempel haft en uenighed med en bofælle, kan det være rigtig sundt at "blive tvunget til" at sidde til bords med vedkommende nogle dage efter.
Seniorbo Skt. Joseph
Fællesspisning
Vi spiser hver 14. dag. På en halvårlig liste skriver vi os på madhold med fire på hvert hold og to til opryding. Hver madhold beslutter menuen (primært økologisk), udregner beløb pr. deltager (max 55 kr.), annoncerer spisningen og tager imod betaling inden. En fælleskasse/konto dækker under/overskud. Fællespisningens effekt: Et festligt samvær.
Z:
Hvorfor er fællesspisningen vigtig for jer?
Hvilke erfaringer har I gjort jer mht. fællesspisning?
Hvornår synes du, at fællesspisningen er en succes?
Fladengrund
Fællesspisning
Fællesspisning er frivillig og vi spiser gennemsnitligt 2 gange om ugen. Vi har en liste i fælleshuset, hvor man kan se hvis tur det er til at lave mad. Ud af ialt 12 huse, er der i hvertfald 10 som deltager.
Fællespisning er en naturlig måde at mødes på. Det er en stor lettelse i hverdagen, at der er nogen som laver mad. Så vi hjælper hinanden. Når man laver mad skal man både handle ind, lave mad og vaske op. Så når man kommer som deltager, skal man ikke lave noget.
Man gemmer kvitteringerne og en person står for at lave regnskab. Vi har ingen regler omkring fællesspisning, hverken om det skal være økologisk, vegetarisk, dyrt eller billigt. Man bestemmer selv, og det er intet loft på hvor meget man kan købe for.
Skråningen II
Fællesspisning
Jeg synes fællesspisningen er en vigtig del af vores bofællesskab, fordi det at spise sammen er en social ting. Både under selve spisningen lærer du dine naboer at kende og også under madlavning/opvask.
Den største styrke er nok, at vi får så varieret en mad. Der bliver taget hensyn til, hvis der er fødevarer du ikke kan tåle. Vi spiser overvejende vegansk/vegetarisk, og når der er kød på menuen, bliver der altid lavet et alternativ. En anden styrke er der er takeaway ordning hver dag (mandag til torsdag), hvilket gør det utroligt fleksibelt.
Overordnet er mange tilfredse med vores fællesspisning, der er obligatorisk mandag til torsdag (Det er besluttet og står i vores Vedtægter, at vi alle skal betale til vores madordning). For nylig kom en gruppe af beboere med forslag/drøftelse til en ændret model, hvor vores madordning skulle blive mere fleksibel (ikke tvungen mandag til torsdag). Vi har evaluaeret vores madordning 2 gange, og flere mener bl.a., der er for lidt planteproteiner og nogen mener der er for få grønne grøntsager. Udfordringen er at holde budgettet, når vi ønsker (og køber) overvejende økologisk. Vi bestræber os på at købe grønt i sæson, og det er nogen gange svært at holde prisen, når det skal være økologisk.
Ibsgården
Fællesspisning
De fleste - og specielt børnefamilierne - vægter fællesspisning meget højt. Vores ordning er baseret på høj fleksibilitet, men der er en generel forventning om, at man tager 3 madvagter om måneden (eller en dobbelt eller en tripler: der er tre madvagter per dag) - det er dog langt fra alle, der overholder dette. Der er mulighed for at være "hjemmespiser" og blot hente maden - hvilket primært bruges, når man ikke kan nå at komme til kl. 18.
Det er op til madholdet at bestemme maden inklusiv hvorvidt det er økologisk (hvilket mange går op i), vegetarisk eller vegansk. Som oftest spiser vi fisk een gang om ugen, og kød - ofte blot som tilbehør - et par gange. Der er næsten altid et vegetarisk og ofte vegansk alternativ (vi har en teenager som er veganer).
Spisning koster 30kr Per voksen og 15 Per barn over 3 år - og man er som udgangspunkt tilmeldt, så man skal aktivt afmelde sig.
Vi har et intranet, hvor man skriver sig på madvagter, så det er altid forskellige hold. Madlaverene fordeler opgaverne mellem sig, herunder indkøb. Man mødes kl 16 til madlavning, som skal være klar kl. 18. Kl 18.25 "rejses" børnene, som derefter kan gå til et tegnebord, eller ud og lege.
Madholdet rydder op. vi har ofte drøftelser om madordningen. Nogle ønsker ren plantebaseret mad, andre færre vagter, men mad der tager mere tid at lave, andre mere protein. Nogle synes det er besværligt at lave vegetarisk og veganske alternativer mv.
AB Oasen, Trekroner.
Fællesspisning
Vi har fællesspisning 2 gange om måneden - én for alle og én for dem som vil spise mere sammen. Det er frivilligt at være på madhold og frivilligt at spise. Ingen specifik holdning til typer af mad. Gennemsnitsprisen pr måltid er 50 kr. Fællesspisningen er stadig meget vigtig socialt selv om det måske kun er en gang om måneden.Gaias Have
Fællesspisning
Hos os spiser vi pt. sammen en gang om ugen på en hverdagsaften. Vores madordning er 100% frivillig og altså ikke noget, man har pligt til for at bo her. Vi har lige nu ca. 97% økologi i vores menuer, som er plantebaseret/vegansk. Når vi planlægger en fællesspisning, skriver man sig på som enten kok, hjælper eller opvasker. Vi spiser kl. 18, og til at starte med, bliver maden præsenteret. Hvis der er gæster til fællesspisningen, præsenteres disse for bofællerne. Herefter går man et bord ad gangen til buffeten, hvor man tager det mad, man kan spise. Det koster 50kr pr. kuvert. Hvis man er syg, og gerne vil spise fællesmad, er der mulighed for, at man kan tage sin portion med hjem eller evt. få den leveret til sin egen bolig.Sættedammen
Fællesspisning
I bofællesskabet Sættedammen har vi madhold på tre ugentlige hverdage: mandag, tirsdag og torsdag. Vi arrangerer det sådan, at hvert hold har sin egen turnus, sådan at de selv bestemmer, hvem der laver mad og hvornår.
I vores fællesspisningsordning er det intet fællesbudget; i stedet betaler man fra egen lomme, og så inviterer man andre på mad.
Madholdene bestemmer selv, hvilken slags mad de vil lave; fx er det ofte fisk om torsdagen pt, og på tirsdagsholdet er det primært økologisk. Spisetid er kl. 18.00, og man skal komme til tiden.
Rebild Park
Fællesspisning
Hos os har vi fællesspisning en gang om ugen, og det er ikke en fast dag, men skifter løbende således, at det er mandag i uge A, tirsdag i uge B, onsdag i uge C osv.
Alt ifm. tilblivelsen af fællesmåltidet er frivilligt og altså ikke en pligt, man som bofælle skal overholde.
Vi har ikke et fast madbudget, men alle overfører fast til fælleskontoen. Herefter indkøbes ingredienser og råvarer via fælleskontoen.
Menuen varierer meget alt efter, hvem der er kok og hjælpere på madholdet den pågældende dag.
Vi har også en drikkevareordning, hvor vi sørger for, at der løbende er købt ind af forskellige drikkevarer, og så har vi et stregsystem, hvor man markerer, når man tager noget.
Bondebjerget
Fællesspisning
Da vi har et stort bofællesskab (80 rækkehuse) fordelt på 4 grupper af 20 huse og hver gruppe har et stort fælleshus på cirka 350 m2, har vi også igennem de 40 år, vi har eksisteret, opbygget vores forskelligheder i de 4 bo-grupper. Det betyder også, at vores fællesspisningsordninger ikke helt ligner hinanden.
Fællesspisningsordningen i gruppe 4 er p.t. en tilvalgsordning, hvilket betyder, at man melder sig TIL fællesspisning ikke FRA, som vi havde indtil for få måneder siden. Vi har selvfølgelig en fællesspisningskalender, hvor vi angiver, når en gruppe på 3-4 personer ønsker at lave mad.
Madgruppen bestemmer sig for menuen og skriver den på kalenderen og herefter er det op til folk at melde sig til spisningen. To dage før spisningen tælles der op, hvor mange der er tilmeldt og der udregnes en indkøbspris, der kan handles for. Det koster kr. 25 for voksne, 15 for pubertetsbørn (15-18 år) og 10 for børn (3-15 år). Alle huse får en månedsregning, hvor der er opgjort, hvor mange personer, der har spist gange med prisen.
Når en fællesspisningen er færdig, rydder madgruppen op og sørger for at aflevere fælleshuset i samme (eller bedre) stand, end det var modtaget.
Trudeslund
Fællesspisning
Hos os har vi fællesspisning hver dag. Deltagelsen i selve fællesspisningen er ikke obligatorisk, men det er deltagelse i madlavningen til gengæld; det er ca. en gang hver 5. uge.
I gennemsnit er vi 60-80% af familierne der spiser i fælleshuset. Det er som at gå op og spise på restuarent hver dag. 70% af tiden er det vegetarisk. Kokkene bestemmer 100%, hvad der spises. Man er generelt 2 familier der laver mad. Som regl samarbejder man med den familie man skal arbejde sammen med. Derefter laver man et menukort. Beboerne kommer op og skriver sig op via deres husnummer. Opskrivning til fællesspisningen lukker 2 dage inden. Man kan dog godt komme dagen inden og spørge om lov, hvis der er mad nok.
Kokkene, de 2 familier, rytter op og gør rent. Beboerne bærer bestik ud til Industri køkkenet. Det tager max 1 time.
Fysiske rammer for socialt liv
Fælleshuset udgør hjertet i vores boligfællesskab og tilbyder en bred vifte af faciliteter til beboernes brug. Fra veludstyrede køkkener til hyggelige fællesarealer er der plads til både sociale sammenkomster og praktiske formål. Udover fælleshuset kan beboerne nyde gavmildt af udendørs faciliteter såsom grønne områder, legepladser og muligheder for udendørs aktiviteter. Indendørs er der mulighed for at benytte fælles vaskeri, motionsrum og mødelokaler, der alle bidrager til et dynamisk og sammenhængende fællesskab.
-
Blangstedgård
Fysiske rammer for socialt liv
En af de ting, der fangede mig ved Blangstedgård, var beliggenheden. Det er som at få det bedste af begge verdener. På den ene side har vi Kohaveskoven lige uden for døren, hvor vi kan tage spontane gåture og se dyrelivet – rådyr, fugle og de vilde heste. På den anden side er Odense centrum kun en kort cykeltur væk. Det gør det nemt at kombinere det praktiske med det naturskønne. Når jeg cykler ind til Bilka eller Rosengårdscentret, er det som om, jeg kan skifte fra en verden af fællesskab og ro til byens liv på bare ti minutter. Det er en frihed, som jeg ikke vil bytte for noget.
Fridlev
Fysiske rammer for socialt liv
Fridlev er tænkt som ét bofællesskab med 42 familier, organiseret i tre klynger med 14 huse i hver, placeret omkring en ’gårdsplads’ (med tiden med træer og buske og legeplads), som giver gode muligheder for, at de voksne kan mødes til en snak, mens børnene leger.
Til hver klynge er der et fælleshus med køkken, spisesal, legerum og gæsterum – ikke forbeholdt den enkelte klynges 14 familier, men til brug for alle 42 familier i bofællesskabet. Oveni har vi Laden, som indeholder værksteder, musikrum, multirum og et stort Orangeri, hvor der i de varme måneder kan holdes fællesmøder og fester.
Erfaringen fra Fridlevs første år viser, at bofællerne har glæde af både det store og de tre mindre fællesskaber, og at frygten for, at vi ville ende som tre adskilte fællesskaber, ikke er blevet til virkelighed. Vi bevæger os trygt rundt mellem de tre klynger og de tre fælleshuse, samtidig med at vi naturligvis ofte falder i snak med naboer og genboer omkring vores ’egen’ gårdsplads.
DOKK8000
Fysiske rammer for socialt liv
Andelsbofællesskabet DOKK8000 består af én bygning på seks etager med omkring 50 lejligheder. Byggeriets idéer blev udstillet på Biennalen i Venedig i 2026 af vores arkitektfirma Colorcloudstudio, repræsenteret ved arkitekt Tommy Bruun. Bygningens karakteristiske træk er et centralt atrium med en lofthøjde på cirka 25 meter, beplantet enten med et træ eller med mange slyngplanter.
Adgangen til alle lejligheder sker fra dette atrium via svalegange, hvilket skaber en naturlig mulighed for, at beboerne mødes på vej til og fra fællesrum, gaden eller det store gårdrum omkring bygningen. Hver anden etage er udstyret med et fællesrum med dobbelt loftshøjde og udgang til altaner. Tagetagen vil også fungere som en fælles altan, der inkluderer et drivhus og andre fællesfaciliteter.
Ud over fællesrummene vil der være et værksted og to større lokaler, hvoraf det ene er reserveret til børn og teenagere. Derudover indrettes fællestoiletter, en stor spisesal med flytbare rumdelere samt et entréområde, hvor hver lejlighed har et skab til opbevaring af fod- og overtøj.
Bygningen vil også have seks gæsteværelser med eget toilet og bad, som beboerne kan booke. Når de ikke er optaget, udlejes de som Bed & Breakfast. Gæsteværelserne kan også fungere som midlertidige opholdssteder for eksempelvis en teenager, der har brug for at trække sig tilbage fra hjemmet.
Lejlighederne er bygget af træ og placeret på et betonskelet. Flugtveje i tilfælde af brand etableres via udvendige svalegange, der leder til brandsikre trapper. Disse svalegange er lidt bredere end nødvendigt for brandsikkerhed, så beboerne kan bruge dem som private altaner, hvor man kan sidde på et par klapstole. Der er altså mulighed for både at deltage i fællesskabet og trække sig tilbage til sin egen lille altan eller lejlighed.
Mellem boligblokkene etableres et parklignende gårdrum med legeplads og mulighed for boldspil. Placeringen tæt ved Aarhus' "grønne kile" giver desuden umiddelbar adgang til naturen.
Seniorbo Skt. Joseph
Fysiske rammer for socialt liv
Sommermødesteder er den store gamle have med blomster, frugter og urter. Her mødes vi til nørklerier, petanque, Tai Chi, Yoga, spontan fællesspisning m.m.. Vintermødesteder er fællessalen, dagligstuen med bibliotek, "Oasen" med billard og dart samt værkstedet til kreative udfoldelser.
Z: Hvilken betydning for jeres sociale liv har den store gamle have og fællessalen/dagligstuen? Hvad er styrkerne ved disse rammer?
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Fysiske rammer for socialt liv
Da vi er en ejendom med 22 lejligheder på Frederiksberg er de fysiske ramme vigtige. Adgangen til lejlighederne er via en fællesopgang med svalegange på 5 etager. Svalegangene benyttes også som altan som man deler med de 4 lejligheder på etagen. Det giver mulighed for spontant fællesskab.
Vi har en mindre have med siddepladser græsplæne, blomster og frugttræer. haven benyttes en del i sommerhalvåret.
Da vi kke må have hjemmeboende børn i foreningen, har vi ikke legefaciliteter hos os. Børn er dog velkomne, de tager hjem igen og det passer alle fint. I haven mødes vi ofte uplanlagt, man kommer og slår sig ned. hvis man ville sidde for sig selv og fx læse respekteres det også.
Vi har et stort fælleslokale i kælderen med adgang fra elevatoren, så lokalet er nemt at komme til hvis man er dårligt gående. Vi har ikke fællespisning, undtaget efter vores 2 årlige arbejdsdage. vi holder julefrokost, husets fødselsedag og generalforsamling i fælleslokalet.
I løbet af vinteren arrangerer bestyrelsen nogle kaffeaftener hvor vi kan mødes og få en snak. Hvis nogen ønsker at markere en rund fødselsdag invitere man til morgenbord i lokalet. Vi har ikke faste planlagte aktiviteter ud over førnævnte.
Fladengrund
Fysiske rammer for socialt liv
Vi har en stor stueetage og én kælder, I stueetagen har vi sofaer, borde og stole, vi har et bryggers. I alt har vi 4 gæsteværesler, 3 i stueetage og en kælder. I kælderen har vi et stort fitnessrum, som tidligere var et legerum. Vi har et rum med sauna og bad, men det bliver sjældent brugt. Et rum med fryser, til opbevaring af mad. Et helt mindre rum til biavl og hjemmebryg af øl, som nogle i fælleskabet benytter.
Det er blevet besluttet på vores møder hvordan vores fællesrum skal bruges. Det har ændret sig i takt med at fælleskabet ændre sig.
Skråningen II
Fysiske rammer for socialt liv
Vi har et hyggeligt lounge område på 1. sal, hvor vi kan mødes til hygge, se en film, eller holde møde i en (arbejds)gruppe. Spisesalen bruges en del, udover vores fællesspisning, både til private arrangementer og fælles planlagte arrangementer. Vi har et lille men skønt krea-rum, som ofte benyttes til diverse kreative aktiviteter. Vi har 3 gode gæsteværelser med et stort "forrum", som bruges til fælles kontor. Begge dele bruger ofte brugt.
En gruppe etablerede to nedgravede trampoliner, som især børnene har stor glæde af. De er placeret bag vores spisesal, så forældrene kan holde et øje på deres børn. Fællesarealet mellem min blok og blokken overfor har vi bygget et hyggehjørne med pallemøbler og bålplads (som alle naboer selvfølgelig kan benytte).
Rundt omkring i vores bofællesskab er der i det hele taget skabt små hyggekroge, hvor folk kan mødes. Der er også etableret et udendørs træningsstativ, ligesom vi indendørs har sat en væg op i en mellemgang, så en gruppe etablerede et lille træningslokale med vægte m.m.
Ibsgården
Fysiske rammer for socialt liv
Vi har en dejlig gård - lejlighederne danner tre længer, og vores fælleshus er den fjerde længe. i gården er der stortset altid leg - med stor sandkasse, legehus, gynger og græs område. Det er meget børnefamilierne, som opholder sig i gården, men da alle kommer forbi gården, når de hår til/fra lejlighederne, er det et sted man ofte falder i snak.
Vi har også bålplads i haven, plads til boldspil, sansegynge, køkkenhave og sansehave. vi mødes også meget spontant i fælleshuset - i det fælles vaskeri, i spisesalen, i stuerne og puderummet. børnefamilierne arrangere en del årstidsfejringer, og folk fejrer ofte deres fødselsdage med de andre i bofællesskabet.
Vi har fælles nytårsfest og sommerfest og fællesmøde hver måned.
Sættedammen
Fysiske rammer for socialt liv
I bofællesskabet Sættedammen har vi 300m2 fælleshus med en lang række faciliteter. Det er dels praktiske foranstaltninger som vaske- og tørrerum og professionelt storkøkken, og dels rekreative faciliteter som fx fællesbad med sauna, tv-stue, bordtennis, puderum til børn og en billard-stue. I storrummet er der plads til 100 mennesker.
Udendørs har vi forskellige områder til boldspil; tennisbane, boldbane og basketball, og desuden legeplads, trampolin og en bålplads.Rebild Park
Fysiske rammer for socialt liv
Vores bofællesskab er etableret i en gammel hotelbygning, og det gør, at alle kan gå indendørs fra egen bolig til vores fællesarealer. Det ser vi som en kæmpe styrke.
Vi har en fælles spisestue til fællesspisning og et meget stort fælleskøkken. Derudover har vi en tv-stue med dejlige, bløde møbler, et spillerum med bordtennis og brætspil og to gæsteværelser, der begge har eget bad og toilet.
Derudover har vi vores eget værksted, hvor vi kan bygge og reparere ting, samt en prydhave og endelig en parkeringsplads.
Bondebjerget
Fysiske rammer for socialt liv
Vi har et stort bofællesskab med 80 huse fordelt på 4 bo-grupper. Hver gruppe har et stort fælleshus på cirka 350 m2. Det giver både den enkelte gruppe gode forhold at udfolde de sociale aktiviteter på, men også for hele Bondebjerget, da vi bruger fælleshusene til de stor fælles-fælles arrangementer. Der er i alle fælleshusene en relativ stor kælder, der kan indrettes med forkellige værksteder og opbevaringsrum.
Bondebjerget er bygget på 6 hektar land, der er udlagt til fællesområde med rekreative områder, fodboldbane, køkkenhaver, æbleplantage, petanquebane, stor trampolin, shelter, bålpladser, hundegård, natursti (som vi kalder "Kærlighedsstien"), en lille skov, en rislende bæk og andre brugbare faciliteter.
Vi bruger de fysiske rammer til at afholde fælles arrangementer og styrke fællesskabet.
Vi nyder godt af, at de faste traditioner bliver holdt i hævd og nye bliver opfundet. Vi er glade for, at Bondebjerget er bygget i en tid, hvor man prioriterede kvadratmetre til fælleshuse. I dag ville et bofællesskab med 80 huse måske kun har været et eller to fælleshuse.
Balance - Privatliv / Fællesskab
At opretholde en sund balance mellem privatliv og fællesskab er afgørende i enhver bofællesskabssituation. Typiske udfordringer inkluderer at respektere hinandens grænser, koordinere fælles aktiviteter og håndtere konflikter konstruktivt. Erfaringer viser, at klare regler og normer samt en veltilrettelagt indretning af fællesområder kan være med til at understøtte denne balance. Det er essentielt at skabe et miljø, hvor beboerne føler sig både trygge og respekterede i deres individuelle rum samtidig med, at fællesskabets værdier og formål opretholdes.
Seniorbofællesskabet Sundbakken
Balance - Privatliv / Fællesskab
Der er ikke specielt lydt fra lejlighed til lejlighed, men så snart vinduer og døre er åbne, kan man selvfølgelig følge med i hinandens liv. Man indretter sig efter det og sætter sig ikke ud og taler om ting, man ikke ønsker, at andre skal høre. Men hvis man har boet ude på landet med langt til nærmeste nabo, er det selvfølgelig en omstilling.
Det er selvfølgelig vigtigt med en gensidig forståelse for hensyn. Vi har en uskreven regel om, at alle er velkomne på fællesarealerne, og at man er privat på egen terrasse. Hvis man griller på egen terrasse eller altan, skal man tage hensyn. Der taler man lige sammen beboerne imellem om, hvordan det kan ske på en ordentlig måde. Det handler både om, hvad man kan tolerere, og hvad man vil byde andre at tolerere. I den forbindelse er det også vigtigt, at man har en vis rummelighed.
Den del blev behandlet under opstartsprocessen med OK-fonden, og det er også noget, vi taler om, når vi visiterer nye beboere.
Der er nogle, der ikke deltager så meget i fællesskabet. Det forsøger vi at spørge ind til, når vi møder dem. Indimellem spiller sygdom og alder også ind på deltagelsen i fællesskabet, og det er jo helt naturligt. Vi spørger også ind til det i visitationsøjemed for at sikre, at kommende beboere har en idé om, hvad det indebærer at bo her, og hvordan de vil bidrage.
Nogle af os er meget "taletyper" i forhold til processer og det sociale, mens andre er mere private, og det er vigtigt at finde en balance mellem de to poler. For nogen kan uenigheder på et fællesmøde resultere i, at de føler, det ikke har været et godt møde, mens det for andre er en helt uproblematisk og naturlig del.
Ådalen 85
Balance - Privatliv / Fællesskab
Udfordringen i fællesskabet er at rumme alle, også dem som i nogle sammenhænge falder lidt udenfor det, der er almindelig praksis. For eksempel er der en eller to, som i længere tid ikke har deltaget på arbejdsdage. Personerne ønsker simpelthen ikke at være med af private årsager. Vi bliver ved med at spørge, om de vil deltage, og det skaber nogle lidt akavede situationer, men personerne er glade for at bo i bofællesskabet og løfter opgaver på andre fronter, hvor det ikke kræver, at alle naboer mødes på én gang til en fælles opgave.
Vi håndterer det i bofællesskabet ved at tale om det med jævne mellemrum på fællesmøder. Det kan nogle gange hjælpe at spørge vores naboer direkte, hvis vi gerne vil have deres viden eller erfaring med i en bestemt sammenhæng.
Vi har også oplevet, at nogle i mindre grad deltager i fællesmøder, igen af forskellige og individuelle årsager. Det har i nogle sammenhænge betydet, at når vi skal ændre noget stort og væsentligt i fællesskabet, har bestyrelsesmedlemmer måttet gå rundt og stemme dørklokker for at få alle til at deltage eller afgive fuldmagt.
For eksempel i forbindelse med vedtagelsen af omlægning af fælles lån eller ved større projekter, hvor man skal have adgang til alle lejligheder, har individuelle aftaler været nødvendige. Det er ikke nok kun at drøfte og træffe beslutninger på fællesmøder.
Dette betyder, at arbejdsopgaven bliver mere krævende for bestyrelsesmedlemmerne eller tovholderen på større opgaver. Men hvis det er det, der skal til for at skabe en god proces og beslutning, så er det, hvad vi gør.
Blangstedgård
Balance - Privatliv / Fællesskab
Blangstedgård har både unge familier og ældre beboere, og der er forskellige opfattelser af, hvad fællesskabet skal indebære. De yngre familier ser ofte fællesskabet som en støtte til børnepasning og praktisk hjælp, mens ældre beboere måske søger det sociale netværk som en måde at undgå ensomhed. Det kan godt skaber nogle gange spændinger, især når det kommer til fællesarrangementerne.
De yngre kan ønske en mere afslappet, festlig atmosfære, mens ældre beboere nok prioriterer ro og forudsigelighed. Selvom vi bor tæt, og der er en stor fællesskabsånd, er der stadig rig mulighed for privatliv.
Nogle dage har jeg bare brug for at være alene i min egen lille have med en kop kaffe, og det er helt okay. Der er plads til at sige fra, hvis man har brug for det, og ingen tager det ilde op. Med mindre det selvfølgelig er på en arbejdsdag eller noget. Det kan godt være lidt krævende altid at skulle tage del i de sociale aktiviteter, så nogle gange er det rart, bare at kunne trække sig.
Det er nok en af de ting, jeg holder mest af, det her balancerede liv, hvor man både kan være en del af noget større, men også bare være sig selv.
Fridlev
Balance - Privatliv / Fællesskab
Fridlev er udtænkt og designet som et fællesskab, hvor der skal være plads til både det fælles og det private.
Lige nu (2024), hvor de nyplantede buske ikke fylder meget, og hvor vi endnu ikke har plantet træer, kan det være svært for besøgende udefra at få øje på, hvor man kan være helt sig selv, helt privat. Inde bag dørene i ejerboligen naturligvis, men næppe på den terrasse i baghaven, som er tænkt som den private sfære, man kan trække sig tilbage til, når man har brug for det.
Med den valgte arkitektur vil der altid være nogle tæt på de få kvadratmeter baghave, vi alle råder over – andre kan se op til os, vi kan se ned på dem, og til begge sider er naboerne tæt på. I forhaven er man tæt på gårdspladsen og kan ikke skjule sig bag hegn eller hække, og det har været hensigten.
Balancen i Fridlev skabes derfor ikke først og fremmest af det fysiske miljø, men snarere af graden af involvering i de fælles aktiviteter. Hvis man deltager i alt, hvad der foregår, kan man tilbringe hele døgnet i den fælles sfære. Men det respekteres, at vi ikke alle kan være lige involverede, det forhindres af forhold som alder, familiesituation, arbejde, helbred og meget andet.
DOKK8000
Balance - Privatliv / Fællesskab
Vi har endnu ikke fælles oplevelser af livet i DOKK8000, men vi har talt meget om det på vores møder og seminarer. Vi har diskuteret regler, men er enige om, at vi skal starte med så få regler som muligt. Der er dog nogle grundprincipper, der allerede er fastlagt:
- Vi ønsker en så stor aldersspredning som muligt. Derfor vil 25 af de 50 lejligheder blive reserveret til personer under 48 år, mens de resterende 25 lejligheder er til dem, der er ældre. De 48 år er medianalderen for den danske befolkning ifølge Danmarks Statistik.
- Vi ønsker også, at der skal være mindst 15 børn i huset.
- Det vil være tilladt at holde hund eller kat, men kæledyrene vil ikke have adgang til fællesområderne og må ikke tages med i elevatoren.
Vi har endnu ikke fastlagt regler for, om der skal være et bestemt antal dage, hvor fællesspisning er obligatorisk. Generelt er vi meget åbne for andres erfaringer, især hvad angår, hvordan man bedst styrer et bofællesskab på en demokratisk måde.
Seniorbo Skt. Joseph
Balance - Privatliv / Fællesskab
En kerneværdi er "Lyst og interesse for fællesskab og respekt for privatliv". Vi indgår i mange forskellige arbejdsgrupper, og vi skal også kunne trække os med god samvittighed :).
Z: Hvad er det typisk for nogle udfordringer, I oplever, og hvordan håndterer I dem?
Hvad har I gjort for at skabe balance?
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Balance - Privatliv / Fællesskab
Det fysiske privatliv respekterer vi. Det giver lidt sig selv hvem og hvor meget de enkelte beboere ønsker at tilvælge det sociale fællesskab. Det ervores erfaring at de beboere der endnu ikke er pensionerede har mindre behov/ønske om at være en del af det sociale fællesskab. De gør en forskel om man er på arbejdsmarkedet eller ej.
Fladengrund
Balance - Privatliv / Fællesskab
Der er tydelige grænser, og meget plads til privatlivet.
Alle haver er private; man kan ikke se andre i haven på grund af høje hækken. Vi har ikke en kultur for, at man går lige forbi hos hianden.
Et levende fælleskab har været en udfordring for os. Det sker naturligt noget når børne bliver ældre og forælderene bliver ældre, Det er en udfordring for fælleskabet, at årene går og gennemsnitsalderen stiger.
For at sætte mere gang i fællesskabet, satte vi en gang i en fælles brainstorm med spørgsmålet "Fremtidsikring af Fladengrund", hvor man skulle have ja-hatten på. Man måtte ikke sige 'nej' til de andres forslag.
Fælleskabet opstår mest når vi har et fællesprojekt, feks. når der skal ligges fliser eller laves andet praktisk. Arbejdsfællesskabet fungerer godt, men folk bliver ældre. Vi savner noget ny energi i fælleskaber. Vi har f.eks. ingen børn eller unge til at binde fælleskabet sammen. Så længe fælleskabet ikke er sat i system, så bliver der mindre af det.
Skråningen II
Balance - Privatliv / Fællesskab
Vi har flere gange drøftet det med det private kontra det sociale, bl.a. på vores årlige værdidag. Vi har selvfølgelig forskellige holdninger og (fysiskeI grænser) ift. vores private haver/terrasser. Vi vedtog, at vi udover de 12 kvadratmeter terrasse, vi alle har (uanset boligstørrelse), så kan vi hver især råde over yderligere 12 kvm. Jeg synes personligt det kan gå lidt tæt på, især fordi min grund ligger tæt på en sandkasse, hvor der naturligt jævnligt er børn, der leger.
Vi har plantet nogle buske/træer til afskærmning. Men stadig synes jeg, at det er svært at sidde på min terrasse og være helt privat. Mange har dækket mere eller af foran deres terrasser for at få lidt privatliv. Vi har italesat, at der selvfølgelig skal være plads til at være privat, og at man ikke kan eller skal deltage i alt.
AB Oasen, Trekroner.
Balance - Privatliv / Fællesskab
Bondebjerget
Balance - Privatliv / Fællesskab
Bondebjerget er en afdeling under boligselskabet CIVICA og der dermed underlagt de regler, der gælder for almene boligere. Herunder har vi ikke kontrollen over, hvem, der kommer ind i vores bofællesskab. Det styres at generelle indflytningsregler og ventelister. Det forhold kan skabe nogle store forkellige i folks tilgang til fællesskabet og give nogle udfordringer, når vi eksempelvis skal blive enige om beslutninger om prioriteringer af fællesskabet. Der flytter nye ind med gode intentioner om at bidrage til fællesskabet, men efter kort tid fravælger eksempelvis fællesspisning og andre sociale arrangementer.
Vores byggeri er arkitektonisk godt dimensioneret. Arkitekten har indtænk i byggeplanen en masse kroge og skyggestedder, der gør den indre går meget hyggelig. Det indbyder til samvær og snakke med naboen. Omvendt har næsten alle husene en "baghave", som bruges til det private. Her er man som regel sig selv og besøgende "banker på", før man går derind. Det samme gælder selvfølgelig også husene, når døren er lukket.
Kultur / traditioner / ritualer
Traditioner og ritualer binder vores fællesskab sammen gennem året og i relation til vigtige begivenheder blandt beboerne. Vi fejrer fødsler og velkommer nye medlemmer med særlige ritualer og traditioner. Derudover samles vi om forskellige aktiviteter såsom yoga, sang og kreative sysler, der styrker vores fællesskabsbånd. Traditioner og normer for møder er også vigtige, da de sikrer en effektiv og respektfuld kommunikation blandt os.
-
Seniorbofællesskabet Sundbakken
Kultur / traditioner / ritualer
Vi har en række forskellige traditioner, lige fra de små, ugentlige arrangementer til de store, der kun sker en gang årligt. Vi har morgenkaffe en gang om ugen, og ansvaret for det skifter mellem de enkelte boligblokke, således at hver blok står for det hver 5. uge. Nogle beboere deltager mere end andre.
I den anden ende af skalaen har vi vores årlige cykeltur, hvor vi er afsted i flere dage – sidste gang med 4 overnatninger på vandrehjem. De fleste medbringer og benytter deres egen cykel, men der er også nogen, der deltager ved at køre rundt i bil og dermed er med alligevel. Vi har deltagelse fra ca. halvdelen af beboerne. Det føles lidt ligesom en lejrskole og skaber en enorm social glæde. Der er stor tilfredshed blandt deltagerne, og der er et ønske om, at det gentages året efter. Som regel er der to beboere, der står for at arrangere selve turen, og så melder man sig til.
Af øvrige faste traditioner kan vi nævne bofællesskabets indflytningsfest i februar, sommerfest, høstfest, julefrokost, nytårsfest og vores nye olympiadedag. Der er som regel stor tilslutning.
Endelig har vi også diverse helt spontane arrangementer som fx cykelture eller frokost på den lokale restaurant.
Blangstedgård
Kultur / traditioner / ritualer
En af de ting, jeg glæder mig mest til hvert år, er vores midsommerfest. Børnene fletter blomsterkranse, mens vi voksne samles ved bålet og nyder synet af de vilde heste i Kohaveskoven, som ligger lige i nærheden. Det er en tradition, hvor vi alle bidrager, nogen står for maden, andre for pynten, og det hele flyder sammen på den mest naturlige måde.
Man kan mærke, at vi har en fælles rytme her i Blangstedgård, hvor de fleste bidrager, men på deres egne vilkår. Der er også de mere spontane aftener, hvor vi bare smider noget på grillen i fælleshaven og lader børnene lege frit, mens solen går ned. Det så hyggeligt.
Her I sommers havde vi sådan en spontan fest, det var virkelig hyggeligt, men som festen gik sin gang, opstod der også et par gnidninger. Musikken blev måske lidt for høj, og et par af de ældre bofæller gik tidligere i seng og klagede næste dag over støjniveauet, og mente at vi voksede ikke behøver at feste som om vi var 19 år. På den anden side mener mange af os, og de yngre bofæller, at det netop var den slags fester, der gjorde Blangstedgård til et levende sted.
Fridlev
Kultur / traditioner / ritualer
Ifølge Fridlevs årshjul er der i hvert fald fire festlige begivenheder, som alle bofæller bør sætte kryds ved i kalenderen: Forårsfesten, Sankt Hans, Høstfesten og Julefrokosten.
Oveni kommer så mindst fire arbejdsdage i årets løb, hvor der skal bygges cykelskure og legepladser, plantes træer, gøres hovedrent i fælleshuse, og meget andet. Diverse udvalg tager sig af planlægning og prioritering, og har man ikke kræfter til det tunge arbejde, kan man være med til at forberede frokosten eller passe de mindste børn.
Og så er der alle de andre aktiviteter, som skyder op som paddehatte i et nyt bofællesskab, og måske en dag bliver faste ’ritualer’: Fredagsbaren i et af fælleshusene eller Laden; formiddagskaffen for hjemmegående og børneforældre på barsel; yogatræning i multirummet.
Mere er under opsejling – som sangaftener med klaverspil af den lokale organist; læsegrupper der dyrker forskellige litterære genrer; foredrag af interessante personer, vi hver især måtte kende.
Seniorbo Skt. Joseph
Kultur / traditioner / ritualer
Traditioner: Nytårskur. Bofællesskabets fødselsdagsfest. Julefrokost med juletræ. Buketter til runde fødselsdage, Julelys i haven m.m.. Dødsritual: Mindestund i fællessalen og lys på gangen. Man melder sig til at arrangere.
Z: Hvorfor er de vigtige for jer? Hvordan blev de skabt?
Hvad er det ved de fælles traditioner og ritualer, der gør dem anderledes, end hvis I blot holdt dem med egne familier/venner?
Har I oplevet udfordringer eller modstand mod nogle traditioner eller ritualer? Hvad skyldes modstanden? Hvordan håndterer I dette?
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Kultur / traditioner / ritualer
Årshjuls traditioner er beskrevet under emnet Fysiske rammer. Da vi er overvejende seniorer og man skal være plus 50 år for at bo i foreningen, bliver vi som oftest boende, til vi dør eller bliver nød til at flytte på plejehjem. Det kan give nogle udfordringer og derfor er det vigtigt, at nye beboere ikke er for gamle når de flytter ind. Når vi har fulgt hinandens liv igennem mange år giver det en større forståelse og tolerance overfor den, hvis liv negynder at blive svært. Vi har haft eksempler på at beboere flytter ind i en meget høj alder og derfor efter kortere tid når et punkt, hvor det kan blive svært at deltage i det sociale.
Der viser det sig at være en stor fordel at have boet længe i huset og de øvrige beboere kender en rigtig godt. Vi kæmper med et højt aldersgennemsnit. Vi har gennem medlemsskabet af bofællesskab.dk arbejdet på at tiltrække yngre beboere, 60 + for at sikre en vis diversitet, men det tager flere år at få sænket gennemsnitsalderen.
Vi har på sidste generalforsamling ændret foreningens navn hvor "bofælleskab" indgår. Det var der flertal for, men ikke mange forstår, at det er en vigtig vej frem for at sikre aldersspredning. Nogen er direkte imod og føler det er starten på et kollektiv, hvilket flertallet bestem ikke er interesseret i.
Fladengrund
Kultur / traditioner / ritualer
Vi har Sankt Hans, nytårsaften og julefrokost som faste traditioner. Tidligere har vi også haft høstfest.Vi har forskellige udvalg for mange ting, men ikke haft en udvalgstgruppe for det sociale.
Det er tilfældigt, hvem som tager initiativ til at holde fest. Man sætter ofte en seddel op, så man ved hvem er ansvarlig for hovedret og hvem er ansvarlig dessert osv.
Skråningen II
Kultur / traditioner / ritualer
En gruppe nedsatte sig og lavede et årshjul, hvor vi bl.a. har den årlige sommerfest og decemberhyggedag. Sommerfesten er stor, fordi der bliver gjort meget ud af den, især i forhold til børnene (leje af hoppeborg, forskellige lege, bl.a. flødebollekast, børnedisco), og selvfølgelig snak og masser af dans for både børn og voksne Vi har også påskefrokost, men i år blev det aflyst pga. for få tilmeldte.
Vi har et festudvalg, som ikke står for alt, for det er alt for krævende, så de uddelegerer opgaverne (folk melder sig selv). For nylig blev vi enige om, at de ikke nødvendigvis skulle tage initiativ til alle arrangementer, men at folk kunne byde ind og melde sig som koordinator for en given begivenhed. Det skulle gerne gøre, at det ikke kun er Tordenskjolds soldater, der stiller op.
Vi tror det er vigtigt at samles om nogle traditioner, fordi det skaber et tættere bånd imellem os, en større følelse af samhørighed. Samtidig er det en balance i forhold til, at vi alle jo også har familie og venner vi gerne vil prioritere at være sammen med. Påskefrokosten var der måske modstand på, nok mest fordi mange har egne traditioner med deres familier.
AB Oasen, Trekroner.
Kultur / traditioner / ritualer
Vi har "tradition" for at lave sammenkomster i fælleshuset ved højtiderne (jul, påske, skt Hans) samt en årlig fødselsdagsfest (for bofællesskabet). Hver fredag afholdes en "fredagsbar" - uformel sammenkomst i fælleshuset (eller på terrassen) Beboerne er gode til at tage selvstændige initiativer til fællesarrangementer som vandreture, biografbesøg, foredrag, museumsbesøg mmSættedammen
Kultur / traditioner / ritualer
I Sættedammen har vi en række aktiviteter på årshjulet, og der er både tænkt i aktivitetsformer for voksne/ældre og børn. Fx har vi en årlig fastelavnsfest, og Lucia-optog i december for børnene, og omvendt har vi typisk formiddagskaffe om fredagen for de ældre beboere.
Om foråret plejer vi at lave en forårs-cykeltur, vi fejrer Skt. Hans sammen og holder en sommerfest i august. Og ud over Lucia-optog har vi typisk også julebanko i december, en nytårsaften-tradition og vi har også haft yoga-hold hen over vinteren.
Alle aktiviteter organiseres af frivillige, der har tid, lyst og kræfter.Bondebjerget
Kultur / traditioner / ritualer
Når vi har med traditioner og ritualer at gøre, er kvaliteten og intensiteten af dem afhængig af, personer/ildsjæle, der står for dem. Når vi eksempelvis afholder fastelavnsfest for børn og barnlige sjæle, har det gennem de seneste mange år været afholdt af ganske få personer, der ser det som en meget vigtig handling at få børnene til at føle sig set og værdsat. Det samme kan siges om vores Skt. Hans aften arrangement, som ikke er stort og prangende, men rituelt og trygt for alle. Man ved, hvad der skal ske og har det godt med det.
Konflikthåndtering
I vores fællesskab erkender vi, at konflikter kan opstå, og vi vil forsøge at løse dem internt så tæt på kilden som muligt. Vi arbejder på at etablere procedurer og forpligtelser for konfliktmægling, baseret på velafprøvede metoder, teorier og filosofier, der fremmer dialog og forståelse. Vi stræber efter at have både interne og eksterne mæglere til rådighed samt facilitatorer til at lette samtaler og finde løsninger, der er acceptable for alle parter.
-
Ådalen 85
Konflikter
Man er nødt til at have "spændvidde" i de svære diskussioner, og vi tager dem løbende. Vi har blandt andet en retfærdighedsdiskussion: Hvorfor skal nogen særbehandles? De, der er mest retfærdighedsorienterede, kan godt synes, det er lidt svært, når det ikke er ens for alle.
For eksempel har vi et par bofæller, som får lov at vælge madtjanser først, så de kan lægge alle tjanser på én dag, hvilket gør, at deres privatliv kan hænge sammen. Det er der nogen, der synes er uretfærdigt. På den anden side er det netop det, der gør, at alle kan deltage i forhold til deres privat- og hverdagsliv.
Vi prøver simpelthen bare at lytte til hinanden, især når nogen synes, at noget er for træls. Det er blandt andet derfor, vi er gået ned til fire ugentlige fællesspisningsdage – fordi vi jo skal være her alle sammen.
I et aldersblandet bofællesskab må der også være plads til forskellige niveauer af involvering, og det kræver en løbende dialog. Samtidig skal vi gerne bevare følelsen af at være ét fællesskab.
Fridlev
Konflikter
I Fridlev startede vi debatten om, hvordan vi løser vores uenigheder, længe før vi flyttede ind. Alle beslutninger på vores månedlige fællesmøder skal ideelt set tages ved konsensus, og alle sager skal først præsenteres på et fællesmøde og derefter besluttes på et efterfølgende fællesmøde.
Det giver tid til både formelle og uformelle udvekslinger, og det er i sig selv fredsskabende eller konfliktskabende. Især når vi praktiserer konsensus på den måde, at man ikke nødvendigvis skal erklære sig fuldt ud enig i alt, der besluttes, men være indstillet på at kunne leve med det, trods alt. Alt behøver ikke at blive løftet op til at være eksistentielt eller principielt.
Det udelukker naturligvis ikke, at vi på et tidspunkt kan få brug for et mere formelt konfliktløsende værktøj. Vi er ikke alle lige bøjelige eller fleksible, og vi har forskellige vurderinger af, hvad der er vigtigt. Men indtil videre har tilgangen været, at vi kravler over den mur, når vi står foran den.
Bakken
Konflikter
Vi havde en episode med en familie, der medbragte skærme til deres barn til fællesspisning, og det stred bare mod vores værdier. Selvom de fleste nok kender til, at det kan være skidesvært med børn til fællesspisning, forsøgte vi først at løse det på tomandshånd med et par kolde øl og en snak hos familien. Der blev talt om, at man dels godt kunne forstå, hvorfor de gjorde det, men omvendt også, at alle jo er vant til irriterende børn til fællesspisning. Når barnet sættes foran skærme, fjernes også muligheden for, at de andre bofæller kan lære barnet at kende.
Det var en svær samtale, og der var desværre ikke lydhørhed. Derfor var vi nødt til at tage det op til et fællesmøde. Vi faciliterede det som en generel snak om skærme i fælleshuset (og ikke møntet på den enkelte familie, men selvfølgelig kunne man godt regne ud, hvor det kom fra). Alle var meget enige, så der var ikke engang nogen afstemning.
Vi forsøger at lade være med at lave afstemninger. Vi synes egentlig, at afstemninger er et skridt ned fra den ønskede beslutningsproces. Det er nok ud fra en tanke om, at det er "polskabende" at tage noget til afstemning. Men folk er også klare i spyttet nok til at råbe op, hvis de ønsker en afstemning.
Familien endte faktisk med at flytte, dog også på grund af andre årsager.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Konflikter
Vi har ikke procedure for konflikthåndtering. Ingen har tænkt på at indføre en procedure og det vil nok være svært at få flertallet med på at vi skal have en procedure for konflikthåndtering. Vi forsøger at imødegå konflikter ved at tale sammen. Det lykkes som regel. De konflikter vi har haft er nok i småtingsafdelinge og vi har nok ikke opfattet episoder som en konflikt. så det er svært at komme med eksempler. Typisk vil de fleste nok trække sig og sige "pyt", det har nok noget at gøre med, at vi er overvejende ældre/gamle mennesker. Vi bliver lidt mere "runde"med årene.
Fladengrund
Konflikter
Vi har ikke en prodecure for konflikthåndtering, fordi et forslaget om konflikthåndtering bliver mødt med modstand. Lige nu er der en konflikt om højden på træerne. Nogen synes de er for høje og tager udsigten. Andre mener ikke at træerne skal fældes, eller beskæres. Vi oplever problemer med konflikter og beslutningsprocesser. Det har vi i årevis kæmpet med.
AB Oasen, Trekroner.
Konflikter
Vi har ingen procedurer eller initiativer ift konflikthåndtering - men kunne godt bruge det. Det er et blødt område, hvor seniorbofællesskaber må forventes at få udfordringer. Vi kommer med forskellige forventninger og ønsker, som kan kollidere og udvikle sig til konflikter. Hos os har vi endnu ikke fundet nøglen til at imødegå at disse situationer opstår. Vi håber at vi kan forebygge konflikter i takt med at vi lærer hinanden bedre at kende. Opfindelsen af PYT knappen kan også hjælpe.
Børn i fællesskaber
Børn og unge er en integreret del af vores fællesskab, hvor vi vægter deres deltagelse og stemme. Vi har måske etableret et børneråd og fremmer demokratisk deltagelse blandt de yngste medlemmer. Budgettet kan afspejle deres behov og interesser, og de deltager naturligt i fælles pligter og ansvarsområder. Udover de fælles normer tilbyder vi særlige aktiviteter og faciliteter, der styrker børn og unges trivsel og udvikling i fællesskabet.
-
Blangstedgård
Børn i fællesskaber
Glasgangen er børnenes fristed, her kan de løbe fra den ene ende til den anden uden at skulle tænke på trafik eller andre farer. I vintermånederne kan jeg kigge ud på dem, når de suser forbi, og om sommeren, når haven blomstrer, er det som om, de har en hel verden at udforske. De kan godt finde på at larme og lege vildt, men det er bare en del af hverdagen. Her har børnene mulighed for fx. en spontan legeaftale i sandkassen eller en rundtur på Krolf-banen for de voksne, mens børnene bygger huler i Hobbit-højen.
Fridlev
Børn i fællesskaber
Fridlev er et aldersblandet bofællesskab, hvor unge familier med børn dominerer. Derfor præger børns tilstedeværelse stort set alt, hvad vi foretager os – de ’bestemmer’ hvornår fællesspisningen starter, hvornår arbejdsgruppemøder afholdes, hvordan vores fester forløber, hvordan vores gårdspladser indrettes, osv. De fleste er stadig børnehavebørn, men når de er blevet lidt ældre, er det hensigten at skabe en mere formel ramme for deres deltagelse i Fridlevs demokrati og udviklingen af vores fællesskab.
Skråningen II
Børn i fællesskaber
Vi har fra starten ønsket at børnene skulle blive set og hørt, og vi har en børnedemokratigruppe, som både holder møder med de voksne alene og børnene alene for at høre deres stemmer.
Børnene har bl.a. været med til at lave nogle regler for, hvordan man opfører sig. I vores multisal kan det nogle gå lidt hårdt for sig, og der er børnene klar over, at de skal tage hensyn til hinanden, så ingen kommer til skade. Vi har f.eks. også et skilt både i multisalen og ved trampolinerne, der fortæller om reglerne.
Endelig har vi drøftet, om det er ok at sige noget til andres børn, fx. sætte en grænse, italesætte, at barnet larmer, smækker hårdt med døre i fælleshuset, osv. Og vi er enige om, at vi gerne må sige noget (på en konstruktiv måde, selvfølgelig), til naboernes børn. På vores årlige værdidag er de også medinddraget i de aktiviteter, hvor det giver mening. Ligesom vi har indført, at børn må være i køkkenet, selvfølgelig efter aftale med deres forældre.
Vi har ikke formelt, nedskrevet dokument om de forskellige regler.
Ibsgården
Børn i fællesskaber
Der er mange børn her - og det er en prioritet at nye indflyttere har eller ønsker at få børn. der er god plads tiæ børnene, men også en forventelig om, at de skal være stille til fællesspisninger mv. Det er som regel altid forskellige perspektiver på, om børnene fylder for meget.
Sættedammen
Børn i fællesskaber
Vi forsøger at inkludere børn og unge i vores bofællesskab. De må fx gerne deltage i fællesmøderne og deres stemmer tæller med. For at hjælpe dem med at overskue deltagelsen på fællesmøderne, gjorde vi en overgang det, at vi placerede de børne-relevante emner i starten af fællesmødet, så børnene kun skulle deltage i det, som vedrørte dem selv direkte.
Desuden deltager børn og unge også i vores smågrupper, som tager sig af diverse opgaver, og her er der en forventning om, at de deltager. Ift. støjgener har vi besluttet, at børn ikke må lege i storrummet (hvor vi spiser) under fællesspisningen, men i stedet må gå i fælleshusets øvrige rum.