Vidensbank: Fællesskab

Sommermødesteder er den store gamle have med blomster, frugter og urter. Her mødes vi til nørklerier, petanque, Tai Chi, Yoga, spontan fællesspisning m.m.. Vintermødesteder er fællessalen, dagligstuen med bibliotek, "Oasen" med billard og dart samt værkstedet til kreative udfoldelser.      

Z: Hvilken betydning for jeres sociale liv har den store gamle have og fællessalen/dagligstuen? Hvad er styrkerne ved disse rammer?

Da vi er en ejendom med 22 lejligheder på Frederiksberg er de fysiske ramme vigtige. Adgangen til lejlighederne er via en fællesopgang med svalegange på 5 etager. Svalegangene benyttes også som altan som man deler med de 4 lejligheder på etagen. Det giver mulighed for spontant fællesskab.

Vi har en mindre  have med siddepladser græsplæne, blomster og frugttræer. haven benyttes en del i sommerhalvåret.

Da vi kke må have hjemmeboende børn i foreningen, har vi ikke legefaciliteter hos os. Børn er dog velkomne, de tager hjem igen og det passer alle fint. I haven mødes vi ofte uplanlagt, man kommer og slår sig ned. hvis man ville sidde for sig selv og fx læse respekteres det også.  

Vi har et stort fælleslokale i kælderen med  adgang fra elevatoren, så lokalet er nemt at komme til hvis man er dårligt gående. Vi har ikke fællespisning, undtaget efter vores 2 årlige arbejdsdage. vi holder julefrokost, husets fødselsedag og generalforsamling i fælleslokalet.

I løbet af vinteren arrangerer bestyrelsen nogle kaffeaftener hvor vi kan mødes og få en snak. Hvis nogen ønsker at markere en rund fødselsdag invitere man til morgenbord i lokalet. Vi har ikke faste planlagte aktiviteter ud over førnævnte.

Vi har en stor stueetage og én kælder, I stueetagen har vi sofaer, borde og stole, vi har et bryggers. I alt har vi 4 gæsteværesler, 3 i stueetage og en kælder. I kælderen har vi et stort fitnessrum, som tidligere var et legerum. Vi har et rum med sauna og bad, men det bliver sjældent brugt. Et rum med fryser, til opbevaring af mad. Et helt mindre rum til biavl og hjemmebryg af øl, som nogle i fælleskabet benytter.

Det er blevet besluttet på vores møder hvordan vores fællesrum skal bruges. Det har ændret sig i takt med at fælleskabet ændre sig.

Vi har et hyggeligt lounge område på 1. sal, hvor vi kan mødes til hygge, se en film, eller holde møde i en (arbejds)gruppe. Spisesalen bruges en del, udover vores fællesspisning, både til private arrangementer og fælles planlagte arrangementer. Vi har et lille men skønt krea-rum, som ofte benyttes til diverse kreative aktiviteter. Vi har 3 gode gæsteværelser med et stort "forrum", som bruges til fælles kontor. Begge dele bruger ofte brugt.

En gruppe etablerede to nedgravede trampoliner, som især børnene har stor glæde af. De er placeret bag vores spisesal, så forældrene kan holde et øje på deres børn. Fællesarealet mellem min blok og blokken overfor har vi bygget et hyggehjørne med pallemøbler og bålplads (som alle naboer selvfølgelig kan benytte).

Rundt omkring i vores bofællesskab er der i det hele taget skabt små hyggekroge, hvor folk kan mødes. Der er også etableret et udendørs træningsstativ, ligesom vi indendørs har sat en væg op i en mellemgang, så en gruppe etablerede et lille træningslokale med vægte m.m.

Vi har en dejlig gård - lejlighederne danner tre længer, og vores fælleshus er den fjerde længe. i gården er der stortset altid leg - med stor sandkasse, legehus, gynger og græs område. Det er meget børnefamilierne, som opholder sig i gården, men da alle kommer forbi gården, når de hår til/fra lejlighederne, er det et sted man ofte falder i snak.

Vi har også bålplads i haven, plads til boldspil, sansegynge, køkkenhave og sansehave. vi mødes også meget spontant i fælleshuset - i det fælles vaskeri, i spisesalen, i stuerne og puderummet. børnefamilierne arrangere en del årstidsfejringer, og folk fejrer ofte deres fødselsdage med de andre i bofællesskabet.

Vi har fælles nytårsfest og sommerfest og fællesmøde hver måned. 

I bofællesskabet Sættedammen har vi 300m2 fælleshus med en lang række faciliteter. Det er dels praktiske foranstaltninger som vaske- og tørrerum og professionelt storkøkken, og dels rekreative faciliteter som fx fællesbad med sauna, tv-stue, bordtennis, puderum til børn og en billard-stue. I storrummet er der plads til 100 mennesker.

Udendørs har vi forskellige områder til boldspil; tennisbane, boldbane og basketball, og desuden legeplads, trampolin og en bålplads.

Vores bofællesskab er etableret i en gammel hotelbygning, og det gør, at alle kan gå indendørs fra egen bolig til vores fællesarealer. Det ser vi som en kæmpe styrke.

Vi har en fælles spisestue til fællesspisning og et meget stort fælleskøkken. Derudover har vi en tv-stue med dejlige, bløde møbler, et spillerum med bordtennis og brætspil og to gæsteværelser, der begge har eget bad og toilet.

Derudover har vi vores eget værksted, hvor vi kan bygge og reparere ting, samt en prydhave og endelig en parkeringsplads.

Vi har et stort bofællesskab med 80 huse fordelt på 4 bo-grupper. Hver gruppe har et stort fælleshus på cirka 350 m2. Det giver både den enkelte gruppe gode forhold at udfolde de sociale aktiviteter på, men også for hele Bondebjerget, da vi bruger fælleshusene til de stor fælles-fælles arrangementer. Der er i alle fælleshusene en relativ stor kælder, der kan indrettes med forkellige værksteder og opbevaringsrum.

Bondebjerget er bygget på 6 hektar land, der er udlagt til fællesområde med rekreative områder, fodboldbane, køkkenhaver, æbleplantage, petanquebane, stor trampolin, shelter, bålpladser, hundegård, natursti (som vi kalder "Kærlighedsstien"), en lille skov, en rislende bæk og andre brugbare faciliteter.

Vi bruger de fysiske rammer til at afholde fælles arrangementer og styrke fællesskabet.

Vi nyder godt af, at de faste traditioner bliver holdt i hævd og nye bliver opfundet. Vi er glade for, at Bondebjerget er bygget i en tid, hvor man prioriterede kvadratmetre til fælleshuse. I dag ville et bofællesskab med 80 huse måske kun har været et eller to fælleshuse.

Traditioner: Nytårskur. Bofællesskabets fødselsdagsfest. Julefrokost med juletræ. Buketter til runde fødselsdage, Julelys i haven m.m.. Dødsritual: Mindestund i fællessalen og lys på gangen. Man melder sig til at arrangere.      

Z: Hvorfor er de vigtige for jer? Hvordan blev de skabt?

Hvad er det ved de fælles traditioner og ritualer, der gør dem anderledes, end hvis I blot holdt dem med egne familier/venner?

Har I oplevet udfordringer eller modstand mod nogle traditioner eller ritualer? Hvad skyldes modstanden? Hvordan håndterer I dette?

Årshjuls traditioner er beskrevet under emnet Fysiske rammer. Da vi er overvejende seniorer og man skal være plus 50 år for at bo i foreningen, bliver vi som oftest boende, til vi dør eller bliver nød til at flytte på plejehjem. Det kan give nogle udfordringer og derfor er det vigtigt, at nye beboere ikke er for gamle når de flytter ind. Når vi har fulgt hinandens liv igennem mange år giver det en større forståelse og tolerance overfor den, hvis liv negynder at blive svært. Vi har haft eksempler på at beboere flytter ind i en meget høj alder og derfor efter kortere tid når et punkt, hvor det kan blive svært at deltage i det sociale.

Der viser det sig at være en stor fordel at have boet længe i huset og de øvrige beboere kender en rigtig godt. Vi kæmper med et højt aldersgennemsnit. Vi har gennem medlemsskabet af bofællesskab.dk arbejdet på at tiltrække yngre beboere, 60 + for at sikre en vis diversitet, men det tager flere år at få sænket gennemsnitsalderen.

Vi har på sidste generalforsamling ændret foreningens navn hvor "bofælleskab" indgår. Det var der flertal for, men ikke mange forstår, at det er en vigtig vej frem for at sikre aldersspredning. Nogen er direkte imod og føler det er starten på et kollektiv, hvilket flertallet bestem ikke er interesseret i.  

Vi har Sankt Hans, nytårsaften og julefrokost som faste traditioner. Tidligere har vi også haft høstfest.Vi har forskellige udvalg for mange ting, men ikke haft en udvalgstgruppe for det sociale.

Det er tilfældigt, hvem som tager initiativ til at holde fest. Man sætter ofte en seddel op, så man ved hvem er ansvarlig for hovedret og hvem er ansvarlig dessert osv.

En gruppe nedsatte sig og lavede et årshjul, hvor vi bl.a. har den årlige sommerfest og decemberhyggedag. Sommerfesten er stor, fordi der bliver gjort meget ud af den, især i forhold til børnene (leje af hoppeborg, forskellige lege, bl.a. flødebollekast, børnedisco), og selvfølgelig snak og masser af dans for både børn og voksne Vi har også påskefrokost, men i år blev det aflyst pga. for få tilmeldte.

Vi har et festudvalg, som ikke står for alt, for det er alt for krævende, så de uddelegerer opgaverne (folk melder sig selv). For nylig blev vi enige om, at de ikke nødvendigvis skulle tage initiativ til alle arrangementer, men at folk kunne byde ind og melde sig som koordinator for en given begivenhed. Det skulle gerne gøre, at det ikke kun er Tordenskjolds soldater, der stiller op.

Vi tror det er vigtigt at samles om nogle traditioner, fordi det skaber et tættere bånd imellem os, en større følelse af samhørighed.  Samtidig er det en balance i forhold til, at vi alle jo også har familie og venner vi gerne vil prioritere at være sammen med. Påskefrokosten var der måske modstand på, nok mest fordi mange har egne traditioner med deres familier. 

Arbejdsweekend to gange årligt, mange forskellige arbejdsgrupper og fællesmøde een gang månedligt - hvor alt kan komme på dagsordnen. 

I Sættedammen har vi en række aktiviteter på årshjulet, og der er både tænkt i aktivitetsformer for voksne/ældre og børn. Fx har vi en årlig fastelavnsfest, og Lucia-optog i december for børnene, og omvendt har vi typisk formiddagskaffe om fredagen for de ældre beboere.

Om foråret plejer vi at lave en forårs-cykeltur, vi fejrer Skt. Hans sammen og holder en sommerfest i august. Og ud over Lucia-optog har vi typisk også julebanko i december, en nytårsaften-tradition og vi har også haft yoga-hold hen over vinteren.

Alle aktiviteter organiseres af frivillige, der har tid, lyst og kræfter.

Når vi har med traditioner og ritualer at gøre, er kvaliteten og intensiteten af dem afhængig af, personer/ildsjæle, der står for dem. Når vi eksempelvis afholder fastelavnsfest for børn og barnlige sjæle, har det gennem de seneste mange år været afholdt af ganske få personer, der ser det som en meget vigtig handling at få børnene til at føle sig set og værdsat. Det samme kan siges om vores Skt. Hans aften arrangement, som ikke er stort og prangende, men rituelt og trygt for alle. Man ved, hvad der skal ske og har det godt med det.

Alder 55-75 år

Vi har pt. intet børneliv i fælleskabet. De fleste børn er vokset op og flytte ud,.Det yngeste barn i fælleskabet går i 2.g.

Vi har fra starten ønsket at børnene skulle blive set og hørt, og vi har en børnedemokratigruppe, som både holder møder med de voksne alene og børnene alene for at høre deres stemmer.

Børnene har bl.a. været med til at lave nogle regler for, hvordan man opfører sig. I vores multisal kan det nogle gå lidt hårdt for sig, og der er børnene klar over, at de skal tage hensyn til hinanden, så ingen kommer til skade. Vi har f.eks. også et skilt både i multisalen og ved trampolinerne, der fortæller om reglerne. 

Endelig har vi drøftet, om det er ok at sige noget til andres børn, fx. sætte en grænse, italesætte, at barnet larmer, smækker hårdt med døre i fælleshuset, osv. Og vi er enige om, at vi gerne må sige noget (på en konstruktiv måde, selvfølgelig), til naboernes børn. På vores årlige værdidag er de også medinddraget i de aktiviteter, hvor det giver mening. Ligesom vi har indført, at børn må være i køkkenet, selvfølgelig efter aftale med deres forældre. 

Vi har ikke formelt, nedskrevet dokument om de forskellige regler. 

Der er mange børn her - og det er en prioritet at nye indflyttere har eller ønsker at få børn. der er god plads tiæ børnene, men også en forventelig om, at de skal være stille til fællesspisninger mv. Det er som regel altid forskellige perspektiver på, om børnene fylder for meget.

Vi forsøger at inkludere børn og unge i vores bofællesskab. De må fx gerne deltage i fællesmøderne og deres stemmer tæller med. For at hjælpe dem med at overskue deltagelsen på fællesmøderne, gjorde vi en overgang det, at vi placerede de børne-relevante emner i starten af fællesmødet, så børnene kun skulle deltage i det, som vedrørte dem selv direkte.

Desuden deltager børn og unge også i vores smågrupper, som tager sig af diverse opgaver, og her er der en forventning om, at de deltager. Ift. støjgener har vi besluttet, at børn ikke må lege i storrummet (hvor vi spiser) under fællesspisningen, men i stedet må gå i fælleshusets øvrige rum.