Vidensbank: Bæredygtighed

Mageløse er et træbyggeri fra 2020. Ved byggeriet er der lagt vægt på et lavt ressourceforbrug. Vi har i designet af husene haft stort fokus på at undgå overophedning som følge af solindstråling. Dette er gjort med udhæng mod syd og stor loftshøjde, der giver mulighed for naturlig ventilation om sommeren. Der er desuden arbejdet med at sikre god akustik i husene.

Boligselskabet FAB har en ledelsesbeslutning om, at alt fremtidigt byggeri skal være så bæredygtigt som muligt. Da man skal holde sig inden for rammerne omkring almennyttigt byggeri, må man gå på kompromis med visse ønsker til bæredygtighed kontra nødvendig indretning af boligen.

CO2-aftrykket på boligerne er absolut minimum, idet de er bygget i certificeret træ, som har en negativ CO2-værdi på minus 760 kg CO2 pr. m³. Sammenlignet med vores fælleshus, der er bygget i traditionelle materialer som tegl og sten, har det et CO2-aftryk på 380 kg CO2 pr. m³.

Vi oplever desværre en stærk negativ holdning til byggeriet fra mange personer, som har svært ved at acceptere nødvendigheden af nye byggeformer og dermed utraditionelt udseende byggerier.

Vi har et bæredygtigt og energivenligt byggeri fra 2019. Vi bruger ikke ret meget varme, da ejendommen er godt isoleret. Vi har ikke den helt store politik omkring bæredygtighed. Da strømmen steg sidste år gennemgik vi vores strømforbrug i fælleshuset og fandt forskellige besparelser.

Vi har fået en elladestander med 2 tilslutninger. De bliver dog ikke brugt, da de fleste af os lige nu har alm. biler. Men vi syntes, at det på længere sigt kunne være et aktiv ift. at tiltrække kommende beboere.

Landsbyen har valgt at være en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Det er en økolandsby, så vi går meget op i, at det er bæredygtigt byggeri.

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om bæredygtige materialer. Det handler også om, at tingene skal kunne holde i mange år. Det havde vi ikke fokus på i starten. Vi brugte genbrugsvinduer, som nu skal skiftes ud.

Der er også nogle kompromiser i forhold til lovgivning. I dag er det ret svært at bygge et halmhus, da bygningsreglementet spænder lidt ben for os. I Skotland har man delt det op, så der er et særskilt bygningsreglement for naturhuse.

Man har talt meget om at spare på cement og beton, men det er ikke optimalt, når der kommer rotter ind i huset. Ikke-naturmaterialer er en miljøbelastning, når du bygger huset, så det er vigtigt at finde materialer, der er giftfri, såsom ler og halm.

Når du skal drifte huset, er den vigtigste komponent dog at finde en god opvarmningsløsning, da cirka 82% af husets CO2-udledning stammer fra opvarmning. Eksempelvis kan man spare strøm ved at have et svaleskab i stedet for et køleskab. Et svaleskab er støjfrit og fungerer ved at have rør under jorden, hvilket er en super god løsning.

Vi bor i et nybygget bofællesskab, hvor bæredygtighed har været en central overvejelse under opførelsen. Bæredygtighed er vigtigt for mig, fordi jeg ønsker at minimere min miljøpåvirkning og skabe et sundt bomiljø, men under byggeprocessen måtte altså jeg gå på kompromis med nogle idealer, især i forhold til budgetbegrænsninger og tilgængelighed af bæredygtige materialer. 

Den stærkeste bæredygtighedskomponent i byggeriet ser jeg som valget af miljøvenlige materialer, der har en længere levetid og lavere CO2-aftryk. Det er vigtigt for os at sikre, at vores bygninger ikke kun er funktionelle, men også skånsomme mod miljøet.

I byggriet på Fællesmark handler det om miljø, om at holde CO2-udslippet nede. Vi er godt klar over, at vi bygger fra nyt, så det er vigtigt, at de materialer, vi bruger, er så CO2-neutrale som muligt. Vi forventer bl.a. at bruge skrue-/punktfundamenter og lerklinede vægge indendørs med træ som facade udvendig. Isoleringen er træuld. Tagene kan blive af metal, fordi det kan genanvendes, men vi overvejer også sedumtage (levende tag) og trætage.

Det er vigtigt, at materialerne er lokale, og det er muligt her i Holbæk. Her har alle en byggegrund, som de hver især skal bygge deres hus på. Når man gerne vil bygge, skal man have byggeskadeforsikring, men det er ikke alle forsikringer, der dækker både skruefundamenter og lerklinede vægge. Det er kompromisernes kunst, vi er ude i lige nu, når man laver nøglefærdige byggerier og medbyg.

Når man selvbygger, er man på egen hånd og kan ikke låne i banken, så der står man uden for det system. Vi bygger individuelt vores huse, men det er de samme udfordringer, vi står overfor. Derfor er fællesskabet en bærende del af at nå i mål, så vi kan påbegynde vores individuelle byggerier.

Fridlev er et bofællesskab igangsat af udviklerfirmaet og bygherren Almenr. Firmaet købte en grund i udkanten af Hvalsø i Lejre Kommune. Derefter gik en kreds af interesserede fremtidige bofæller sammen i et design-fællesskab, som sammen med bygherren Almenr og arkitektfirmaet LOOP Architects drøftede deres visioner og ideer til byggeriet.

Fx at det materialemæssigt skulle være så bæredygtigt som muligt (facader af træ, papiruld som isolering, så lidt beton som muligt, solceller på fælleshusene), og at de i alt 42 huse skulle placeres i tre klynger à 14 boliger (hvor husene af økonomiske og tekniske grunde ligger som rækkehuse med tre-fire huse i hver række) omkring en gårdsplads.

Har man rejst i Norge, vil man tydeligt kunne se, at arkitekturen er inspireret af det norske tun, hvor træhuse i forskellige farver ligger på en dalside omkring en gårdsplads. I Fridlev har arkitekterne valgt fire farver (rød, mørkegrøn, lysegrøn og natur), som alle er indeholdt i kommunens lokalplan. Tagene er af metalplader i samme farve som facaderne.

Hver af de tre klynger har et fælleshus med plads til fællesspisning, industrikøkken, legerum og gæsteværelse eller vaskeri, og derudover er der Laden, som indeholder værksteder, musikrum, multirum og et stort Orangeri, hvor der kan holdes møder og fester.

Indretningen er i høj grad resultatet af en længere designproces med bygherre og arkitekt, og afspejler de spørgeskemaundersøgelser, som undervejs blev lavet blandt de interesserede fremtidige bofæller. Mange af de nuværende bofæller var med fra starten, men en hel del er kommet til på et senere tidspunkt og har ikke deltaget i designprocessen.

Der findes huse i forskellige størrelser, fra 50-60 m² til 90, 120 og 150. Som udgangspunkt er de forskellige størrelser ens, men der har undervejs i processen været mulighed for en række fra- og tilvalg, som betyder, at boligerne fremstår mere forskellige, end man umiddelbart skulle tro. Fx forskellige køkkener og gulve, ét eller to badeværelser, to værelser på 1. sal slået sammen til ét, overdækket indgangsparti.

Byggeri er en stor en del af de samtlige klimapåvirkninger og ressourceforbrug vi har i Danmark. Derfor er bæredygtighd i byggeriet vigtigt for os i Andelsesamfundt Hjortshøj. Vi måtte tit og ofte gå på kompromis undrvejs. Vi byggede f.eks. lidt større end man bør. Det var nok pga. vaneforestillinger. Så vi endte på 130 kvm2. for børnefamilierne. På den måde er der et større resourceforbrug pr. beboer. Til gengæld brugte vi lokal materialer som økologisk træ fra det lokale savværk.

Et andet eksempel er mit eget hus (Niels Aagaard) hvor jeg brugte ler fra undergrunden i nærheden til at lave midtervægge i mit træhus. Husene bliver varme og der er det smart at have lervægge, som kan opsamle den overskyddende varme og så afgive lerstensvæggens varme igennem døgnet. På den måde sparer jeg på energien. 

Vi har forsøgt at bygge bæredygtigt. Med brug af bæredygtige materialer som ler og træ, gerne fra lokalområdet. Med lervægge i husets midte som kan opsamle varme fra de store vinduer mod syd. Uden rockwool, men med træ eller papir som isolering.  Husene er bygget så de kunne formulde efter endt brug.

Vores bygning er opført i 1997 og er derfor en del af den yngre boligmasse, hvor energimærket er C. Vi har lige skiftet vinduer til en type med 3 lag glas og aluminium på træ, så vi reducerer udgift og arbejde med vedligehold.

Al fællesbelysning er skiftet til LED armaturer med automatisk tænd/sluk funktion. Vi har renoveret elevator og har nu drift efter de nyeste energibesparelser. Varmeanlægget i fyrrummet er udskiftet i august 2024, efter vejledning fra fjernvarmesekskabet og vil give en reduktion i forbrug af fjernevarme. Vi har i hver lejlighed monteret målere til måling af varmt og koldt vand for få år siden. Det har dog sjovt nok ikke reduceret forbrug af koldt og varmt vand i de enkelte lejligheder væsentligt. Beboerne har ikke ændret vaner for at nedbringe forbruget. Vi har ikke ved renovering indraget spørgsmålet om belastning af miljøet ved udskiftning af fx vinduer eller co-aftryk ved tilblivning.  

Da vi startede Dyssekilde var bæredygtighed en stor del af motivationen og projektet. Folk havde forskellige forestillinger om, hvordan bæredygtig byggeri skulle se ud. Folk kom med forskellige forestillinger og byggeteknikker, de ville prøve. F.eks. byggede nogle såkaldte 'Earthships', hvor huset er bygget omkring en dome-sturktur med 2/3 dele dækket af jord. Fundamentet er lavet af beton, med isolering af papiruld, hør og jord.

Andre huse er rækkehuse bygget af træ med fokus på brug af genbrugsmaterialer. Rækkehusene bygget i træ, har en brandvæg imellem hvert enkelt lejlighed. Nogen har lavet vægge af halmballer, andre har gjort noget helt syvende.

Nogle har jordvarme, andre har masseovn som brændeovn.

Der er også de særlige cob-huse.  Cob er en blanding af grus, ler og halm. Cobhusene følger en tusindårig gammel tradition. Folk har tænkt bæredygtighed meget forskelligt.

Det er vigtigt for os med friheden til at gøre det.

Der er tale om nybyggeri fra 2021 - opført i gule mursten (tegl) - et naturmateriale. Stenene vil kunne genbruges, når byggeriet skafjernes/renoveres.. Fælleshuset har en tagbelægning med sedum planter - Et grønt sedum tag bliver co2 neutralt på få år og derefter bidrager til lagring af co2.

Vi har et synligt problem med for meget vand på vores matrikel. Da vi har et ældre byggeri fra 1983, har vi konstateret i år (2024), at der naturligt nok på daværende tidspunkt ikke har indtænkt, hvordan man skulle håndtere klimaforandringer. Nu viser det sig, at i det område, hvor vi bor, er grundvandstanden steget med 65 cm. Derudover har vores naturlige overfaldevand ikke mulighed for at komme væk i tide, og det skaber derfor vand ind- og optrængning i husene.

Vi har i de seneste år fået udbedret flere huse, enkelte med en total renovering, og vi kan se, at der nu kommer flere husene på den liste. Det har bevirket, at vi sammen med vores boligselskab (CIVICA) arbejder på at få udarbejdet en helhedsplan for, hvordan vihåndterer de kommende fugtproblemer i vores huse. Der er netop bestilt en undersøgelse til knap en halv million kroner, der skal belyse omfanget og komme med anbefalinger til, hvad vi skal gøre ved vores store vand problemer.

I det nyudviklede boligområde står 40 nyopførte rækkehuse, alle bygget i overensstemmelse med de nyeste bygningsreglementer, BR18. Hjemmene er konstrueret af robust træ og er elegant beklædt med sibirisk lærk, kendt for sin holdbarhed og æstetiske appel. Tagene, dækket med tagpap, er designet til at understøtte sedum, hvilket tilføjer et grønt touch og kan fremme bæredygtighed pga. dets lave vedligeholdelseskrav.

Boligerne, fordelt på ni rækker, er i ét plan. Med to forskellige størrelser, 65 m² og 85 m², blev boligernes dimensioner nøje udvalgt for at imødekomme de interesseredes præferencer på det tidspunkt, hvor planerne blev lagt. Pga. budgetbegrænsninger har vi ikke opnået en officiel certificering.

Vores projekt tiltrak kun ét byggefirma, SB Entreprise, som viste sig at være den eneste entreprenør, der indsendte et bud på opførelsen.

Alle bygninger er nyopførte. Der er bygget i henhold til BR18. Det er træhuse beklædt med sibirisk lærk. Tagene er med tagpap og forberedt til sedum. Alle 40 boliger er i et plan og som rækkehuse. (9 rækker) Der er to størrelser boliger 65 og 85 m2. Boligstørrelser blev valgt ud fra de ønsker, der var blandt de interesserede på det tidspunkt. Vi er ikke certificeret, da økonomien ikke kunne række til certificering. Der var kun en entreprenør der bød på vores udbudte byggeri. (SB Entreprise) 

I Permatopia er opgaverne fordelt i teams. Der er personer, som fast forvalter en delebilsordning og samkørsel, andre tager sig af affaldssorteringen, aftaler om rabat på renovation med den kommunale affaldsordning og introduktion af nye beboere om sortering. En gruppe står for storskrald, reparation af fx værktøj, bohave og cykler, for at så meget som muligt finder ny anvendelse. Tøjbytte, deling af værktøj og maskiner er en del af fællesskabet.

Vi følger den kommunale affaldssortering og har derudover eget område til kompost og haveaffald med bl.a. kvashegn. Vi har en fælles el-ladcykel, som kan bookes.

Vi har en fælles affaldsplads, hvor affald bliver sorteret i de fraktioner, Vestforbrændingen modtager. Vores aktivitetsgruppe arrangerer ind imellem tøjbytte og -lånedage

Vi har et effektiv affaldssystem, hvor alt sortes. Vi har ikke delbilsordning, men kører forhinanden, når der er behov.

Vi sorterer vores affald, som kommunen ønsker det, fordi kommunen har gode retningslinjer for det. Vi har et godt fungerende tøjgenbrugsrum, et bibliotek, og et bytterum med ting og sager, hvor man frit kan tage, hvad man har lyst til. Den eneste regel er, at man skal være med til at holde orden.

Vi har en fælles bil, som ikke så mange bruger, og et fælles vaskeri, som er gratis. Vi har også en fælles økonomi, hvor alle betaler til driften af landsbyen. Tidligere havde vi tørretumblere, men dem har vi ikke længere, hvilket har ført til, at folk overvejer at anskaffe sig egne derhjemme. Det skal vi til at tale om.

Vores madordning er ret unik. Vi er et fødevarefællesskab og driver et hobbylandbrug sammen her. Vi har høns, der lægger æg, køer, får, æbletræer, nøddetræer og køkkenhaver. Alt det betaler man til. Man betaler 1.300 kr. om måneden, og vi køber ind samlet. Vi køber varer fra Solhjulet, mange datovarer, og det må ikke være fløjet ind; det skal være sæsonbestemt.

Alle betaler beløbet, så man betaler ikke ekstra for at være med i spiseordningen. Det kræver dog tid, da det er en del af fællesskabet, og det sikrer, at der ikke er nogen, der ikke har råd til at deltage. Det er rart med et fast engangsbeløb, så man frit kan få et måltid mad eller plukke solbær og æbler uden at skulle tænke på at betale for det.

Fordi vi er begyndt at bygge fælleshuset, er økonomien blevet stram, hvilket er en ny situation for os.

Vi påtænker at have fælles affaldssortering. Det er den billigste måde at håndttere sit affald på. Vi tænker også på at lave en byttebiks. 

Vi er en del af det kommunale affaldssystem, og følger derfor det sorteringssystem, som benyttes i Lejre Kommune. Siden indflytningen i 2023 kan vi konstatere, at mangt og meget er blevet genbrugt gennem udveksling de 42 familier imellem, og ét af fælleshusene har en genbrugsbutik med tøj.

Værkstedet indeholder meget værktøj og diverse maskiner doneret af bofæller, og det samme er tilfældet med haveredskaber.

En arbejdsgruppe er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan etablere en delebilsordning. Omkring en fjerdedel af beboerne har ikke bil, så interessen er stor. Desværre viser det sig ikke at være helt enkelt at etablere en leasingaftale med et firma.

Vi har affaldssortering i alle bogrupper. Vi sorterer i 10 grupper. Vi har affaldssortering i skure med store beholdere mærket med plastik, pap, papir osv. Vi har ingen up-cykling af vores affald. Det går til kommunen.

Vi har etableret en genbrugsbutik, hvor vi afleverer vores brugte ting og hvor folk fra andelssamfundet plus omegn kommer og køber ting De bestemmer selv, hvad de skal give for tingene. Genbrugsbutikken er for tøj, bøger, bestik, plader og musik, porcelæn m.v.

Vi har også et fikseværksted, hvor 10 ældre håndværkere reparerer ting og sager der er gået i stykker, fx vaskemaskiner.  Vi har et tøj upcyklingsværksted, hvor gammelt tøj nysyes eller repareres.

Vi har del i den kommunale ordning med affaldssortering. Til affaldsfraktionen 'Restaffald' kan vi stadigvæk benytte affaldsskakte på hver etage. Resten sorterer vi i de af kommunen anviste fraktioner . Det sker jævnligt at bestyrelsen må indskærpe at affaldet skal sorteres rigtigt. Men i det store hele går det fint.

Vi har en bænk i vores indgangsparti hvor vi lægger bøger eller andet andre måske kan bruge. Hvis nogen har noget i overskud de gerne vil give til andre, sætter man et opslag på opslagstaveln i indgangspartiet. Ellers henviser vi til den nærmeste genbrugsbutik.

Vi har ikke megen deleøkonomi bort set fra at der er en livlig bytten aviser for dem der stadigvæk holder papirversionen. Vi kan dog se i vores papircontainer at der komme stadigvæk mindre papiraffald, så vi skal snart have en mindre container til sortering af papiraffald.

Egentlig kunne en delebil måske være en god ide i fremtiden. Det, der optager os mest i dag, er hvor længe det er forsvarligt at ældre beboere fortsat kører bil. Det har vist sig at det er en meget svær beslutning at give afkald på bilen på grund af alder. Derfor er der nok også lang vej til forståelse for delebil, og hvis vi havde en delebil, vil vi komme i den situation at skulle nægte nogen adgang til bilen!! Vi har ikke behov for stort værktøj, det største vi har er den fælles el-plæneklipper.

Vi har en egen lille affaldstation, med rigtige mange forskellige kategorier, vi opdeler efter. Vi har været nød til at udvide vores affalsstation flere gange. Aftalen med kommunen er, at de kommer og henter store dele af affaldet.

Derudover har vi 'genbrugsen', et rum eller en byttebiks med ting og tøj som kan genbruges. Desvære er 90% af tøjet kvindetøj, så er der ikke høj diversitet i genbrugsen.

Vi har en delebilsordning med ca. 15 huse, som deler 4-5 biler.

Vi har en kultur for at dele ting, feks. redskaber eller ting. Meget udlån af ting er organiseret i facebook-grupper.

På Bondebjerget, har vi altid haft affaldssortering. Vores frvillige viceværter plejede at sørger for at køre den sorterede affald på genbrugspladsen. Nu har vi, som alle andre fået kommunalt affaldsortering med 10 fraktioner. Derud over kører vi stadig affald på genbrugsstationen, blandt andet stort pap, flaminco, farligt affald og visse andre ting.

Vi har en fælles miljøstation med p.t. 7 fraktioner + den røde til farligt affald. Der ud over har vi den kommunale genbrugsstation. I fælleshuset har vi et værksted med diverse fælles værktøj. Vi har også et lille team af 'handy-men', som kan hjælpe beboere. Pt. ingen delebil, men det er et stort ønske.