Vidensbank: Bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke bare et buzzword, det er en integreret del af bofællesskaber. Fra byggeri til energiforsyning, affaldssortering til grønne fællesområder – alle disse elementer udgør det grønne landskab, som bofællesskaber navigerer i for at skabe en bæredygtig profil. Men med så mange aspekter kan det være udfordrende at få det fulde overblik.
Din viden er nøglen til at lette byrden for andre. Vi inviterer dig til at dele information om de grønne initiativer i dit bofællesskab. Om det er en byttebiks, el- eller delebilsordning, permakultur eller andre bæredygtige tiltag – din erfaring kan guide og inspirere nye bofællesskaber på deres grønne rejse.
Har dit bofællesskab sat grønne standarder for entreprenører? Er I stolte ejere af grønne mærker og certificeringer? Hvordan håndterer I energiforsyning og affaldssortering? Bidrag med at udfylde denne formular med så meget viden og erfaringer, du kan. Tusind tak for at være med til at sprede den grønne viden!
Byggeri
Beskrivelser af, hvordan byggeriet og bæredygtighed er tænkt ind; fx hvordan bygningerne er opført (medbyg/selvbyg eller færdig produktion), materialevalg, arkitektur og design, certificering/energimærkning, valg af og aftaler med entreprenører og håndværkere, arbejdsvilkår mm.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Byggeri
Vores bygning er opført i 1997 og er derfor en del af den yngre boligmasse, hvor energimærket er C. Vi har lige skiftet vinduer til en type med 3 lag glas og aluminium på træ, så vi reducerer udgift og arbejde med vedligehold.
Al fællesbelysning er skiftet til LED armaturer med automatisk tænd/sluk funktion. Vi har renoveret elevator og har nu drift efter de nyeste energibesparelser. Varmeanlægget i fyrrummet er udskiftet i august 2024, efter vejledning fra fjernvarmesekskabet og vil give en reduktion i forbrug af fjernevarme. Vi har i hver lejlighed monteret målere til måling af varmt og koldt vand for få år siden. Det har dog sjovt nok ikke reduceret fobrug af koldt og varmt vand i de enkelte lejligheder væsentligt. Beboerne har ikke ændret vaner for at nedbringe forbruget. Vi har ikke ved renovering indraget spørgsmålet om belastning af miljøet ved udskiftning af fx vinduer eller co-aftryk ved tilblivning.
Økosamfundet Dyssekilde
Byggeri
Da vi startede Dyssekilde var bæredygtighed en stor del af motivationen og projektet. Folk havde forskellige forestillinger om hvordan bæredygtig byggeri skulle se ud. Folk kom med forskellige forestillinger og byggeteknikker de ville prøve. F.eks. byggede nogle såkaldte 'Earthships' hvor huset er bygget omkring en dome-sturktur med 2/3 dele dækket af jord. Fundamentet er lavet af beton, med isolering af papiruld, hør og jord.
Andre huse er rækkehuse bygget af træ med fokus på brug af genbrugsmaterialer. Rækkehusene bygget i træ, har en brandvæg imellem hvert enkelt lejlighed. Nogen har lavet vægge af halmballer, andre har gjort noget helt syvende.
Nogle har jordvarme, andre har masseovn som brændeovn.
Der er også de særlige cob-huse. Cob er en blanding af grus, ler og halm. Cobhusene følger en gammeltraditionFolk har tænkt bæredygtighed meget forskelligt.
Det er vigtigt for os med friheden til at gøre det.
AB Oasen, Trekroner.
Byggeri
AB Oasen, Trekroner.
Byggeri
Der er tale om nybyggeri fra 2021 - opført i gule mursten (tegl) - et naturmateriale. Stenene vil kunne genbruges når byggeriet skafjernes/renoveres.. Fælleshuset har en tagbelægning med sedum planter - Et grønt sedum tag bliver co2 neutralt på få år og derefter bidrager til lagring af co2.
Bondebjerget
Byggeri
Vi har et synligt problem med for meget vand på vores matrikel. Da vi har et ældre byggeri fra 1983 har vi konstateret i år (2024), at der naturligt nok på daværende tidspunkt ikke har indtænkt, hvordan man skulle håndtere klimaforandriinger. Nu viser det sig, at i det område, vi bor, er grundvandstanden steget med 65 cm. Der ud over har vores naturlige overfaldevand ikke mulighed for at komme væk i tide, og det skaber derfor vandind- og optrængning i husene
Vi har i de seneste år fået udbedret flere huse, enkelte med en total renovering. Og vi kan se, at der nu kommer flere husene på den liste. Det har bevirket, at vi sammen med vores boligselskab (CIVICA) arbejder på at få udarbejdet en helhedsplan for, hvordan håndterer vi kommende fugtproblemer i vores huse. Der er netop bestilt en undersøgelse til knap en halv million kroner, der skal belyse omfanget og komme med anbefalinger til, hvad vi skal gøre ved vores store vand problemer.
Gaias Have
Byggeri
I det nyudviklede boligområde står 40 nyopførte rækkehuse, alle bygget i overensstemmelse med de nyeste bygningsreglementer, BR18. Hjemmene er konstrueret af robust træ og er elegant beklædt med sibirisk lærk, kendt for sin holdbarhed og æstetiske appel. Tagene, dækket med tagpap, er designet til at understøtte sedum, hvilket tilføjer et grønt touch og kan fremme bæredygtighed pga. dets lave vedligeholdelseskrav.
Boligerne, fordelt på ni rækker, er i ét plan. Med to forskellige størrelser, 65 m² og 85 m², blev boligernes dimensioner nøje udvalgt for at imødekomme de interesseredes præferencer på det tidspunkt, hvor planerne blev lagt. Pga. budgetbegrænsninger har vi ikke opnået en officiel certificering.
Vores projekt tiltrak kun ét byggefirma, SB Entreprise, som viste sig at være den eneste entreprenør, der indsendte et bud på opførelsen.
Gaias Have
Byggeri
El, vand og varme
Beskrivelser af hvordan bofællesskabets bygninger og anlæg forsynes med el, vand og varme; fx fælles/individuel forsyning, lagring af energi, el-ladestandere til biler, rensning af spildevand, opsamling af regnvand, særlige toiletter, udfordringer ift lovgivning, lokalplaner mv ift de ønskede løsninger.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
El, vand og varme
En del af spørgsmålene er besvaret i ovenstående afsnit. Vi har ingen grøn profil og beboerne går tilsyneladende ikke op i det. Vi har en har den kommunale ordnig med affaldssortering. Til affaldsfraktionen Restaffald kan vi stadigvæk benytte affaldsskakte på hver etage. Resten sorterer vi i de af kommunen anviste fraktioner . Det sker jævnligt at bestyrelsen må indskærpe at affaldet skal siorteres rigtigt. Men i det store hele går det fint.
Foreningen har ikke megen mulighed for ændrepå infrastruktur mht. emner der er nævnt som nøgleord. En enkelt har dog nævnt om der er mulighed for solceller på taget, men mere er det ikke blevet til.Affaldssortering er der redegjort for i forrige afsnit
Økosamfundet Dyssekilde
El, vand og varme
I dysselkilde producere vi dobbelt så meget energi, som vi forbruger. Vi har én vindmølle, solceller og solpanneler.
Alle husene har forskellige varmekilder: nogle har masseovn eller solceller, andre har elektrisk varme og/eller jordvarme.
Vores vindmølle:Vi har en egen vindmølle, den blev finasieret af et lav bestående af både folk fra dyssekilde og naboer til dyssekilde. Efter 15 år havde vindmøllen finanseret sig selv. Ejerne (lavet) solgte derefter vindmøllen tilbage det firma, som først byggede vindmøllen.
Spildevand: Vi har et pileanlæg, som vi kalder 'rensekilde'. Én gang om året beskærer vi 1/3 del af pilen. På grund af en øget mængde regnvand, (på grund af kliamforandringerne) oversvømmer pileanlæget. Det lugter og er ubehageligt. Nu har vi valgt at gå tilbage til kommunal kloakering, det er bæredygtigt at samle spildevandet et sted. Vi er ikke længere overbeviste om at pilerensningsanlæg er det bedste.
Undersøgelse af forbrug: Hvert 5. år laver vi en spørgeskema-undersøgelse om el-,vand og varme forbruget samt kilometer kørt i bil, antal gange fløjet samt kødforbrug. Ud fra denne undersøgelse ved vi, at vores forbrug ligger væsentligt mindre end den gennemsnitlige danske forbrugers. 92% af husene svarer på undersøgselen, det er et stort arbejde for os at gennemføre den, fordi det er drevet af frivillige kræfter. Det er en del af arbejdet i vores arbejdsgruppe: bæredygtighedsgruppen. Vi laver undersøgelsen for at måle på, hvor langt vi er kommet med bæredygtigheden. Vi har ikke noget bestemt mål. Vi laver en rappor,t som bliver sendt til alle husene i Dyssekilde økosamfund.
AB Oasen, Trekroner.
El, vand og varme
AB Oasen, Trekroner.
El, vand og varme
Da bebyggelsen er beliggende i et byzone - byudviklingsområde er el--, vand- og varmeforsyning kollektiv fra de kommunale forsyningsselskaber. Der har ikke været og er ikke overvejelser om egen el-, vad eller varmeforsyning. Der er dog etableret regnvandsopsamling fra de store tagflader - prrimært til brug for havevanding.
Bondebjerget
El, vand og varme
I 2014 fik vi installeret et solcelleanlæg på nogle af tagene i bogruppen 2. Det viste sig allerede det første år at være en rigtig god ide. De første 12 måneder sparede vi cirka kr. 100.000 på vores fælles elforbrug. Altså udendørsbelysning, el i de fire fælleshuse, forbrug i vaskekælder osv. I anlægget blev der installeret invertere, som kunne håndtere næsten hele vores fællesforbrug, men der blev kun installeret celler til at udnytte anlægget med 40%. I 2022 besluttede vi at udvide anlægget, så det kunne udnyttes 100%. Vi glæder os til at se resultatet.
Gaias Have
El, vand og varme
Affald, genbrug og deleøkonomi
Beskrivelser af hvordan bofællesskaberne håndterer affald, organiserer bytte/genbrug og deles om ting; fx affaldssortering, kompostering, genbrugs-/bytteordninger (beskrivelse af, hvad man kan stille, hvem der har adgang og hvordan den er organiseret), reparationer, delebilsordning, deling af fx værktøj, cykler mv.
-
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Affald, genbrug og deleøkonomi
Affldssortering er der redegjort for i forrige afsnit. Vi har en bænk i vores indgangsparti hvor vi lægger bøger eller andet andre måske kan bruge. Hvis nogen har noget i overskud de gerne vil give til andre, sætter man et opslag på opslagstaveln i indgangspartiet. Ellers henviser vi til den nærmeste genbrugsbutik.
Vi har ikke megen deleøkonomi bort set fra at der er en livlig bytten aviser for dem der stadigvæk holder papirversionen. Vi kan dog se i vores papircontainer at der komme stadigvæk mindre papiraffald, så vi skal snart have en mindre container til sortering af papiraffald.
Egentlig kunne en delebil måske være en god ide i fremtiden. Det der optager os mest i dag er hvor længe det er forsvarligt at ældre beboere fortsat kører bil.Det har vist sig at det er en meget svær beslutning at give afkald på bilen på grund af alder. Derfor er der nok også lang vej til forståelse for delebil og hvis vi havde en delebil vil vi komme i den situation at skulle nægte nogen adgang til bilen!! Vi har ikke behov for stort værktøj, det største vi har er den fælles el-plæneklipper.
Økosamfundet Dyssekilde
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi har en egen lille affaldstation, med rigtige mange forskellige kategorier, vi opdeler efter. Vi har været nød til at udvide vores affalsstation flere gange. Aftalen med kommunen er at de kommer og henter store dele af affaldet.
Derudover har vi 'genbrugsen', et rum eller en byttebiks med ting og tøj som kan genbruges. desvære er 90% af tøjet kvindetøj, så er der ikke høj diversitet i genbrugsen.
Vi har en delebilsordning med ca. 15 huse, som deler 4-5 biler.
Vi har en kultur for at dele ting, feks. redskaber eller ting. Meget udlån af ting er organiseret i facebook-grupper.
Bondebjerget
Affald, genbrug og deleøkonomi
På Bondebjerget, har vi altid haft affaldssorteriing. Vores frvillige viceværter sørgede for at køre den sorterede affald på genbrugspladsen. Nu har vi, som alle andre fået kommunalt affaldsortering med 10 fraktioner. Derud over køører vi stadig affald på genbrugsstationen, blandt andet stort pap, flaminco, farligt affald og visse andre ting.
Gaias Have
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi har en fælles miljøstation med p.t. 7 fraktioner + den røde til farligt affald. Der ud over har vi den kommunale genbrugsstation. I fælleshuset har vi et værksted med diverse fælles værktøj. Vi har også et lille team af 'handy-men', som kan hjælpe beboere. Pt. ingen delebil, men det er et stort ønske.
Landskabsdesign
Beskrivelser af, hvordan bæredygtighed, natur og biodiversitet er tænkt ind i designet af landskabet og udendørs arealer, fx LAR (lokal afledning af regnvand), inspiration fra fx permakultur, Vild med Vilje, fremme af biodiversitet og naturgenoprettelse.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Landskabsdesign
Have arealet er begrænset, men alligevel har vi en snak om vi skal være med på det nye med vild have. De fleste af beboerne hos har hele livet været bymennesker og har meget lidt erfaring med dyrkning af have. Derfor er der heller ikke meget lyst til at arbejde med have. Vi har en gartner, han bestemmmer.
Økosamfundet Dyssekilde
Landskabsdesign
Da vi startede dyssekilde var det flad kartoffelmark. Vi har formet landskabet med træer, planter og en lille sø/vandhul for at forbedre biodiversitet. Det har været en lang process over mange år. Vi har fra begyndelsen været meget intresserede i at forbedre biodiversiteten.
AB Oasen, Trekroner.
Landskabsdesign
Fødevareproduktion
Hvis man producerer fødevarer i fællesskabet, er der beskrevet hvad og hvordan; fx fælles madproduktion (eller individuel), principper i produktionen - fx økologi, permakultur, regenerativt, biodynamik, spagnumfri dyrkning mv. Anvendes fødevareproduktionen aktivt i f.eks. fællesspisning?
-
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Fødevareproduktion
Vi har 2 æbletræer, men ingen til at kravle op og plukke, så nogen samler nedfaldsæbler. Ellers har vi ingen planer om tiltag til dyrkning af grøntsager pt. Vi har forsøgt med lidt krydderurter i et par kasser i haven, men ingen plukkede dem så det stoppede.
