fbpx
Skip to main content

Livet i bofællesskaberne: Er det vigtigt med fælles værdier og leveregler?

Liv og glade dage i bofællesskabet Munksøgård

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Bofællesskaber har i løbet af de seneste år vundet stadig større popularitet i Danmark. Der er kommet mange nye fællesskaber til, og mange af de gamle består. Men hvad indebærer det egentlig at bo i et bofællesskab, og hvordan har fællesskaberne udviklet sig over tid? Mon bofællesskaber mister pusten efter en årrække? Lad os tage et nærmere kig på livet i bofællesskaberne, deres værdier og hvordan de har forandret sig.

Beboere fra ældre og nyere bofællesskaber har bidraget med deres indsigt fra deres fællesskaber, og med udgangspunkt i deres input, dykker vi ned i “Livet i Bofællesskaberne”.

De bærende værdier/leveregler

I fællesskaber er der som oftest retningslinjer, der former dynamikken, hverdagen og samarbejdet. Disse værdier kan være formelt nedskrevet eller mere implicitte i kulturen. I Bofællesskabet Trudeslund har man fra begyndelsen etableret et byggeprogram med klare værdier og principper om økonomi, organisering og beslutningsprocesser. Værdier og principper, der har været fundamentale gennem bofællesskabets over 40 år og som har bidraget til fællesskabets stabilitet, hvor de eksempelvis fortsat har fællesspisning næsten alle ugens dage.

I økosamfundet/bofællesskabet Munksøgård er hele eksistensgrundlaget baseret på økologi og bæredygtighed. En beboer udtaler, “selvom jeg oplever, at vi ikke tager så mange initiativer omkring bæredygtig omstilling, så oplever jeg samtidig, at værdierne er de samme. Generelt ønsker vi alle en bæredygtig omstilling, men der er bare ikke så meget krudt til at gøre meget ved det i fællesskab”. Værdierne er derfor stadig bærende i beslutningerne og den bæredygtige livsstil efterleves i høj grad blandt beboerne. Der er dog ikke så mange nye initiativer, som tidligere.

I Bofællesskabet Sneglebo, en almennyttig boligforening, som har eksisteret i 37 år, er der nedskrevne husordener og leveregler, som beboerne forventes at følge, og disse anses som et fundament for samarbejde og fællesskab. Det er noget lignende i Rullestenen, som er et nyt bofællesskab i Roskilde, hvor der styres efter ejerforeningens vedtægter, der bl.a. indkluderer fællesspisning, fællesfunktioner i fælleshuset, delebilsordning, mm. Her forventes det, at når beboerne har valgt at købe en bolig i Rullestenen, har de også sagt JA til fællesskabet i Rullestenen, og dermed ønsker at være en del af det.

I Bondebjerget, som er en 40 år gammel almennyttig boligforening syd for Odense, har de flere gange taget diverse tilløb/tiltag til at få formuleret nogle fælles værdier udover de nedskrevne mere officielle retningslinjer, men det har vist sig at være en svær øvelse. En beboer begrunder det med, at der er en stor diversitet mellem beboerne og deres ønsker. Der menes tit noget meget forskelligt, når de snakker om ’fællesskab’. De forsøger i denne tid endnu engang at finde et fælles fokus netop på fællesskab, bæredygtighed og grøn energi. De har været frontløbere med grønne initiativer såsom solceller og affaldssortering, hvilket skaber en form for grøn bevidsthed i fællesskabet.

I Skråningen 1 følger de også ejerforeningens vedtægter samt beboerhåndbogen. Deres fælles fokus har fra starten været på økologi og bæredygtighed, hvilket afspejles i beslutningerne, de træffer. De har økologisk og vegetarisk fællesspisning, og der arbejdes aktivt på initiativer som solceller og genbrug af regnvand, som har opbakning fra fællesskabet. En beboer siger, “Der er ikke noget intentionelt værdigrundlag, selv om jeg tror, vi vil have stor glæde af at undersøge, om vi kan finde nogle fælles holdepunkter, der ligger dybere i det menneskelige. Mange beboere dyrker spirituelle praksisser, og rigtig mange er optaget af spørgsmål om, hvordan man skal navigere i det her liv, både for sig selv og sine børn. Måske er tiden moden nu, når det praktiske kører så godt, for at vi undersøger det sammen.” Muligheden for og interessen i at udvikle et intentionelt værdigrundlag er nærværende, og vil, ifølge beboeren, potentielt være med til at styrke fællesskabet og fællesskabets retning.

For nogle bofællesskaber kan det tage tid at realisere ønsker og forestillinger. Trudeslund har eksempelvis arbejdet på at skabe en bred aldersspredning blandt beboerne, hvilket nu er lykkedes. Værdier, vedtægter og andre regelsæt kan ændres over tid, men ofte forbliver de relativt stabile. Bofællesskaber uden en klar intention fokuserer ofte på det praktiske, såsom arbejdsgrupper og fællesspisning. Dog kan en fælles intention, som eksempelvis økologi og bæredygtighed i Skråningen 1, være med til at skabe en dybere samhørighed og identitet blandt beboerne, der føler, at de gør noget meningsfuldt sammen udover blot at leve sammen i fællesskabet.

Hvad vil det sige at bo i et bofællesskab?

De centrale ting, der går igen hos alle de interviewede beboere, er at bo i et bofællesskab betyder at indgå i et fællesskab, hvor samhørighed, samarbejde og fællesskabsånd er i fokus. Det er at løfte i flok og deles om hverdagens glæder og udfordringer. I mange fællesskaber er fællesspisning og andre sociale arrangementer centrale dele af fællesskabet og en naturlig del af hverdagen.

I Sneglebo oplever beboerne en særlig tryghed, især når de når en vis alder, hvilket en senior beboer i Trudeslund også oplever, og fremhæver samværet med de øvrige beboere, uanset alder, civilstand eller livssituation. I forlængelse af dette tilføjer en beboer fra Munksøgård vigtigheden af at have nogle naboer at dele drømme med, og ikke at føle sig alene og understreger betydningen af “at have et socialt netværk omkring sig, tæt på og nærværende. At være noget for hinanden”.

En beboer i Sneglebo understreger også at hjælpsomhed og samvær er i fokus, hvor børnene spiller en vigtig rolle med deres livlige stemmer. Fælles aktiviteter som hyggelige stunder, fjernsynskiggeri og fejring af begivenheder, foregår i fællesskab, hvor fælleshuset er et centralt samlingspunkt. En anden beboer i Sneglebo tilføjer yderligere, at bo i bofællesskabet er rammen om et trygt sted at opfostre sin søn. En beboer i Bondebjerget beskriver bofællesskabet som sin udvidede familie. At dele hverdagen med sine bofæller på godt og ondt, “vi kerer os om hinanden, hjælper, drager omsorg og sætter høj pris på samværet.". Overordnet set handler det fællesskab. En beboer i Skråningen 1 ser bofællesskabet som en alternativ livsramme til det traditionelle kernefamilie-setup. Det indebærer både givende og krævende aspekter. Her kan man finde støtte til at realisere både store og små projekter og deltage i andres initiativer og energi. For introverte kræver det at øve sig i at kommunikere egne grænser, men samtidig er der rig mulighed for leg og læring med andre beboere i forskellige aldre. Bofællesskabet gør mange ting nemmere og sjovere, da man ikke står alene i sine bestræbelser, men kan trække på fællesskabets energi og styrker.

De fleste er enige i, at det handler om at lære om fælles beslutninger og at løfte i flok. En beboer i Sneglebo understreger, at det også handler om at dele ansvarsområder i fællesskab. Der er stort fokus på fælles arbejde, som havearbejde, madlavning, og selvfølgelig socialt samvær. "Man skal være indstillet på både at 'give' og 'tage' noget fra fællesskabet – bidrage med det, man kan, i det omfang, man kan. Og så får man også meget igen, når man har brug for det. Man forpligter sig overfor sine bofæller og ikke kun sin egen lille familie." udtaler en beboer fra Bondebjerget.

Et fællesskab kan ikke eksistere , hvis ikke alle yder noget til fællesskabet. "Det er en grundlæggende del af at være en del af fællesskabet – at bidrage til, at det fungerer." siger en beboer fra Bondebjerget.
Så kort sagt; At bo i et bofællesskab indebærer at være en del af et tæt og støttende fællesskab, hvor man bidrager, får støtte og deler hverdagens opgaver og glæder med sine medbeboere.

Forandringer gennem årene

Gennem årene har bofællesskabet Trudeslund formået at fastholde sine oprindelige værdier om åbenhed og tolerance. Beslutningsprocessen på de månedlige fællesmøder forbliver uændret, hvor alle beboere deltager i at træffe beslutninger. Aktivitetsniveauet har varieret over tid, med høj aktivitet i starten, et fald og senere en genoplivning, især efter COVID-19 restriktionerne blev lempet. Fællesspisningen og det fælles vaskeri forbliver centrale elementer i fællesskabet, uden ændringer i deres struktur eller betydning. Sidste år blev der nedsat en visionsgruppe i Trudeslund, som igangsatte besøg i andre bofællesskaber for at få ny inspiration. Derudover er der gennem de senere år taget initiativ blandt nyere beboere til årlige visionsdage, hvor der er tid til at drømme, og der er plads til debatter på fællesmøderne af mere overordnet karakter.

Munksøgård er over 20 år gammelt, og over tiden er fællesskabet blevet mindre innovativt, mener en beboer. Dette skyldes, at det er blevet sværere at tage store beslutninger, aktuelt i forhold til, hvordan den gamle gård i hjertet af bofællesskabet skal bruges. Beboeren mener, at dette kan skyldes, at folk er blevet lidt mere forsigtige med at tage beslutninger, som kan ændre status quo. Niveauet i sociale aktiviteter er dog fortsat rimelig højt, men aktiviteter, som omhandler bæredygtig omstilling, er blevet færre. Hun mener ikke at Covid-19 har haft langstrakte konsekvenser for fællesskabet. Under pandemien var de i lang tid gode til at mødes udenfor, synge sammen, spille rundbold sammen osv. Efter Covid 19 blev madordningen, møder samt sociale ting hurtigt taget op igen.

I Sneglebo er værdier som hensyn og omsorg for hinanden forblevet stabile. Udfordringer som skimmelsvamp og efterfølgende renovering har imidlertid skabt forandringer. Fraflytning af flere beboere har ført til spørgsmål om, hvordan man definerer fællesskabets kultur og forpligtelser i forhold til aktiviteter og opgaver. Covid-19 pandemien har også medført ændringer i dagligdagen, såsom implementering af nye regler og tiltag for at sikre sikkerheden og sundheden for beboere.

I Skråningen 1 er de praktiske strukturer såsom rengøring og fællesspisning efterhånden blevet velintegreret i hverdagen. En beboer bemærker, at det nu er som om, at der er kommet variation i de initiativer og aktiviteter, der opstår, bl.a. spilaftener, meditationer, mosaik-workshops, yoga, mm. Der har også været, og er stadig, en relativ hyppig udskiftning i beboerne. Det gode ved det er, at der fortsat kommer ny energi og nye impulser til fællesskabet, men det kan også skabe en vis usikkerhed for samhørigheden i fællesskabet.

I Bondebjerget beskriver en beboer, hvordan der over de syv år, hun har boet der, er sket en række ændringer. Der er en betydelig andel af beboere, der har boet der i mange år, nogle helt fra begyndelsen for 40 år siden, hvilket har ført til en stigning i gennemsnitsalderen. Hun bemærker også, at det er blevet sværere at tiltrække nye børnefamilier sammenlignet med tidligere. Disse ændringer afspejles i fællesskabets aktiviteter, som lider under mangel på ressourcer til både organisering og deltagelse, især ved arbejdsdage, hvor vedligeholdelse af grønne områder og andre praktiske opgaver udføres. Tidligere var der en langt større tilslutning til børneaktiviteter, herunder faste børnegrupper, men interessen og behovet for disse er nu mindre udtalt.

Det ER vigtigt med fælles værdier og leveregler 

Bofællesskaber udvikler og ændrer sig over tid, men det er tydeligt at se, at et stærkt værdisæt og leveregler hjælper med at holde sammen på fællesskabet. Det er pejlemærker i udfordrende tider, og de kan hjælpe med at komme tilbage til normalen efter f.eks. en pandemi som Covid-19. Det kan være svært at udvikle og blive enige om et fælles værdisæt, når fællesskabet har nogle år på bagen, som eksemplet fra Bondebjerget viser. Det er derfor en rigtig god ide at indtænke dette allerede ved bofællesskabets etablering.

Som en beboer fra Trudeslund beskriver er årene i et bofællesskab som bølgegange - der er tider med mere aktivitet end andre. Trudeslund og Munksøgård har bevaret deres værdier og været gode til at tilpasse sig forandringer, dog har Munksøgård oplevet en mindre innovativ ånd gennem årene.

Det er naturligvis dejligt, når beboere ønsker at blive boende i et bofællesskab i mange år, men det kan også være en fordel, at der kommer nye progressive kræfter til, da de er med til at holde liv og fremgang i fællesskabet. At tiltrække nye og også yngre beboere er netop en udfordring for Bondebjerget, som i disse år godt kunne bruge ny energi til at få gang i fællesskabet igen.

Samlet set viser disse erfaringer, at et solidt værdisæt og evnen til at tilpasse sig er afgørende for bofællesskabers overlevelse og trivsel.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.