Bogen stiller skarpt på bofællesskabets opståen og relevans

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbedjer Bofællesskab.dk

Et historisk spøgelse går sin gang netop nu. Brunt og måske lidt hippiekikset, men fyldt med vitaminer, når man kigger på det. Det er 1970’erne, jeg taler om. Og 2020’erne har meget til fælles med det årti.
70’ernes antiforbrug og energikrise minder om noget, vi ser nu. Går man 20’erne efter i sømmene, ser man meget, der mimer 70’erne. Det var lige dér, det startede. Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Og nu er der atter en bevægelse i gang. Bofællesskaber skyder op som aldrig før, og både unge og ældre har set lyset ved at dele mere og komme hinanden ved. Flere bofællesskaber fejrer jubilæum med bogudgivelser, men en mere kronologisk gennemgang af hvad, der var afsæt for bofællesskaber overordnet i Danmark, og hvordan og hvor forskelligt boformen har manifesteret sig, har manglet.

Obligatorisk pensum for den arkitekturinteresserede

“Bofællesskaber – 1970 til i dag” er i helt bogstavelig forstand en tung bog, og den formidler en arv, der vejer: Bofællesskabet trækker tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur. Er man arkitekturinteresseret og nyder at nørde lange passager om tagkonstruktioner, dobbelthøje rum, gårdrum, sociale opholdsrum og materialevalg med særligt fokus på bofællesskaber, så er der ingen vej udenom: Læs, tag ind og nyd arkitekturfotograf Laura Stamers æstetiske blik for, hvornår mursten, træ, tegl og glas tager sig allerbedst ud. Hendes fotos er en væsentlig del af bogen og sammen med skrifttype og layout giver den bogen et stramt udtryk, som står i kontrast til det ikke-stramme, der beskrives.

20 forskellige bofællesskaber fra hele landet

For det er bogens “andet ben”, som handler om tilblivelsen og den senere hverdag i det enkelte bofællesskab, der efterlader et hav af refleksioner, der stikker i alle mulige retninger hos læseren. Alle indtrykkene – velvalgte citater og anekdoter – fra beboerne i de 20 bofællesskaber, som forfatteren dykker ned i, er det, der fornemt demonstrerer en vis mangfoldighed i refleksioner for både bofællesskabet som et hele, men også for bofællesskabernes enkelte beboere. Hvordan bofællesskabet som boform på én og samme tid søger at opfylde menneskets individuelle behov samtidigt med at være en repræsentant for en boform, der kan bidrage positivt til løsningen på samfundsmæssige og globale udfordringer, er der ikke en opskrift på.

Det er styrken ved Michael Asgaard Andersens sikre redaktion af samtlige 264 sider: Hans indhentning af en række fagpersoners perspektiver på, hvad et bofællesskab er og hvad det kan. Og ikke mindst hvad bofællesskabets relevans er på tværs af tid og generationer, uden at der afsendes en formel på, hvad det “rigtige” er, er en vellykket form.

Forfatter: Michael Asgaard Andersen (red.)

Udgivelse: 3. november 2021

Foto: Laura Stamer

Sidetal: 272

Forlag: Strandberg Publishing

Af Louisa Bisgaard, forperson i Foreningen Bofællesskab.dk

Bofællesskab.dk er med i en arbejdsgruppe under Boligministeriet. Planen er at der ligger en rapport i oktober i år, som ordførere for de forskellige politiske partier kan finde materiale i, til at fremsætte lovforslag og igangsætte initiativer, der kan fremme etablering af bo- og byggefællesskaber.

Min forhåbning er at det resulterer i at det bliver nemmere at etablere nye bofællesskaber, og at eksisterende bofællesskaber oplever bedre vilkår, det kunne f.eks. være ved etablering af egne energi-anlæg.

Følgende temaer bliver behandlet på 3 møder i arbejdsgruppen á 1,5 time:

Finansiering, organisering og ejerformer
Rådgivning og lovgivning
Forsyningsproblematik og promovering

Der kigges på henholdsvis barrierer og løsninger for hvert tema, og der inddrages en række interessenter i arbejdet, såsom kommuner, organisationer og private firmaer.

Første temamøde om Finansiering, organisering og ejerformer blev afholdt d. 11. februar. Der var korte oplæg (10 min) fra Merkur Andelskasse, Finans Danmark og Advokaterne Foldschack & Forchhammer, og vi kom omkring de forskellige segmenter såsom selvgroede grupper, developers, ejer/andel/leje, by/land, konkrete barrierer og mulige løsninger.

Næste møde er d. 5. marts hvor temaet er Rådgivning og lovgivning. Det er planen at Dansk Byplan Laboratorium og Roskilde kommune kommer med et kort oplæg.

Vi hører meget gerne fra jer, hvad i oplever af udfordringer, enten ved etablering af et nyt bofællesskab, eller i jeres eksisterende bofællesskab. Send en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Børnemøde og bålhygge i Permatopia

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

Hvordan skaber man et fællesskab, hvor også de helt små har en stemme? Det kan man bl.a. gøre ved at indføre børnedemokrati og arbejde aktivt med det. Det gør de i Karise Permatopia, samtidigt med at både bofællesskab og det fælles omdrejningspunkt, landbruget, er blevet løbet i gang. Det er ambitiøst, men sådan er fortællingen om Karise Permatopia. 

I Karise, den gamle stationsby syd for Køge på Sjælland, har der de seneste år været mere gang i den end den lille by med ca. 2400 indbyggere lægger op til. Her ligger Karise Permatopia, som er meget mere end et bofællesskab. Det er også et stort og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor et landbrug efter permakultur-principper, er omdrejningspunktet. I permakulturen tager man alle de gode ideer fra økologien og bringer dem et godt skridt videre. Dermed er Karise Permatopia et af Danmarks største bæredygtige bofællesskaber. Her kan man ikke undgå at blive grebet af, hvor meget beboerne vil en livsstil, der er blid ved planeten og giver mere tilbage til den, end den tager. Og de vil den ikke kun – de lever den.

Børnene i Permatopia

Permatopia består af 90 rækkehuse med ca. 100 børn i alt. Permatopia er et af de yngre bofællesskaber i landet – de første flyttede ind i 2017 – og der har været en jævn tilstrømning af børn. Nu er der omkring 100, hvoraf mange er ret små børn, men det er alligevel ca. halvdelen, som er skolebørn, hvilket markerer, at de kan blive en del af børnedemokratigruppen. Maria Napier er en af de voksne, der aktivt arbejder med børnedemokrati i Permatopia: “Konkret samles børnedemokratigruppen af to-tre voksne, og så arbejder vi med tre ben, om man så må sige. Først og fremmest har vi med gruppen villet skabe noget socialt. Vi vil et stærkt socialt sammenhold, og fra starten ønskede vi også at bygge bro mellem boklyngerne. Her er også mange børn, der ikke går på samme skole, så vi ønskede at bringe børnene sammen”, fortæller Maria indledningsvist.
Det andet ben er at lave fede aktiviteter med børnene. “Vi laver Halloween med fuld smæk på, og vi har lavet andre kæmpe store projekter såsom sæbekasserally. Og så skaber vi udflugter for børnene. Vi har fx været i trampolinpark, og det var faktisk børnene selv, der arbejdede for at tjene penge til, at de alle kunne komme på den udflugt”, siger Maria.
Det tredje ben er selve demokratibenet. Her arbejder gruppen med og samles om klassiske demokratiske processer. “Hvordan tager man beslutninger og finder frem til de gode beslutninger, hvor alle kan se sig selv i det og føle, at de er blevet hørt og set? Det er spændende og lærerigt!”, siger Maria.
Gruppen bruger også deres tid sammen på at skabe rum for at tale om, hvordan det er at være barn i Permatopia. Det var især i starten et behov, for alle var nye. Maria fortæller, at gruppen og dens arbejde har været lidt udfordret af, at hele Karise Permatopia har været så meget i opstartsfase: “Vi har skullet skabe infrastrukturen, og endnu mangler vi lidt vej til, at børnene har kunnet være en rigtig stor del af hele det store Permatopias beslutningsprocesser.” I øvrigt er der lige startet en ungegruppe. Organisatorisk hører den under børnedemokratigruppen, og de unge er fortsat en del af børnedemokratigruppen, men nu får bofællesskabets beboere fra 12 år deres eget rum på gården, som er Permatopias fælleshus.

Møder og bålpandekager

Men hvordan oplever de yngste af beboerne konkret, at der er børnedemokrati i Permatopia? Maria konkretiserer: “Vi har fire møder om året. Det er rigtige møder med dagsordner og en klassisk demokratisk opbygning, som vi krydrer med lege og gode snacks. Alle børn får rum til at fortælle, hvad de har på hjerte. Vi gennemgår også gruppens økonomi. Vi har fundet på alle mulige måder at tjene penge på. Gruppen har fx kunnet blive booket og har tjent penge ved at varetage små opgaver rundt omkring hos andre beboere. Vi har et budget, som skal forvaltes, og den forvaltning skal børnene øve sig i at tale om og effektuere. Udover møderne holder vi aktivitetsdage med gruppen, og løbende har vi aftenarrangementer, hvor vi fx mødes til boldspil eller brætspil og så laver pandekager på bålet bagefter,” fortsætter Maria.
Når man bor tæt sammen, og det er den hele nære hverdag, man deles om, kan der opstå konflikter. “Vi bruger også gruppen til at tage hånd om konflikter, hvilket der simpelthen er behov for, når man bor tæt sammen. I det hele taget gør vi meget for at lave forskellige tilbud, så også dem, der ikke lige er til at deltage i børnemøderne, føler sig velkomne i gruppen. De kan se sig selv i andre aktiviteter. De fleste vil gerne være med til stege pandekager over bål”, griner Maria.
Karise Permatopia er som projekt en stor mundfuld. Her er en bæredygtig livsstil mere end ambitioner og drømme, det er virkelighed og et stort, fælles arbejde. “Bæredygtigheden og produktionsvirksomheden fylder meget, men et samfund er kun bæredygtigt, hvis man også tager hånd om børnene og børnefamilierne,” slår Maria hjertevarmt fast.
Er du interesseret i at vide mere om ikke blot børnedemokrati, men hele Karise Permatopia er der jævnligt rundvisninger, ligesom der er forskellige arrangementer og begivenheder, som er åbne for ikke-beboere. Se mere på www.permatopia.dk/oplev-permatopia/ 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Birger Lilja Kristoffersen, Forperson for Bofællesskab.dk

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den sidste weekend i maj 2025. De Grønne Venner holder nemlig årsmøde på Avnø Højskole ved Vordingborg på Sjælland d. 30. maj – 1. juni.

På De Grønne Venners Årsmøde kan du se frem til tre dage med inspiration til og debatter om grønne dagsordener, som optager mange bofællesskaber i dag, og du kan med garanti få udvidet dit netværk. Glæd dig til at møde spændende mennesker med masser på hjerte, og til at spendere tre dage i det smukke Sydsjælland.

Planlægningen af De Grønne Venners Årsmøde i 2025 er allerede påbegyndt, og program, tilmeldingsmuligheder mv. vil blive offentliggjort i et nyhedsbrev først i det nye år.

Om De Grønne Venner
”De Grønne Venner” består af foreningerne Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Økologisk Byggeri, Permakultur Danmark, Landsforeningen for Økosamfund og Bofællesskab.dk. Det er foreninger, der alle arbejder med den grønne omstilling, bæredygtighed og fællesskab. Selvom foreningerne har hver deres formål og arbejder forskelligt, har de meget til fælles, og det har vist sig, at de kan inspirere hinanden og deres medlemmer. Derfor har der de sidste 3 år været afholdt fælles årsmøder, hvor der udveksles ideer og opbygges netværksrelationer.

Læs mere om medlemmerne af ”De Grønne Venner” her:
Landsforeningen Praktisk Økologi (PØ): https://www.oekologi.dk/ 
Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB): https://www.lob.dk/ 
Permakultur Danmark (PKDK): https://www.permakultur.dk/ 
Landsforeningen for Økosamfund (LØS): https://okosamfund.dk/ 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af kommunikationskonsulent Søren Ingemann Zinck

Vidensbanken er en del af Startpakkeprojektet og har som formål at hjælpe særligt nye og nystartede fællesskaber godt i gang med at etablere sunde og stærke bofællesskaber. Vidensbanken og Startpakken kan også virke som guide og inspiration til allerede etablerede bofællesskaber..

Vidensbanken er en database, som skal indeholde eksisterende bofællesskabers værdifulde erfaringer om fx fællesskab, bæredygtighed, organisering, jura, økonomi og samarbejde med kommunen.

Vidensbankens værdi er direkte afhængig af jeres inputs. Derfor vil vi gerne bede jer prioritere at logge ind på Vidensbanken og bidrage med erfaringer der, hvor I synes I har noget på hjerte.

I SKAL IKKE UDFYLDE ALT!
Vidensbanken er stor, og vi hverken forlanger eller forventer, at jeres bofællesskab kan bidrage på alle vidensområder. Så vælg ud, hvor I synes, I har noget på hjerte. Måske har I egnens bedste byttebiks? Måske har I haft et fantastisk forløb med kommunen - eller måske netop ikke og har lært af det? Har I en rigtig god praksis for, hvordan man fordeler fællesudgifterne eller har I totalt fede bæredygtige og klimavenlige løsninger, som andre kan lade sig inspirere af?

Vidensbankens fem komponenter – eller ”pakker” – er:

• Fællesskab
• Bæredygtighed
• Organisering
• Kommunal
• Jura/Økonomi

TIP: Har I brug for lidt hjælp eller sparring til at udfylde? Du kan skrive og bede os ringe dig op og udfylde sammen med dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi hjælper dig med at finde jeres gode historier og står også gerne for at indtaste i formularerne.

Tak for at være med til at gøre Vidensbanken levende.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Målgruppen for Det Grønne Sommermarked er økosamfunds-/bofællesskabsbeboere, beboere i lokalområdet

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Har du planer d. 3 juni 2023? Hvis ikke, så sæt kryds i kalenderen! LØS og en lokal arbejdsgruppe inviterer nemlig til Det Grønne Sommermarked - et nyt koncept, som skal danne rammen om fællesskab, markedsplads og bæredygtig livsstil.

Formålet med Det Grønne Sommermarked

Det Grønne Sommermarked (DGS) er et nyt koncept, som har til formål at skabe et rum, hvor økosamfunds-/bofællesskabsbeboere samt deres lokalsamfund kan mødes omkring bæredygtig livsstil. DGS skal være en platform, hvor folk fra lokalsamfund, bofællesskabsfolk samt økosamfundsbeboere kan mødes og erfaringsudveksle, sælge lokale produkter og skabe nye bekendtskaber. Bofællesskaber og økosamfund er ofte karakteriseret af høj livstilfredshed, lav miljøbelastning og lokal udvikling, og på DGS skal netop disse livsformer blomstre og inspirere. 

DGS er inspireret af et større projekt udviklet af medlemmer af LØS, der har gennemført et uddannelsesforløb gennem LØS via Erasmus+ mobilitetsprogrammet. 

Et bæredygtigt marked

DGS har gennemgående fokus på bæredygtighed. Med bæredygtighed refereres der til de fire dimensioner i bæredygtighedshjulet, nemlig social, økonomisk, økologisk og verdensbillede. Den sociale dimension refererer bl.a. til at opbygge fællesskaber og værdsætte mangfoldighed, den økonomiske til lokal økonomi, socialt grønt erhvervsliv og at zoome ind på bæredygtighed frem for den globale økonomi. Den økologiske dimension inspirerer DGS ved at have fokus på lokale fødevarer og økologiske produkter og med verdensbillede fokuseres der især på at genskabe kontakten til naturen, samt menneskets og planetens sundhed. Disse er blot nogle få eksempler fra dimensionerne i bæredygtighedshjulet.

På DGS vil der være boder, som udbyder produkter og/eller koncepter, der falder inden for skiven af bæredygtighedshjulet. Der skal leves op til minimum én af dimensionerne - og ingen af dimensionerne må påvirkes negativt. Markedet imødekommer udover salg selvfølgelig også bytteboder og gratis ting. Markedet skal også være en platform for økosamfunds-/bofællesskabsbeboere til at sælge hjemmeflid og dermed vise, hvad der skabes i fællesskaberne. 

Udover markedsdelen med køb/salg og bytte, skal markedet skabe rum for erfarings- og meningsudvekslinger samt hyggeligt samvær mellem venner, såvel som det skal kunne indbyde til nye bekendtskaber. Dette imødekommes bl.a. ved samtalesaloner om spændende temaer, samt foredrag og oplæg fra relevante oplægsholdere. Derudover vil Landsforeningen for Økosamfund kunne bruge Det Grønne Sommermarked som en relevant platform til at kommunikere om igangværende projekter, afprøve værktøjer mm..

Markedet skal fordre kreativitet for både børn og voksne, og musik og kunst inddrages i videst muligt udstrækning. Dertil kommer at mødes over lokal bæredygtig mad og drikke.

Mødested

Markedet sigter efter at  kunne udgøre et mødested for økosamfunds-/bofællesskabsbeboere fra hele landet, men mest realistisk fra det omkringliggende område, hvor det holdes. Målet er at gøre markedet til et tilløbsstykke, hvor folk kan mødes og snakke om livet i fællesskaber og inspirere andre i den retning - inklusive det primære fokus på bæredygtig livsstil. Arrangementet er således både internt - inden for fællesskaberne - og eksternt, blandt andre nysgerrige.   

Målgruppen for Det Grønne Sommermarked er økosamfunds-/bofællesskabsbeboere, beboere i lokalområdet, venner, familie, og alle andre, der er interesserede i en bæredygtig livsstil. Derudover er målgruppen små/mellemstore virksomheder, som ønsker at formidle deres bæredygtige produkter.  

Udbredelse

DGS vil være forankret i lokale arbejdsgrupper, der kan få støtte af LØS til f.eks. markedsføring og oplægsholdere. De lokale arbejdsgrupper arbejder på, at konceptet kan udvikles og udbredes til andre økosamfund, bæredygtige lokalsamfund og bofællesskaber fremover. DGS er tænkt som et projekt, der kan anvendes i mange forskellige økosamfund/bofællesskaber. Det kunne helt optimalt danne ramme om en årlig begivenhed.

Håbet er, at markedet kan danne rammen om samarbejder mellem bofællesskaber, økosamfund, netværk som De Grønne Venner samt lokale bæredygtige virksomheder. 

Det første Grønne Sommermarked afholdes på Munksøgård i Trekroner 3. juni 2023. 

Læs mere på Facebook

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Fabulas er en af de bygherrer, der ønsker at imødekomme efterspørgslen på flere bofællesskaber ved at bygge dem nøglefærdige

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

Fabulas er en af de bygherrer, der ønsker at imødekomme efterspørgslen på flere bofællesskaber ved at bygge dem nøglefærdige. Derfor har de seks nye bofællesskaber på vej - fem af dem får placering i Østjylland, mens det sjette kommer til at ligge i Vinge ved Frederikssund. Alle boliger bliver andelsboliger, og det er der en særlig grund til, fortæller direktør i Fabulas, Michael Eberhard: "Der er allerede et fællesskab indbygget i andelsboligtanken. Derfor er den form for ejerskab helt naturlig for Fabulas, og det er også i andelsbofællesskaber, at vi historisk set oplever en langtidsholdbar tilfredshed blandt beboerne. Vi ser en mangel på markedet i form af bofællesskaber, fordi mennesker efterspørger socialt samvær og mere nærhed i deres hverdag. Vi møder mennesker, der ønsker deleøkonomi og i det hele taget efterspørger en tilværelse, hvor man er flere til at deles om tingene og har flere inspirerende mødesteder i sine omgivelser."

Både selvgroede og developer-drevne bofællesskaber inkluderer konfliktløsning og demokrati

Mange hardcore bofællesskabsbeboere vil måske indvende, at et bofællesskab også handler om at stable noget på benene fra bunden - at det koster blod, sved og tårer for at ende med at bo i et bofællesskab.
"I selvgroede grupper er det ofte de få, der styrer processerne. Det er dem, der kan lide at stille sig frem og sige noget højt. Tovholderne er passionerede mennesker. Men hvad med alle dem, der har opgivet at blive hørt?", spørger Michael Eberhard retorisk og fortsætter: "Der er så mange mennesker, der slet ikke kan overskue de mange processer, der ligger i at starte et bofællesskab selv – særligt i dag, hvor vi lever et liv med så meget fart på. Derfor vil vi gerne påtage os den rolle, for de mennesker der gerne vil fællesskabet, og hvor den developerdrevne model passer godt til."
Fabulas imødegår eventuelle udfordringer i fællesskabet ved at følge det nøje. Udover at Fabulas har en antropolog, der vil komme på jævnlige besøg i bofællesskaberne i tre år efter indflytning, ønsker Fabulas at tilknytte lønnede beboere til at varetage funktionen som bindeled mellem Fabulas og bofællesskabets bofæller. Til det siger Michael Eberhard: ”Selvom konflikterne og demokratiet vil udforme sig anderledes end i de selvgroede bofællesskaber, vil begge dele altid være til stede. Så det handler om at tage hånd om det og skabe et sikkerhedsnet for beboerne, hvis der er brug for hjælp til hvordan man skaber sund konfliktløsning.”

Den røde tråd i fælleshuset

I mange bofællesskaber rundt omkring i landet er fælleshusene indrettet med ting og sager, der har været tilovers fra folks private hjem. Det kan bringe en følelse af hjemlighed og hygge med sig. Det kan også signalere rod og afholde nogle fra at bruge fælleshusene i den grad, som de mange fælles kvadratmeter egentlig sigter mod.
Derfor bliver fælleshusene i Fabulas' bofællesskaber indrettet og møbleret af indretningsarkitekter og Fabulas selv, så det får et ensartet, varmt og inspirerende udtryk. "Erfaringer har vist os, at ofte bliver fælleshuset mest brugt til fællesspisning og større arrangementer, men ikke som den hyggelige fællesstue. Vi har som ambition at skabe fælleshuse, der emmer af hygge og bliver en forlængelse af dagligstuen. Eller måske ligefrem det sted, man hellere vil drikke kaffe end derhjemme. Så man mødes mere i hverdagen og ikke kun til fællesspisning, men også inden til et spil Scrabble eller efter til en koffeinfri kaffe, fordi det er et sted, man har lyst til at være,” slutter Michael Eberhard.

Fabulas’ bofællesskaber får typisk mellem 50 og 65 boliger i hvert. De to første bofællesskaber, som kommer til at stå klar til indflytning, bliver i Vinge (formentlig sensommeren 2023) og i Voerladegård ved Skanderborg (formentlig primo 2024).

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Seniorbofællesskabet Havtprn i Ringkøbing er opført af Realdania By & Byg som en del af Realdanias initiativ ”Rum og fællesskaber for ældre”

Af Matthias Köppe, bestyrelsesmedlem Foreningen Bofællesskab.dk 

Tidligere i oktober havde Vejledningsenheden under Bolig- og Planstyrelsen inviteret til et dagslangt netværksmøde for kommuner, boligorganisationer, private developere og borgere. Mødet havde til formål at stille skarpt på de behov, erfaringer og udfordringer, der opleves i arbejdet med etablering af flere bygge- og bofællesskaber.

Der er stor politisk bevågenhed omkring fordele, men også udfordringerne, ved ønsket om etablering af flere bygge- og bofællesskaber. Den nyoprettede vejledningsenhed under Bolig- og Planstyrelsen stiller netop vejledning til rådighed, som agerer fødselshjælper til flere bofællesskaber. Hos de mange deltagere på netværksmødet var der så mange spørgsmål, at der ikke var tid til, at alle blev besvaret. Det tyder på, at Vejledningsenheden kan levere en tiltrængt hjælpende hånd: Der er rigtig stor efterspørgsel på kollektive boformer og alt for lidt viden på området.
Jeg fik fx kontakt til tre personer, som kom fra bl.a. Vordingborg Kommune og Kerteminde Kommune. De havde aldrig hørt ordet “byggefællesskab’’ før. Men de vil gerne vide mere om emnet og vidste slet ikke, hvor de skulle starte. De kommunale aktører er meget interesserede i at prøve at fremme bo- og byggefællesskabsområdet, men følerder er mange regler, som ikke tilgodeser netop bofællesskabsområder eller står decideret i vejen. Der efterlyses hjælp fra politikere, lovgivere og myndigheder til at opdatere området eller overhovedet starte med at få det belyst.

Nyt kvarter med plads til fællesskaber

Blandt mødedeltagerne var også en forening af seniorer, der arbejder på at få Frederiksberg Kommune til at etablere flere seniorbofællesskaber. Kommunen har en gylden mulighed for at imødekomme ønsket, når Frederiksberg Hospital efter mere end 100 år som netop hospital med udgangen af 2026 skal omdannes til nye formål. Et helt nyt kvarter skal skyde op, og hovedbruddene er startet, for hvordan kan de mange bevaringsværdige bygninger, træer og haver bruges i en ny sammenhæng? Flere af de tværfaglige teams, der lægger planer for området, tænker i fællesskaber og fællesområder i kombination med mindre erhverv.Den kommunale vilje til at etablere de bofællesskaber, der synes at være behov for – herunder bofællesskaber, der kan inkludere enlige og lavindkomstgrupper – er ikke alene vigtig, men nødvendig, hvis området skal udbygges i lige så høj grad, som der er efterspørgsel.

Viden og inspiration om bygge- og bofællesskaber, men også andre ikke-traditionelle boformer som fx tiny houses vil løbende blive formidlet på vejledningsenhedens hjemmeside.

For Bofællesskab.dk er det vigtigt at deltage i den slags netværksdage, der netop omhandler alt det,v i arbejder med. Vi mødte talstærkt op fra bestyrelsen og ser frem til at samarbejde med de mange andre aktører om at skabe flere og bedre bofællesskaber.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Fridlev, et nyt bofællesskab i Hvalsø på Midtsjælland

Af Bjørn Førde, beboer i Fridlev og forfatter, fordragsholder og bestyrelsesmedlem i Foreningen Bofællesskab.dk

Googler man ordet cohousing, det engelske ord for ’bofællesskab’, dukker navnet Charles Durrett hurtigt op. Ifølge Wikipedia kan han tilskrives æren for at have opfundet det engelske ord, og for at have introduceret bofællesskabs-modellen i USA. Han besøgte Danmark for første gang i 1980 som arkitektstuderende og blev inspireret af idéerne bag det danske bofællesskab. I 1991 stod det første bofællesskab færdigt i Californien. Denne mandag delte han sine erfaringer med en gruppe bofæller i Fridlev.

Jeg stødte første gang på arkitekten Charles Durrett, da jeg skrev min bog om ”Rejsen til Fridlev”, fordi jeg undervejs følte, at det kunne være nyttigt at få et indblik i, hvordan bofællesskabet som model havde spredt sig fra de oplyste danske kyster til andre europæiske lande, måske endda endnu længere ud over kloden. Og jeg blev overrasket over, at én enkelt person havde været idémager eller arkitekt for mere end 50 virkeliggjorte bofællesskaber mange forskellige steder i USA. Godt nok er det samlede antal bofællesskaber i Guds eget land kun 180, i et land med mere end 330 millioner indbyggere, langt mindre end de op imod 600, vi kan mønstre herhjemme, i et land med knap 6 millioner indbyggere. Men jeg tvivler på, at én enkelt arkitekt eller arkitektstue i Danmark kan prale af at have lagt navn til så mange, som Charles Durrett kan skrive på sit cv. Han må have haft travlt.

Derfor tøvede jeg heller ikke, da jeg via foreningen Bofællesskab.dk blev spurgt, om Charles måtte komme på besøg i Fridlev, for at se vores arkitektur og høre om processen omkring byggeriet og udviklingen af vores fællesskab. Han havde sidst besøgt Danmark i september 2023 for at dele ud af sin viden. Nu kom han igen, for at mødes med gamle venner fra sine første besøg i Danmark i 1980’erne, for at se på nye danske bofællesskaber, og for at holde oplæg om arkitektur og sammenhængen mellem bofællesskabets og Grundtvigs tanker.

”Selvfølgelig må Charles besøge Fridlev!” svarede jeg prompte. Godt nok er vi et ungt bofællesskab, som stadig er ved at finde sine fødder, og vi arbejder stille og roligt med at finde de rigtige måder at praktisere vores visioner på, men vi har bestemt en smuk arkitektur at byde på, og vi lytter gerne til gode idéer fra den anden side af Atlanterhavet. 

Faktisk er det ofte mere forfriskende at lytte til erfaringer fra fjerne hjørner af verden end fra den samme lille gruppe af danske udviklere, arkitekter og forskere, som vi plejer at snakke med. Jo, Danmark er anerkendt som ’verdensmester’ i bofællesskaber, vi har vel opfundet selve modellen, hvis man spørger os selv, men også på dette område kan det sikkert betale sig at lytte til de ’fremmede’. Det bliver vi klogere af, men det er vi ikke altid så gode til, som vi burde være. ”Men som ’betaling’ for vores gæstfrihed skal Charles holde oplæg for bofællerne i Fridlev”, tilføjede jeg i mit svar. ”- og selvfølgelig deltage i en fællesspisning”. Netop fællesspisningen kan være et barometer for, hvordan vores fællesskab udvikler sig.

Vi havde aftalt at starte Charles’ besøg i Fridlev med en vandring ad de slotsgrusbelagte stier gennem bebyggelsens tre klynger, derefter deltage i fællesspisningen i fælleshuset, og til sidst lytte til og diskutere hans erfaringer. Inden hans ankomst havde jeg haft lejlighed til at bladre flere af hans informative og smukt illustrerede bøger igennem, fx:

• Cohousing: A Contemporary Approach to Housing Ourselves fra 1988, som fortæller detaljeret om de første bofællesskaber i USA.
• The Senior Cohousing Handbook: A Community Approach to Independent Living fra 2009, som overbevisende fortæller, hvordan bofællesskabet gør alderdommen værd at leve.
• One Life, Live it! fra 2024, som handler om, hvordan bofællesskabet kan bidrage til et bedre liv for mennesker med autisme og Downs syndrom, et område jeg ikke har læst om i danske bøger. 

Der er massevis af visdom og begejstring i Charles Durretts bøger, og de hundredvis af fotos og tegninger giver ordene liv. ”Bare vi havde gjort det på dén eller dén måde i Fridlev,” hviskede jeg til mig selv, når jeg stødte på en tegning af et spektakulært hus eller et foto af en frodig gårdhave. Mange steder fandt jeg klare inspirationer fra danske bofællesskaber, men lokal amerikansk byggekultur var også tydelig.

Mens vi bevægede os rundt mellem Fridlevs norsk-inspirerede træhuse i røde, grønne og gråbrune farver, ventede jeg spændt på arkitektens dom. Han har besøgt de fleste af de mange bevaringsværdige bofællesskaber rundt om i Danmark. Kunne Fridlev hamle op med dem?

Han virkede tilfreds med det, han så; huse af forskellig størrelse mellem hinanden; gårdspladser som gav muligheder for klyngernes børn og voksne til at skabe et socialt liv; god balance mellem det private og det fælles. Samtidig med at han spurgte ind til både design og byggeteknik, hvor jeg fornemmede, at han som arkitekt ville have ønsket at være meget mere involveret fra start til slut, end Fridlevs arkitekt har været. Han undrede sig bl.a. over, at vores fælleshuse var meget små, faktisk alt for små, og undrede sig over hvorfor vi havde placeret legerummet for børnene oppe på loftet, for enden af en stejl trappe. Noget som ikke ligefrem skabte ro over fællesspisningen.

Aftenens diskussion viste en amerikansk pioner, som 45 år efter sit første møde med et dansk bofællesskab har bevaret troen på bofællesskabets vitale værdier: at bidrage til at skabe større lighed mellem mennesker og gøre det muligt for alle at deltage i beslutninger, som vedrører deres tilværelse. 

Nogle af os undrede os lidt over, at det havde været muligt at ’eksportere’ denne danske idé til et USA, som vi forestiller os, tilbyder et meget anderledes miljø end det danske. ”Det var det rigtige tidspunkt, vi introducerede idéen,” forklarede Charles. ”Mange mennesker var klar til at eksperimentere med deres måde at leve på. Der var faktisk grobund for Grundtvigs udgave af ’andelsselskabet’, hvor mennesker fandt styrke i at finde sammen og skabe et fællesskab, som ikke bare handlede om mig, men i høj grad om os.” 

Som arkitekt er han naturligvis opmærksom på de mange små arkitektoniske og byggetekniske detaljer, som skal være i orden. Men han understregede flere gange i aftenens løb, at vi ikke må glemme at holde liv i den aktivisme, som for alvor brændte, da de første bofællesskaber blev etableret. Den er der brug for, når rammerne for det sociale fællesskab skal etableres; når man skal blive enige om det niveau af deltagelse, man ønsker, at alle beboere ideelt skal kunne bidrage med; når man, som tilfældet er i hans eget bofællesskab, vælger ikke at have en bestyrelse.

Fordi Fridlev til at begynde med er udtænkt af et professionelt udviklerfirma, Almenr, var det også naturligt at berøre den problematik i aftenens samtale. Jeg støtter i min bog denne udvikling, fordi jeg tror på, at udviklere er nødvendige, hvis vi skal kunne tilbyde bofællesskabet som boligform til langt flere danskere. Og det bør vi kunne, fordi det er godt for mennesker at leve i et lille fællesskab, og fordi det er godt for kloden.

I en artikel efter sit besøg i Danmark i 2023 gav Charles udtryk for en vis bekymring. Fordi vi af økonomiske grunde risikerer, at bofællesskaberne bliver for store, større end de cirka 50 voksne, man indtil nu har ment var den optimale størrelse. Møder bliver for tunge, enighed om beslutninger vanskeligere. Fridlev har lige ved 70 voksne. Denne aften tog Durrett ikke afstand fra udviklernes voksende rolle, og han var enig i, at vi har behov for at udbrede boligformen til en større del af befolkningen. Uden at give afkald på det stærke fællesskab; uden at give køb på betydningen af en involverende designproces; uden at nedtone betydningen af vores sociale profil. Alle sammen værdier, som stadig skal være det, vi sælger bofællesskabet på.

At få en amerikaner på besøg kan være nyttigt, fordi ’fremmede’ øjne ofte ser mere og tydeligere, end vi selv magter. Derfor tak til Charles Durrett for at have valgt et besøg i Fridlev som en del af hans Danmarks-besøg i 2024.

Charles Durrett

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Børnemøde, som det tager sig ud i Permatopia

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

Hvordan præger det et barn at vokse op i et tæt fællesskab, set med den voksnes øjne? Det hjælper Anna Agger, med-initiativtager til og forperson for Orø Fællesjord, os med at forstå.
Anna Agger voksede op i fællesskaber bl.a. på Svanholm, Danmarks største kollektiv med fællesøkonomi, og på Kaningården i Virum. Svanholm var pionerer inden for økologi og driver i dag et stort, alsidigt landbrug.
12 km derfra har Anna, sammen med en gruppe, etableret Orø Fællesjord. Her bor hun snart og er forperson for foreningen, der har til hensigt at gøre Orø, øen på godt 14 km2 beliggende inderst i Isefjorden, til en giftfri, biodivers, regenerativ, pløjefri og affaldsfri ø, der modvirker klimaforandringer. Her skal skovlandbrug, fælleseje og fællesskab trives.
Det er nærliggende at spørge, om ideen til fælleseje og fællesskab netop kommer fra en opvækst i præcis det samme? Til det siger Anna: “Ja, det tror jeg helt sikkert. Jeg har et billede inde i hovedet af, hvordan et sådant fællesskab kan være, og jeg ved, at det kan lade sig gøre. Jeg skal ikke opfinde alt på ny, jeg har ideerne, og jeg har set, hvordan det kan blive til realiteter. Og så er jeg også bevidst om mine grænser. Jeg ved godt, hvad der skal til, før jeg har det fedt i et fællesskab. Derfor ved jeg også i dag, at et kollektiv er for tæt for mig. Med Orø Fællesjord skal der være plads til og respekt for, at man har sit eget.”

En gave til barnet

Anna bor i dag i en andelsforening, som gamle medkollektivister i sin tid sørgede for at få hende skrevet op i. Det er ikke det eneste, Anna kan takke voksne fra opvæksten i tætte fællesskaber for: “At opleve fællesskab og se voksne mennesker blive enige om ting, deltage i fællesmøder og gå ind i alle mulige former for beslutninger, der træffes, er en super fed erfaring for et barn at få. Jeg tror, det påvirker et barn til at få en stor demokratisk forståelse.”
Dagligdagen i tæt omgang med voksne, som ikke var Annas forældre, gav et unikt indblik i forskellige måder at være til på. “Jeg kom jo fx tæt på andre voksne, som havde andre arbejdsliv end mine egne forældre. Det betød, at jeg stillede en masse spørgsmål og min verden blev større. Jeg kan huske et par, der designede sådan nogle fancy køkkenredskaber. Kollektivet fik noget af det her lækre, dyre køkkenudstyr, og det lykkedes mig så at brænde en kedel af. Jeg blev ikke skældt ud, men tværtimod blev ideen om en fløjte til kedlen født”, griner Anna og fortsætter: “Jeg har mødt voksne, som var sindssygt gode til at tegne eller som var dygtige musikere. Sikke en gave til et barn! Der var altid nogle voksne, der orkede, at vi børn plukkede alle æblerne på vores æbletræer, og så køre ud til et mosteri med alt det, vi havde plukket. Og i et stort fællesskab er der altid nogle fede voksne med overskud til fx at lave en byggelegeplads til børnene eller læse et ekstra kapitel godnatlæsning. Det er jo sådan noget, der ikke er muligt på den måde, de fleste børn lever på. Jeg har lært så meget af at bo sammen med andre voksne og komme tæt på dem. Jeg kunne gå op til Lotte og høre alle hendes plader. Min kærlighed til Anne Linnet Band blev grundlagt lige dér!”, slår Anna begejstret fast.

Et liv i fællesskab med 600 høns

Anna taler varmt om en barndom med store fester, om at holde kæmpe jul og om at bo på prægtige slotte omgivet af parker. Men set med den voksnes øjne var der måske alligevel noget, som af og til var lidt svært. For fællesskabet bringer også flokke af mennesker med sig. Og som barn kan man nemt bare blive en del af børneflokken og ikke blive set og hørt som et individ. “Man kan nok godt drukne lidt i det,” siger Anna, der i øvrigt ikke har boet i hverken kollektiv eller bofællesskab med sit eget barn, fordi faren ikke kunne forestille sig det. Til gengæld har Anna i dag en enkeltmandsvirksomhed med 600 høns, der skal holdes styr på, og arbejdet med Orø Fællesjord er i fuld gang, så fællesskaber og fælleseje er stadig kodeord i Annas liv.
Orø Fællesjord etablerer i efteråret 2022 et foreningsdrevet skovlandbrug på 13 ha, med tilhørende bofællesskab, hvor lokale beboere, sommerhusejere og små jordbrugsvirksomheder er fælles om dyrkning, plantning og dyrehold. De skal i slutningen af 2022 indkøbe træer, materialer til vandforsyning, hegn, stier og låger til skovlandbruget. Hvis du har lyst til at deltage, bidrage eller bo i bofællesskab på Orø, så hold øje med Facebook-siden: https://www.facebook.com/orofaellesjord , sitet www.orøfællesjord.dk eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.