Storbofællesskabet i bakkerne – HYLLEGAARD HØJE
Det grønne perspektiv i Hyllegaard Høje - Foto: Effekt
Af Søren Ingemann Zinck, kommunikationskonsulent for Foreningen Bofællesskab.dk
Sydvest for Hvalsø - i det smukke og bakkede istidslandskab – er storbofællesskabet Hyllegaard Høje under opførelse. Om det skyldes den geohistoriske forankring eller projektets vision om at skabe ”fremtidens landsby” må stå hen i det uvisse, men projektet og dets beskrivelse leder denne skribents tanker i retning af et moderne Tolkien’sk herred, hvor fællesskab, grøntsagsproduktion, dyrehold og bæredygtigt byggeri skaber rammerne for et liv i pagt med naturen.
Vi har taget en snak med direktør Rebecca Rishøj Sørensen om troen på at turde forandre verden, kritisk masse, og frem for alt drømme og snarlig virkelighed på de 22 hektar jord ved åsen ved Hvalsø.
BARNDOMMEN, MODERSKABET OG KALDET
Rebecca er opvokset på et økolandbrug på Djursland og dermed med en indbygget respekt for naturen og landbruget. Da hendes forældre ikke fik indfriet deres ønsker fra den lokale folkeskole, startede de deres egen friskole sammen med deres venner. Faderen var desuden musiker. – På den måde er jeg jo vokset op med ideen om, at man dels må forandre det, man ikke kan acceptere, og min fars levevej viste mig desuden, at man er nødt til at gøre tingene selv, hvis man vil opnå det, man gerne vil – fortæller Rebecca og fortsætter: - Det er en indstilling, jeg har haft brug for, både da jeg arbejdede som selvstændig illustrator og nu som udviklingsdirektør.
At få børn fik for alvor tankerne i gang hos Rebecca. Ansvaret for børnene blev automatisk et ansvar over for verden, og opvækstens værdigrundlag bød hende at handle. I vennekredsen så hun samtidig, hvordan ligesindede, der savnede håndværksmæssige kompetencer og økonomiske ressourcer ikke kunne realisere drømmen om at blive bæredygtig selvbygger i økosamfund som fx Dyssekilde i Nordsjælland.
Så hvad nu, hvis man forestillede sig et projekt, hvor rammerne – boligerne – blev bygget af en udvikler under ambitiøse bæredygtighedskrav, sådan at hun, vennerne og alle andre med drømmen om at bo og leve klimavenligt uden at skulle bygge selv, kunne flytte ind?
Idéspiren Hyllegaard Høje blev skabt.
STORBOFÆLLESSKABET, DEN KRITISKE MASSE OG BÆREDYGTIGHEDEN
Men hvorfor nu et storbofællesskab? Er det ikke bare et unødvendigt, bureaukratisk lag og besværliggør det ikke i forvejen ulideligt tunge beslutningsprocesser?
Faktisk ikke. - For det første kræver grøn infrastruktur som fx regnvandsløsninger, jordvarme eller energifællesskaber en ”kritisk masse” af boenheder. Så ved at organisere os som et storbofællesskab, kan vi nedbringe etableringsomkostningene pr. boenhed, da løsningerne typisk ikke bliver proportionelt dyrere pr. enhed, forklarer Rebecca.
- Dernæst muliggør storbofællesskabet, at vi selv kan bestemme over hele jordarealet. Skulle vi fx udstykke jorden til seks enkelte bofællesskaber, træder lokalplansregler om fx at måtte bygge op til 2,5m fra skel i kraft, og så ville vi dels få en bebyggelsestæthed, vi ikke ønskede. I stedet har vi med vilje skabt en række grønne områder mellem boliger og klynger, så der nu er mellem 18 og 25 meter mellem alle skel, siger Rebecca og tilføjer: - Storbofællesskabsstrukturen giver os fx mulighed for at bestemme, at 40% af byzonearealet skal være en form for natur.
Via besøg hos andre økosamfund erfarede Rebecca, at bofællerne ofte sidder med samme slags problemer, men langt fra hinanden, og derfor havde sværere ved at trække på hinandens viden og erfaringer: - I storbofællesskabet er det ideen, at nærafstanden giver bedre mulighed for direkte erfaringsudveksling, siger hun.
Men det er stadig vigtigt med en opdeling i enkelte bofællesskaber frem for et stort. – Det viser sig, at en 25-40 boliger er det, de fleste mennesker kan rumme i dagligdagen, når der skal organiseres fællesspisning, deles trillebøre og blive enige om, hvad der må plantes nær husene, siger Rebecca og tilføjer: - Omvendt kan det også være lettere at finde 6-7 andre i storbofællesskabet, der vil være med til at etablere et musiklokale, end hvis man kun skulle finde dem i sit eget bofællesskab, hvor der måske ikke lige boede nogen, der spiller musik.
I Hyllegaard Høje er det nemlig tanken, at landejendommens oprindelige gårdbygning skal fungere som et nyt fælleshus for alle storbofællesskabets beboere, som bl.a. kan etablere interessegrupper på tværs af de enkelte bofællesskaber til at virkeliggøre beboernes drømme og ønsker. Derfor får Hyllegaard Høje en overordnet bestyrelse med repræsentantskab fra hvert individuelt bofællesskab, som bliver et forum, hvor alle 180-200 boliger beslutter ting sammen.
LANDSBYLIVET OG PLIGTERNE
De i alt 22 hektar jord er opdelt i 11 hektar landzone, hvor der er plads til dyrehold, køkkenhaver og frugtplantager. I de resterende 11 hektar byzone - hvor bofællesskabsgrupper altså kan erhverve sig en stormatrikel – er der endvidere dedikeret 2,5 hektar til grønne arealer. Disse går dels til LAR (Lokal Afledning af Regnvand), fælles gæsteparkering, den oprindelige gårdbygning og dens gårdhave samt generelle grønne arealer imellem de enkelte bofællesskaber. Disse 2,5 hektar er alle bofæller fælles om at vedligeholde
Suppleret med et nybygget moderne fælleshus – Siala – der ”ønsker at fremme sundheden og fællesskabet for Hvalsøs borgere” og tillige med dedikerede kvadratmeter til erhverv, er rammerne for den moderne landsby lagt. Men hvordan forpligter det et gennemsnitligt, fuldtidsarbejdende menneske? Er der overhovedet tid til at gå på arbejde, når dyr skal fodres, æbletræer beskæres og kartofler hyppes? Rebecca forklarer:
- Da vi læste om økosamfundet Permatopia i Karise, tænkte vi ”wow hvor lyder det fedt”, men vi havde ikke lyst til, at fællesskabet skulle bestemme et antal obligatoriske arbejdstimer pr. uge til landbrug eller vedligehold. Vi tror på at lysten driver værket.
- I stedet har vi lavet en model, hvor alle seks bofællesskaber skal betale et beløb til Foreningen Hyllegård Høje til vedligehold af de samlede fællesarealer og bygninger. Hvis et bofællesskab ønsker at ansætte en vicevært, så har de frihed til det. Hvis de hellere vil spare pengene, eller har kompetencer internt, kan de selv udføre arbejdet.
For at sikre, at de der køber jord og udvikler boliger herude faktisk er bofællesskaber, er det et krav at der laves et fælleshus på hver stormatrikel, samt at der tinglyses vedtægter, som blandt andet redegør for, hvordan drift, vedligehold og beslutningsprocesser foregår internt i bofællesskabet.
- Vi tror, at rigtig meget af bofællesskabernes fælles arbejde kommer til at foregå i hobbylaug af alle mulige slags, der opstår herude med de mange muligheder på jorden og i bygningerne, slutter Rebecca.
En analyse fra Social- og Boligstyrelsen (2023) viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for salg af bofællesskaber i perioden 2010 – 2022 i Region Sjælland, hvor Hyllegaard Høje er placeret, er på godt 33.000kr, mens den for parcelhuse er på ca. 19.000kr. Den årlige prisstigning – også for bofællesskaber i Region Sjælland – er dog med 6,45% markant højere end på øvrige ejendomme, der ligger på 2,1%.
Samtidig er flere banker fortsat forbeholdne over for belåning af bofællesskabsboliger. - De forstår ikke fællesejeaspektet og vil derfor ikke tælle de fælles kvadratmeter med i prissætningen, hvilket derfor gør boligkøbet alt for dyrt på papiret. Derfor frygter de, at låntageren ikke kan komme af med boligen igen, forklarer Rebecca.
Med en pris på godt 4 mio. kr. for ca. 125 m2 i Sjællands Muld – det første af de seks bofællesskaber i Hyllegaard Høje – er Rebecca godt klar over, at boligerne er i hård konkurrence med en klassisk villa eller parcelhus, der desuden har et større grundareal på papiret. Storbofællesskabets beliggenhed i HT-zonen samt udviklingsudgifter til grøn infrastruktur har også indvirket på prisen. Men det er vigtigt at forstå, hvad man faktisk får adgang til. Rebecca uddyber:
- Hvis vi fordelte de 22 hektar på 200 boliger ville de få 990 m2 hver, altså ca. det samme som en almindelig villa. Men i en villa kan man bare ikke lige lave fælles jordvarme med naboerne eller holde hest. Eller tage en pause fra pasningen af de 990 m2, hvis man skal ud at rejse, er nede med stress i en periode eller er blevet gammel og faktisk mest bare vil passe hus og en minihave. Fleksibiliteten og fællesskabet får man adgang til i Hyllegaard Høje.
Og Rebecca tror på, at de bæredygtige løsninger, de udvidede muligheder, den lavere forbrugspris pga. grøn og selvstyret infrastruktur, de sociale fællesskaber og den formidable beliggenhed vil opveje prisforskellen for købere, der overvejer livet i et bofællesskab.
- Vi ser og hører, at der er mange familier, der lige som vi selv spekulerer på, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, og som overvejer at flytte ud af byerne for at få mere natur og fællesskab i hverdagen, siger Rebecca.
Her hvor septembersolen bader istidslandskabet i sine sensommerstråler og indrammer byggepladserne og forventningsfulde bofæller på visit, er det tydeligt at mærke, at noget ulmer i bakkerne ved Hvalsø: En fremtidens landsby designet til fremtidens udfordringer.
Rebecca Rishøj Sørensen, direktør for Hyllegaard Udvikling
Har du en god historie
Hvis du har en god historie til vores hjemmeside eller nyhedsbrev, skal du ikke holde dig tilbage. Send os en mail med et kort rids på historien og hvorfor, du mener, at det er en historie, vi bør bringe.
Så siger vi på forhånd tak
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
