I landsbyen Torup, tæt på hav og natur, opføres Vænget som andelsbofællesskab

Af Anna Falkenstjerne Beck, Falkenstjerne Fælles

Tidligere var det ganske almindeligt, at et bofællesskab blev etableret som andelsboligforening, og at foreningen selv var bygherre, men dette er blevet lidt af et særsyn i dagens Danmark. Ikke desto mindre har vi taget udfordringen op og søsat Bofællesskabet Vænget, som er etableret som andelsboligforening og snart skal bygges i den fællesskabsorienterede og innovative landsby Torup ved Hundested.

Der bliver ikke bygget ret mange bofællesskaber, hvor andelsboligforeningen selv er bygherre. Grunden til det er, at det kan være en svær proces at komme igennem. Ikke desto mindre er der god grund til at arbejde for netop dette, da man springer developer-leddet over. På den måde minder et bofællesskab som andelsboligforening meget om det tyske Baugruppen (byggegruppe) - koncept, hvor kommende beboere får indflydelse og projektet billiggøres. Det er derfor essentielt at styrke samarbejdet imellem rådgivere, grundejere, kommuner, totalentreprenører, advokater og kommende bofællesskaber, som gerne vil etableres som andelsboligforening. Men hvad skal der mere til? Her vil jeg fortælle om den proces, vi har været igennem med Vænget, der bliver et aldersblandet bofællesskab med 18 klimavenlige træhuse og et fælleshus.

Bag Bofællesskabet Vænget står Torup Overdrev (grundejer), Andelsboligforeningen Vænget (bygherre), Kuben Management (bygherrerådgivere), Falkenstjerne Fælles (faciliterer proces og kommunikation), Front Ark (arkitekter), Cento (totalentreprenør) og Abel & Skovgård Larsen (advokater med speciale i andelsboligforeninger). Alle parter var fra start enige om at opføre et bofællesskab på andelsbasis. Vi lavede samarbejdsaftaler med det mål at få andelsboligforeningen op at stå og byggeprojektet i gang. Samarbejdet udviklede sig godt, idet vi brugte hver vores spidskompetencer til at understøtte projektet og havde stor villighed til at arbejde sammen med andelsboligforeningens bestyrelse og udvalg. Jeg vil derfor allerførst fremhæve, hvor vigtigt godt samarbejde er, især, når man til tider bliver nødt til at lægge meget energi og hjerteblod i at få projektet til at lykkes.

Vi lagde ud med at skabe en opstartsforening, som senere blev konverteret til en andelsboligforening. Set i bagklogskabens klare lys, kunne vi godt have sprunget etableringen af opstartsforeningen over og gået direkte i gang med at etablere en andelsboligforening. Der var mange interesserede, som gerne ville være med i opstartsforeningen og som drømte om en bolig i Vænget. Vi fik hurtigt reserveret alle boliger, idet alle betalte et gebyr på 500 kr. til foreningen, men det viste sig, at mange af en række forskellige årsager alligevel ikke havde mod på at kaste sig ud i at være del af projektet. Derfor ville vi nok have stået stærkere (og undgået en del arbejde), hvis vi fra start havde skabt en andelsboligforening, hvor hver andelshaver betalte et første indskud på 10.000 kr. Vi ville således have haft andelshavere, som ikke kun drømte om et bofællesskab, men som følte sig mere forpligtede. Heldigvis var der også nogle, som hang ved, og de har i høj grad været kernen i, at projektet er kommet så langt, som det er nu.

Torup ligger ud til idyllisk natur med fantastisk flotte klinter og strand i Halsnæs kommune. Netop dette faktum, at vi er ’på landet’, nødvendiggjorde, at vi måtte søge kommunen om garantistillelse til den sidste del af de lån, som foreningen skal optage, når byggeriet står færdigt. Realkreditinstituttet ville pga. beliggenheden ikke give foreningen et højt nok lån til at få en god balance imellem andelsboligindskud og boligafgift. Andelsboligindskuddet ville være blevet alt for højt, hvilket ville have medført, at folk, der skulle låne til hele indskuddet, måtte betale høje renter for et andelsboligbanklån. Vi var heldige, at kommunalbestyrelsen valgte at støtte Vænget med garantistillelse, og således kunne vi arbejde videre med projektet. Vi fik tegnet skitseprojektet færdigt - først med BayArch og senere med Front Ark ombord, og vi satte projektet i udbud for at finde en totalentreprenør. Men fordi materialepriserne steg, var det svært at finde en totalentreprenør, der kunne bygge til den pris, vi havde forudsat. Der gik derfor lang tid med forhandlinger frem og tilbage, og vi måtte ændre projektet for at få økonomien til at hænge sammen. Undervejs steg renten dramatisk, og derfor måtte vi ad flere omgange sætte boligafgiften op, hvilket betød, at der var nogle af andelshaverne, der ikke kunne få bankgaranti og måtte trække sig fra projektet. Men der er heldigvis kommet flere nye til, og vi er endt med en fornuftig aftale og et rigtig godt projekt med Cento som totalentreprenør. De står for projektering af projektet, herunder indsendelse og dialog med myndighederne samt styring af hele byggeprojektet. Derved lægges en væsentlig del af det ansvar, som andelsboligforeningen har som bygherre, over på totalentreprenørens skuldre.

Undervejs har parterne ofte bidraget på en ekstraordinær måde. Grundejer har ad flere omgange forlænget den aftalte option på grundkøbet og har tilmed stillet en pæn garanti. Andelsboligforeningen har som bygherre haft en aktiv bestyrelse, som har givet udtryk for ønsker til projektet og udvist stor tålmodighed, når noget trak i langdrag. Der har været nedsat forskellige udvalg, fx et træ-udvalg, som tog sig af at udpege, hvilke træer der skulle blive på grunden, og et arkitekturudvalg, der forslog ændringer i projektet, samt et udvalg som er blevet døbt ’Vænget-hygge’, der står for at invitere nye såvel som gamle andelshavere til sociale aktiviteter. Bygherrerådgiver har opstillet byggebudget, forhandlet med totalentreprenører, indhentet tilbud på byggelån og realkreditlån samt forsikringer, søgt garanti hos kommunen, afholdt et hav af møder herunder med bestyrelsen og stillet et betragteligt beløb i garanti. De kommer også til at have byggetilsyn og økonomistyring af byggeprocessen. Fællesskabsfacilitator har stået for opbygning af fællesskabet, for proces og kommunikation med alle parter, samt for kontakt til kommende andelshavere og markedsføring af projektet. Arkitekterne har tegnet et flot projekt, som understøtter fællesskab, og har udnyttet den spændende grund med en paragraf 3 sø samt stillet med et mindre garantibeløb. Advokaten har stået for vedtægter, foreningsdannelse og udsendelse af tegningsaftaler, samt rådgivet om andelsboliger som nybyggeri. Andelshaverne har begivet sig ind i projektet med den risiko, der er ved et byggeprojekt, herunder at rentevilkår kan ændre sig i byggeperioden, men samtidig er der også stillet garanti fra grundejer, bygherrerådgiver og arkitekts side, så de kan være sikre på, at de får et ordentligt projekt.

Nu glæder vi os bare til at gå i gang med at bygge projektet, når de sidste p.t. seks ledige boliger er solgt. Alle boliger skal nemlig være solgt, inden byggeriet kan sættes i gang. Der bygges i alt 18 boliger bestående af tre forskellige boligtyper på henholdsvis 64, 80 og 96 m2 samt et fælleshus på 72 m2. Andelshaverne vil gerne spise sammen to-tre dage om ugen og afholde forskellige aktiviteter sammen men er også meget åbne for de ting, der foregår i landsbyen omkring dem.

Vil du vide mere, se her: https://xn--bo-i-fllesskab-5ib.dk/ 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Laura Munkø, kommunikationsmedarbejder i Bofællesskab.dk

Bofællesskab.dk har været en vigtig del af arbejdsgruppen under Boligministeriet, som har undersøgt barrierer og muligheder for at etablere bofællesskaber og byggefællesskaber. Arbejdsgruppen blev nedsat i kølvandet på Grøn Boligaftale 2020, hvis sigte var at få boligsektoren ind i den grønne omstilling. Bl.a. blev der afsat 30,2 mia. kroner til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026.

Baggrunden for særligt at kigge nærmere på bo- og byggefællesskaber er, at gode muligheder for at oprette bofællesskaber kan være med til at sikre en bedre udnyttelse af boligmassen. På samme vis kan en øgning af byggefællesskaber bidrage til byggeri af nye boliger indenfor nogle rammer, der fordrer det gode naboskab. Politisk anser man derfor fællesskabsorienterede boligløsninger som en vigtig del af fremtidens boligmarked. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i november med en offentliggørelse af en række anbefalinger, som ordførerne for de politiske partier kan anvende til at formulere lovforslag.

Konklusionen rummer både forslag til videre undersøgelse og forslag til lovgivning.

Èn af anbefalingerne, en central vejledningsinstans til fremme af nye bofællesskaber, bliver søsat i 2022. Dejligt at se, at arbejdet rykker

Louisa Bisgaard fraToustrup Mark og Camilla NIelsen-Englyst fra Hallingelille har været repræsenteret i arbejdsgruppen. Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil vide mere om arbejdet. 

Arbejdsgruppens rapport kan læses i sin helhed her.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Foto: Overdrevet

Af Rudy Madsen, Bofællesskab.dk

Flere og flere flytter i bofællesskaber. Enten i seniorfællesskaber, sammen med børnefamilier eller med fokus på en ide. Men mange har brug for hjælp til at finde det fælles fodslag. Derfor har Realdania støttet udarbejdelsen af en Startpakke. Den præsenteres nu i et af landets ældste bofællesskaber, som ligger i Hinnerup.

Da Overdrevet i 1980 fejrede sin indvielse med sang og musik og beboere i overalls med mudder på støvlerne, var det starten på et fællesskab for 70 mennesker i alle aldre. Det var samtidig et af de første registrerede bofællesskaber i Danmark – i dag er der 400 af slagsen i Danmark - og det skød op på en pløjemark i udkanten af Hinnerup efter flere års diskussioner om formål, form, økonomi og fællesskab. Nu åbner Overdrevet dørene for andre, der drømmer om at flytte i bofællesskab nu eller senere – eller som bare er nysgerrige på, hvordan det er at dele græsslåmaskine, have, høns og spisebord med andre familier.

Anledningen er, at der nu er udarbejdet en Startpakke, som kan hjælpe folk, der overvejer at flytte sammen med andre under fælles rammer. Hvordan kan man indrette sig med hinanden? Hvor meget skal man være fælles om? Hvilke overvejelser af juridisk og økonomisk karakter er vigtige at gøre sig? Hvad skal man tænke på i forhold til naboer og kommune? Materialet indeholder en række cases og konkrete eksempler. Der er udarbejdet af foreningen Bofællesskab.dk og støttet af Realdania – og det bliver nu præsenteret i Overdrevet ved et åbent arrangement den 30. oktober.

"Vi ved, at der er flere bofællesskaber på vej i Favrskov Kommune og i omegn. Da vi for et par år siden holdt et andet arrangement om bofællesskaber, var vi overrasket over den store interesse, det blev mødt med. Og nu har vi denne Startpakke, der sætter spot på de muligheder og udfordringer, som boformen rummer", fortæller Dorte Askholm, som står bag arrangementet sammen med Bofællesskab.dk, og som var med til at starte Overdrevet for mere end 40 år siden.

Hvis man er interesseret i at vide mere om arrangementet den 30. oktober klokken 10 til 15 i Overdrevet 1, 8382 Hinnerup, kan man kontakte Dorte Askholm på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af forperson for Bofællesskab.dk, Birger Lilja Kristoffersen

Bofællesskab.dk er en ung forening – startet i 2018 – men bofællesskaberne har en lang historie. De første, efter det koncept vi i dag kender, opstod i 70’erne – Skråplanet, Toustrup Mark, Trudeslund, Overdrevet m.fl. og de har været til stor inspiration for de mange, der senere er kommet til. I dag er der registreret over 600 bofællesskaber i Danmark og i disse år oplever vi endnu et boom.

Bofællesskaber taler ind i flere af de dagsordener, der i disse år er betydende / definerende / påtrængende – mange unge søger fællesskaber efter en periode, hvor individualismen buldrede derudaf – børnefamilierne har store udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen og de ældre oplever eller frygter ensomhed, hjælpeløshed og isolation og ser fællesskaberne som en løsning. Endelig taler bofællesskaberne også ind i klimadagsordenen – CO2 aftrykket er mærkbart lavere, når man deler mere.

I Bofællesskab.dk følger vi tæt med i udviklingen og hjælper til der, hvor der er behov. Et af de initiativer, vi har brugt meget energi på for et par år siden, var at få myndighederne til at spille en mere aktiv rolle i forhold til etablering af flere bofællesskaber. For to år siden blev der så etableret en vejledningsenhed i Boligstyrelsen, som primært har vejledt kommunerne og de større aktører på boligområdet, som f.eks. boligselskaberne. Vi har i 2024 gennem et konkret projekt, ”Samskab”, lavet opsøgende arbejde ift. netop kommunerne og konstateret, at der stadig mangler viden i kommunerne på området, men også - og det er glædeligt - konstateret at der er stor vilje i kommunerne til at gøre mere ved området. Vi har tidligere verificeret relationen til kommunerne, som en af de barrierer, der har været for nyetablering af bofællesskaber.

Der er også sket meget omkring udvikling af nye koncepter for tilblivelsen af bofællesskaber. Hvor bofællesskaber for bare 10 år siden primært blev etableret på baggrund af initiativer fra de kommende beboere, så ser vi i dag at developere og boligselskaber tager initiativet til og styrer/guider dannelsen af bofællesskaberne. Hvor det i bofællesskabernes barndom tog 4-5 år at finde sammen og få programmeret fællesskabet, så kan det nu med professionelle rådgivere gøres på 1-2 år. Denne udvikling har uden tvivl givet flere mulighed for at bo på denne måde og modvirket den selektion, der skete gennem de lange processer.

Det hurtigst voksende segment de seneste år har været seniorbofællesskaberne. Realdania, Vive og andre har lavet undersøgelser blandt ældre om deres interesse i at bo i bofællesskab og resultaterne har været en overvældende interesse – over 60 % af de adspurgte har set seniorbofællesskabet som en attraktiv boform. Samtidigt kan det konstateres, at der langt fra bygges seniorbofællesskaber, der kan matche en sådan efterspørgsel. De seneste tre år er der igangsat mellem 25 og 30 seniorbofællesskaber om året.

Som et par kuriosa kan nævnes, at Bofællesskab.dk her i efteråret medvirkede ved en konference i Reykjavik, hvor de islandske myndigheder ønskede større viden om bofællesskaber og en lokal opstartsgruppe ”hjælp” til at komme videre – der er ikke etableret egentlige bofællesskaber i Island endnu, men også dér er interessen stor. Og på den anden side af dammen, i USA, har arkitekten Charles Durrett stadig godt gang i etableringen af bofællesskaber. Durrett er meget inspireret af den danske model for bofællesskaber og besøgte sidste år igen Danmark og afholdt sammen med Bofællesskab.dk et par offentlige møder.

Bofællesskaberne var i den grad på dagsordenen i 2024 og vil ganske givet også være det i 2025!

Godt nytår til alle i bofællesskaberne – og til dem der er på vej!

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Livets gang i Kløverbakken. Foto: Lindhardt Jensen

Af Søren Ingemann Zinck

80 års etableret verdensorden har siden det amerikanske præsidentskifte i januar været i opbrud. USA's ændrede kurs ift. militær støtte til Ukraine og nylige forbrødring med Rusland har efterladt de europæiske regeringsledere med et akut behov for at stå sammen om at skabe et stærkt og i højere grad uafhængigt Europa.

Allerede sidste sommer publicerede Beredskabsstyrelsen ”Forberedt på Kriser”, hvor hovedbudskabet er, at privathjemmet skal kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krisesituation. I den svenske pendant, ”Om krisen eller kriget kommer”, er det en uge. Tallene varierer, men fælles er det, at rettidig omhu kan afbøde det værste pres på forsyning, infrastruktur og sundhedsvæsen. 

Men hvilken kapacitet er bofællesskaber egentlig i tilfælde af en krisesituation, og er der ligheder mellem prepping og bæredygtighed? Bofællesskab.dk har talt med repræsentanter fra tre bofællesskaber:

Bofællesskabet Æblevangen ligger i Smørum og består af 18 boliger samt et fælleshus. Johan husker, at en bofælle bragte Beredskabsstyrelsens netop lancerede publikation op under Eventuelt på et fællesmøde, men at reaktionerne var sparsomme, og at det heller ikke blevet noteret i mødereferatet. Heller ikke i kølvandet på fællesmødet har der været en organiseret dialog om sagen; måske fordi folk finder det ligegyldigt, eller måske det er for svært, vurderer Johan.

Solceller, gulerødder og førstehjælp
Johan oplever ikke umiddelbart nogle fælles potentialer for at afbøde pres på strømforsyningsmangler. Fælleshuset og en del af boligerne har solceller, men såfremt el-nettet går ned, er de ikke indrettet, så de kan levere strøm til de huse, de sidder på endsige til den resterende del af bofællesskabet. Man har også nogle gange undersøgt mulighederne for at etablere et energifælleskab, men det forekommer meget kompliceret og temmelig kostbart, fortæller han.

Hvad mad angår – fortæller Johan – har bofæller mulighed for at få tildelt et stykke jord, som de selv kan dyrke, og i tilfælde af en langvarig forsyningskrise ville større dele af grunden kunne opdyrkes med spiselige afgrøder.

Endvidere har der i Æblevangen også været afholdt to korte førstehjælpskurser, hvor man samtidig afprøvede den hjertestarter, bofællesskabet også har fået installeret frit tilgængeligt på fælleshuset. Og Johan vurderer, at der tillige ville være potentiale i at opgøre relevante kompetencer i såvel fysisk som psykisk førstehjælp, således at det i en krisesituation ville være tydeligt, hvem der kan trækkes på.

Sårbarheder belært af erfaringer
Johan understreger, at bofællesskabet selvfølgelig ikke er imod at træffe rettidige foranstaltninger ift. krisesituationer, men at når ”krise” forstås som en ”krigs-krise”, så kan det hurtigt blive for fjernt eller ligefrem utænkeligt; eller overvejelsen kan være ”hvis krigen først kommer, så kan det hele være ligegyldigt”. Derfor forbereder Æblevangen sig på andre kriser.

F.eks. har man som følge af vandindtrængen fra bofællesskabets lokale sø i de omkringliggende huse opdateret alarmsystemet, sådan at pumper og alarmer ikke kobles til samme strømkilde og gruppe. Det minimerer – men fjerner dog ikke – risikoen for en oversvømmelse, hvis al strøm i bofællesskabet afbrydes, erkender Johan. Systemet efterses dog årligt af et professionelt firma.

Bæredygtighed og prepping
Johan og enkelte andre bofæller har anskaffet forskellige forsyninger, herunder langtidsholdbar mad, vand, gasbrænder til madlavning, nødradio med håndsving, solceller til opladning af mobil etc. Han oplever holdninger både tilslutning og bagatellisering, men nok primært, at den seriøse overvejelse og især handlingen derpå, udebliver. Igen fordi tankens udspring er for ubehagelig. Johan har ikke selv gjort sig videre overvejelser om forholdet mellem prepping og bæredygtighed, men ideer om opskalering af køkkenhavedyrkning og solcelleenergi vidner om, at der et fundament at bygge videre på.

Æblevangen - køkkenhaven

Jens Bruun Larsen, Kløverbakken: Rettidig omhu samler og styrker os

Bofællesskabet Kløverbakken i Odder er hjem for 183 mennesker - heraf 71 børn - fordelt på 58 boliger samt et fælleshus. Driftsudvalget – som Jens er en del af – tog som opgave at se nærmere på Beredskabsstyrelsens anbefalinger, og hans oplevelser er, at der har været bred opbakning til processen i bofællesskabet.

To-spors-plan: Kommunikation og praktik
Driftsudvalgets beredskabsskitse har to spor: Et kommunikationsspor og et praktikspor:

- Vi kunne se, at vi på tværs af bofællerne jo har vældig mange kompetencer, som kan bringes i spil, fortæller Jens: - Eksempelvis håndværkere, læger, paramedicinere, familieterapeuter, sundhedsplejersker og ingeniører, som på hver deres måde bliver ressourcer, vi kan trække på i en krisesituation.

Identifikationen og især italesættelsen af disse ressourcer har været mindst lige så vigtig som praktiksporet, fordi det viser, hvor meget Kløverbakken selv kan håndtere. Og det er med til at skabe tryghed. Jens fortsætter:

- Det har også været et vigtigt fokus for os, at vi som samlet bofællesskab evner at skabe en positiv fortælling over for vores 71 børn under 12 år. Det er betryggende for børnene at vide, at de bor et sted, hvor der er mange til at passe på dem og kan håndtere, hvis de pludselig ikke skal i skole, eller der ikke er strøm eller vand i en periode.

Et 7-dages-praktikspor
I spor nr. 2 om det praktiske har driftsudvalget taget udgangspunkt i at kunne klare sig en uge som følge af nedbrud på centrale infrastrukturer såsom elforsyning, vand etc. De første tre dage er den enkelte families eget ansvar, i tråd med Beredskabsstyrelsens anbefalinger. Her kan familien spise af køleskabes og fryseres indhold og tære på øvrige indkøbte nødforsyninger. Også vandforsyninger er den enkelte families eget ansvar de tre første dage.

Boligerne opvarmes imidlertid med fjernvarme, som jo kræver el, og derfor har udvalget undersøgt og foretaget beregninger på, hvad der skal til, og hvad det vil koste at indkøbe biobrændselsovne til opstilling i fælleshuset. I scenariet har man taget udgangspunkt i en udetemperatur på -15C, som tillader en fornuftig buffer i budgetberegningen. Resultatet af beregningerne lyder på 18.000kr.
I det lagerområde, man alligevel skal opbevare ovnene og biobrændsel i, kan man så passende samtidig have et tørvarelager, forklarer Jens. Han og driftsudvalget er nemlig også begyndt at se nærmere på, hvordan fællesskabet kan understøtte en krisesituation ud over de anbefalede tre dage: - Vi køber jo alligevel løbende tørvarer ind til fælles mad, dvs. mel, bønner, pasta, konserves osv., så én idé går på, at vi indkøber et større lager, som vi så jævnligt skal huske at forbruge af, så varerne ikke bliver for gamle, tilføjer han.

Køkkenhaverne – fortæller Jens – er for små til at kunne generere en selvstændig næringskilde, men i sommer- og høstsæsonen kan den bidrage og forskønne basiskost fra tørvarelageret, som måske ikke vinder Michelinstjerner, men som man kan holde sig fint kørende på.

Vandet er som tidligere nævnt den enkelte families ansvar de første tre dage, men driftsudvalget har også kigget på mulige løsninger herudover, fortæller Jens:

- Vi har en række friske kilder i nærheden, og vi vil bl.a. se nærmere på forskellige rensningsmuligheder, f.eks. med kulfilter. Han tilføjer, at løsningen kan opsættes i løbet af de første tre døgn, hvor familierne er dækket af deres egne forsyninger, således at produktionen af renset vand er i drift på dag 4.

Brug krisetanker til at styrke jeres sammenhold
Driftsudvalgets arbejde pågår i skrivende stund, og første milepæl er en præsentation til et kommende fællesmøde. Jens håber, at bofællerne står tilbage med en følelse af, at de sammen er stærke.

- Budskabet er jo, at fordi vi har kortlagt så mange ressourcer og kompetencer i bofællesskabet, så behøver vi netop ikke gå rundt og være utrygge eller angste for, hvad der kan ske, for vi kan faktisk håndtere rigtig meget, siger Jens og fortsætter: - Jeg håber, at folk vil sidde tilbage med sådan en ”wow – hvor er vi heldige at bo i bofællesskabet”-følelse.

Jens vurderer, at kortlægningen og bevidstgørelsen om bofællesskabets kapacitet er mindst det halve arbejde. Dertil kommer visheden om, at der faktisk er en plan, som man kan hive frem, hvis det en dag skulle blive nødvendigt. Endelig opfordrer Jens til, at man ser den dystre baggrund for sådan en proces som en stor mulighed for at styrke fællesskabets sammenhold og selvfølelse.

- Og tænk hvis man nu forestiller sig lignende processer blive iværksat ude på villavejene: ”Spot dine nabos ressourcer”. Sikke et styrket civilsamfund, vi kunne skabe, slutter Jens.

Kløvebakken set fra oven - Foto: Lasse Llndhardt Jensen

Bofællesskabet og økosamfundet Permatopia ved Karise huser ca 145 voksne og 90 børn. Med eget landbrug, grøntsagsmarker, permakultur og forsyning, gav Beredskabsstyrelsens anbefalinger ikke anledning til nogle nye procedurer; Permatopia er i forvejen godt rustet i tilfælde af en krisesituation.

- Det ligger jo i permakulturtanken at kunne klare sig selv i længere tid uden hjælp udefra, fortæller Kennet: Så mange syntes jo nok, at anbefalingerne var ”yesterday’s news”; ikke på grund af Ukrainekrigen, men blot fordi vi mener, at det er sund fornuft at kunne klare os selv, og det gør vi jo i forvejen meget ud af.

Resilienstankegangen – at vi skal kunne klare os mest muligt selv - bør være gennemsyret af bæredygtighed, forklarer Kennet. For man kan jo godt forestille sig en elforsyning drevet af dieselgeneratorer i en krisesituation; det er bare ikke særlig bæredygtigt, og heller ikke særlig resilient. For dieselen rejser også gennem en lang forsyningskæder for at nå os. Og hvad så i øvrigt, hvis der pludselig heller ikke er adgang til diesel?

- Vi har i stedet en 225kW vindmølle, der driver vores jordvarmepumpe, som igen forsyner vores huse med varme og varmt vand, fortæller Kennet. Derudover har Permatopia eget vanddistributionsselskab og vil derfor være godt rustede i tilfælde af en forsyningskrise på vand og varme.

Sluttede kredsløb og indkøbte citroner
Permatopia arbejder med at slutte deres kredsløb således, at klimaaftrykket minimeres. Ud over den bæredygtige vindenergiproduktion har bofællesskabet også udviklet effektive spildevandsløsninger:

- Vores spildevand udledes i et piledrænanlæg, hvor pilen optager makronæringsstoffer fra vandet, forklarer Kennet: Vi komposterer herefter pilen, og komposten med næringsstofferne bruges på vores marker som gødning.

Permatopias grøntsagsmarker forsyner ganske vist bofællerne med store mængder grønt, og Kennet vurderer da egentlig også, at man vel nok kunne dyrke kartofler og kål i så store mængder, at det rent kaloriemæssigt ville kunne ernære alle i tilfælde af en krisesituation.

- Men ideen om resiliens skal også kunne være til at leve i til hverdag, og som eksempel har vi ikke lyst til at undvære citroner, så dem indkøber vi, fortæller Kennet med et grin.

Den bedste prep er dine kundskaber
- Permatopia er et laboratorium, et eksperiment, fortæller Kennet, - og vi er jo interesserede i at se, hvor langt vi kan komme med ideen om et 100% selvforsynende og bæredygtigt økosamfund. Derfor har man også af og til lagt vejen, mens man har kørt, og det har været sundt ift. det, Kennet kalder for vores samfunds tillærte hjælpeløshed:

- Det at være nødt til at finde ud af, hvordan man lapper et hul i sit tag, eller hvordan man driver et landbrug er enormt styrkende for resiliens- eller prepping-tankegangen om du vil. Den bedste prepping er den viden og de kundskaber, du erhverver dig, vurderer Kennet.

Det er den gamle traver: ”Give a man a fish, and he’ll be hungry tomorrow, but teach a man to fish, and he’ll support himself forever”, slutter Kennet.

SNAKKEN SKADER IKKE
Slår I beredskabstankerne lidt hen, fordi det er for ubehageligt eller uoverskueligt at tænke på, som Johan fortæller? Så tænk blot på, at flere af de bæredygtige ting, I måske i forvejen beskæftiger jer med, f.eks. grøn energi og køkkenhavedyrkning, er helt aktuelle og væsentlige dele af en beredskabsplan. I kan også, som Jens fortæller, identificere jeres mange styrker og ressourcer.

Og i tilfælde af, at der aldrig blev brug for den beredskabsplan, ja så kan det være, at I i stedet rykkede lidt tættere sammen og dyrkede lidt flere kartofler.

Permatopia - Vindmølle

Beredskabstyrelsen: https://www.brs.dk/da/nyheder-og-publikationer/publikationer2/alle-publikationer/2024/forberedt/ 

De svenske beredskabsanbefalinger: https://www.msb.se/sv/rad-till-privatpersoner/broschyren-om-krisen-eller-kriget-kommer/

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Foto fra Solfang i Fredericia

Af Laura Lyng Munkø, kommunikationsmedarbejder Bofællesskab.dk

Internationalt anses bofællesskabsformen som værende en dansk opfindelse. Men var oprettelsen af fx Brumleby i København i slipstrømmen på industrialiseringen et tidligt bofællesskab? Her stod Lægeforeningen for opførelsen af over 500 billige boliger til arbejderklassen. Lejlighederne var ikke store, men der var i modsætning til brokvarterer og mørke baggårde plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, Københavns første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med gruekedel, værksteder, brandvagt og telegraf. Med andre ord et væld af fællesfaciliteter. Disse - som et aktivt tilvalg og ikke et nødvendigt onde - udgør formentlig manges nutidige forestillinger om, hvad der er essentielt i et bofællesskab. Og de flugter ikke med fx Brumleby.

Mor, mor, far og far

Historisk interesserede, bofællesskabspionerer eller dem, der tilfældigvis er gamle nok til at huske journalisten, Indiens-fareren og fredskæmperen Bodil Graae, vil formentlig pege på netop hendes tanker om, at “børn skal have hundrede forældre” som reference til oprettelsen af, hvad vi vil kalde de første bofællesskaber i Danmark. Artiklen “Børn skal have hundrede forældre” blev publiceret i 1967, og da den indeholdt en opfordring til at kontakte kvinden bag, hvis man havde interesse for hendes tanker, blev artiklen ganske enkelt anledningen til opførelsen af bofællesskabet Sættedammen, som stod færdigt i 1972.
Samtidigt med at Bodil Graae formulerede sine tanker om et inkluderende fællesskab for navnlig børn, gik arkitekt Jan Gudmand-Høyer rundt med en ide om at skabe en ny boligform, der stod i modsætning til især parcelhuset. Nøgleordene var fællesskab og børnevenlighed. Også han fik publiceret sin ide i en landsdækkende avis, der ligeledes kastede en række henvendelser fra ligesindede af sig, hvis mål blev at købe en grund og bygge et bofællesskab. Der skulle være fællesfaciliteter som mødelokaler og sportsanlæg - og menneskene i det skulle have stor ansvarlighed overfor fællesskabet.

Bofællesskab? Nej tak!

Gruppen fandt en egnet grund i Hareskoven, men naboerne var skrækslagne ved tanken om ræverøde socialister i baghaven, så de slog sig sammen og opkøbte ganske enkelt den eneste adgangsvej til grunden. Dette og andre benspænd gjorde, at nogle faldt fra og i stedet fandt vej til Sættedammen. Gudmand-Høyers ide blev til virkelighed i Jonstrup i den nuværende Furesø Kommune.

Bofællesskabet Skråplanets første beboere flyttede ind i 1973 og lige præcis Skråplanet kan du læse om her. 
Jan Gudmand-Høyer blev idemanden bag mange bofællesskaber - bl.a. Jernstøberiet ved Roskilde og Æblevangen i Smørum. Jan Gudmand-Høyer var også en del af de indledende faser af Trudeslund, som vi skriver mere om i dette nyhedsbrev. Han boede i øvrigt langt størstedelen af sit liv i Skråplanet.

Mange bofællesskaber så dagens lys fra starten af 1970’erne og 10-15 år frem. Sættedammen kan bryste sig af at være Danmarks første. Formentlig verdens første bofællesskab (kilde: Kathryn McCamant og Charles Durrett, Cohousing. A contemporary approach to housing ourselves. Berkeley: Habitat Press 1988).

Sættedammen endte i øvrigt med at blive tegnet af Palle Dyreborg og Theo Bjerg. Der gik fem år fra ideen om Sættedammen opstod til byggeriet stod opført, og processen viste sig ikke at være nem. Alene udfordringerne med at få lov til at optage lån til en boligform så uudforsket og utraditionel var nok til at tage modet fra flere.

Perioden fra 1970 bød - udover enkeltpersoners initiativer – på en række faktorer, som var medvirkende til opbrud i boligformen. Kollektiver og besættelsen af tomme huse var én retning indenfor disse opbrud. Statens Byggeforskningsinstitut blev en aktør, der viste en anden; Med udgivelsen af en lang række forskningsbaserede rapporter med analyser af boliger og bebyggelser, blev ideer om nye former for boligbyggeri plantet godt hjulpet på vej af banebrydende arkitektkonkurrencer om tæt-lavt byggeri, som indikerede begyndelsen på en niche for flere arkitekter og tegnestuer. Tegnestuen Vandkunsten er en af dem, der har specialiseret sig i bofællesskaber. Fra de tidlige, heriblandt Trudeslund og Jystrup Savværk, til de nye - Balancen i Ry, Skråningen i Lejre og Fællesbyg Køge Kyst.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Det første spadesik bliver taget af beboerne til det kommende bæredygtige bofællesskab i Odder.

Af Jens Brunn Lasen, Kløverbakken, Odder

Første spadestik i det bæredygtige bofællesskab, Kløverbakken, i Odder er netop veloverstået. Nu er drømmene om et liv med fællesskab og øget fokus på en bæredygtig tilværelse snart en realitet.

Spaden er netop stukket i jorden, endda med hjælp fra børnene til begivenheden, så det bæredygtige byggeprojekt, Bofællesskabet Kløverbakken, i Odder, kan tage fart. I Bofællesskabet er de inspireret af livet i landsbyen, og vil således lave deres egen lille landsby, hvor fællesskabet forpligter. Det er ikke kun fællesmad, rengøring, arbejdsdage og generalforsamling, beboerne er fælles om. De deler også en passion for at få en mere bæredygtig hverdag, hvor de, ved at have mere til deling, heller ikke behøver at have store huse, eget værksted og en stor spisestue til fejring af fødselsdage. I Bofællesskabet vil de dele med hinanden. Der kommer fælleshus, hvor måltider kan indtages sammen og fødselsdage kan fejres. Der kommer fælles værksted, hvor hjælpen til gør-det-selv-projekter aldrig er langt væk. I Bofællesskabet Kløverbakken vil de hinanden.

Ud over drømmen om at kunne deles om hverdagen med den nye udvidede “familie”, fylder bæredygtige materialer og tiltag også meget i projektet. Derfor blev Svanemærket’s flag også hejst til første spadestik. Netop den bæredygtige fællesskabsvinkel har også betydet og kommer til at betyde meget for Brdr. Thybo Ejendomsinvestering, der er bygherre på projektet. Bofællesskabet Kløverbakken bliver Danmarks største privatejede bofællesskab.

Der er store visioner for området omkring bygningerne og boligerne i bofællesskabet. Boligerne skal ikke adskilles af to meter høj ligusterhæk, men der skal være åbent, så naturen kan nydes. Der skal være spisbar beplantning og fokus på biodiversitet, så bl.a. bier og pindsvin også kan få sin plads i Bofællesskabet Kløverbakken.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Bofællesskabet Rullestenen. Illustration: CF Møller.jpg

Af Mette Solveig Aksglæde, kommunikationsmedarbejder for Foreningen Bofællesskab.dk

Som en del af det dynamiske Musicon-kvarter i Roskilde finder vi Bofællesskabet Rullestenen. Mens nogle måske ønsker at forlade byen, når de søger et fællesskab, har Rullestenen tilbudt en attraktiv mulighed for dem, der ønsker at forblive i et livligt og kulturelt nærområde. Placeringen af Rullestenen giver beboere mulighed for at nyde kulturoplevelser og mere, lige udenfor deres dør. Vi har spurgt hvordan det har været at flytte ind i Rullestenen, og hvordan samspillet er med det pulserende nærområde, Musicon.

Rullestenen er designet af arkitekterne fra C.F. Møller, med fokus på bæredygtighed i byggeriet. Derfor er det hyggelige træbyggeri bl.a. skabt med papiruldsisolering og Svanemærket, der understreger byggeriets miljøvenlige karakter. Boligerne spænder fra rækkehuse til mindre etplansboliger fordelt på 46 ejerboliger og et fælleshus på 521 kvadratmeter. Beboerne i Rullestenen repræsenterer en bred vifte af aldersgrupper og erhvervsmæssige baggrunde. "Vi er en mangfoldig gruppe, men det er netop det, der gør vores fællesskab så spændende," siger en beboer. Fra skuespillere og pædagoger til læger og IT-specialister skaber den forskelligartede gruppe af beboere et levende fællesskab.

I forbindelse med indflytningen i det nye og urbane bofællesskab, har beboerne oplevet en blanding af glæde og udfordringer. En beboer deler, at der har været lidt tekniske udfordringer i forbindelse med indflytningen, men at de fleste nu er ved at være løst. Beboerne er flyttet ind i to etaper, hvor etape et rykkede ind i marts 2022 og etape to i oktober 2023. Beboerne i etape to oplevede derfor, at mange organisatoriske ting allerede var på plads, såsom fælles vaskeri. Fællesspisningen startede dog først efter de sidste beboere flyttede ind - et bevidst valg, så alle var med fra starten. En beboer deler, at fællesspisningen “har fungeret ret godt fra starten, bl.a. pga. af nogle ildsjæle, som har lagt meget tid og energi i, at få det til at fungere.” De har f.eks. fået oplæring i et andet lignende bofællesskab i, hvordan man laver mad til mange og hvordan det kan organiseres.

Der er meget arbejde og engagement forbundet med etablering af et nyt fællesskab. I Rullestenen er der lavet udvalg, der arbejder med forskellige temaer såsom indretning af fælleshus, udearealer, vaskerum mv. Udvalgene tager så deres arbejde med på fællesmøderne, hvor hele fællesskabet inkluderes og beslutter. Det kan give lange møder - især i starten, fortæller en beboer, men indtil videre fungerer det, og de er landet et godt sted, hvor alle kan være med i beslutningsprocesserne, uden at de går i stå.

Selvom der ikke er et formelt værdisæt, er beboerne af Rullestenen alle bevidste om fællesskabets betydning. "Vi har nogle vedtægter, der regulerer vores fælles funktioner og sikrer, at alle bidrager til fællesskabets drift," siger en beboer. Disse fælles funktioner er bl.a. fællesspisningen, hvor det ikke er obligatorisk at spise med, men hvor det er obligatorisk at deltage i madlavningen, fællesfunktioner i fælleshuset, delebilsordning osv.

Musicon-området i Roskilde er et område med en interessant historie, der tidligere husede en betonfabrik, men som nu er blevet omdannet til et lokalsamfund med forskellige kulturelle og kreative tilbud. Området er kendt for sin unikke kombination af kreativitet, kunst, musik og kultur, hvilket gør det til et attraktivt sted både at bo og besøge. Musicon er også hjemsted for flere kreative institutioner og faciliteter, herunder Rockmuseet Ragnarock og Hal 9, der bruges til forskellige arrangementer. Containerstriben er et unikt område, hvor gamle skibscontainere er omdannet til kreative værksteder, butikker og cafeer, hvilket giver området et alternativt og innovativt præg. Udover sit kulturelle liv tilbyder Musicon også praktiske faciliteter som indkøbsmuligheder, restauranter og offentlig transport. Samtidig er området omgivet af grønne områder og parker, der giver mulighed for rekreation og afslapning.

Rullestenen er indlejret i Musicon, hvor beboerne har direkte adgang til områdets kulturelle og kreative aktiviteter. En beboer beskriver, at Rullestenen er arkitektonisk velintegreret i kvarteret og passer naturligt ind i den omgivende kontekst. En anden beboer fortæller, at man er i gang med at etablere et formelt nabofællesskab, hvilket netop har haft sin stiftende generalforsamling. Denne initiativrigdom afspejler den stærke følelse af fællesskab, som Musicon-kvarteret og Rullestenen deler. Fællesarrangementer i området er med til at forene beboere, virksomheder og besøgende i Musicon, hvilket styrker sammenholdet og skaber en følelse af samhørighed.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

STEDSANS ER OGSÅ AT FØLE SIG HJEMME

Af Hanne Raunsmed, Arkitekt maa, Nordmak, legendelivsklog.dk

I mødet mellem Værkstedsfællesskabet hos woodnwonder på Frederiksø i Svendborg og arkitekt MAA Anna Nicolaysen fra tegnestuen VERNA opstartes et nyt dialogprojekt, med formål at sætte fokus på levevis og boform.

Dialogprojektet vil være et forløb til bofællesskaber og personer/grupper som er interesserede i opstart af bofællesskab om de processer der ligger til grund for et bofællesskab, både socialt og arkitektonisk.
Projektet vil sættes i gang med en workshop søndag den 2/10 på Frederiksø 18, 2. sal, 5700 Svendborg - fra kl 10.00 til kl.15.00.

Arkitekt MAA Anna Nicolaysen fra tegnestuen VERNA vil holde oplæg om det at skabe et hjem med andre.

Derudover vil de deltagende blive introduceret til, men også samtale om, hvordan et bofællesskab skabes. Man vil undervejs i workshoppen kunne få sparring om de praktiske skridt, der kan være ved det at opstarte byggeri, skabe en fælles vision og planlægge forløbet.

I forbindelse med arkitekturens dag inviteres de deltagende til at afprøve idéer, eksperimentére og kreativt arbejde med temaer som stedsans, hjemlighed, privathed og fællesskab, og igennem øvelserne komme nærmere, hvad deres individuelle (og fælles) ønsker og forhold til bofællesskab er.

Foreningen Forside - Bofællesskab.dk (bofaellesskab.dk) vil også være tilstede og dele deres erfaringer med bofællesskaber.

Workshoppen skal gerne styrke de deltagende bofællesskaber til at stille skarpt på bofællesskabets vision og rumlige muligheder for fællesskab og levevis.

For personer med interesse i at starte et bofællesskab skal workshoppen gerne give afklaring om hvorvdt man er klar til at opstarte et bofællesskab - samt konkrete redskaber til, hvordan man med en stærk vision og viden om arkitekturens virkemidler skaber vejen for denne boform.

Fra workshoppens frie rammer vil det være muligt at planlægge videre dialog og rådgivningsforløb med arkitekt og selvstændig netværksrådgiver Hanne Ravnkilde og arkitekt Anna Nicolaysen om et konkret projekt eller et ønske om at konkretisere idéer, tanker mm.

Ved man allerede nu, eller får man lyst til at fortsætte sit bofællesskabsprojekt, så vil vi anbefale at opsøge Nordeas nye grønne fond, som netop nu har opstartet en fondspulje til ”grønne” fællesskaber.
Dette vil vi også kunne hjælpe med sparring om under workshoppen og i et efterfølgende planlagt forløb.

Det er værd at besøge deres hjemmeside: https://nordeafonden.dk/soeg-stoette/her-gror-vi-puljen/her-gror-vi-puljen-idemoeder 

Hvem

Værkstedsfællesskabet hos woodnwonder på Frederiksø i Svendborg er sammensat af:

• Bente Hovendal. Billedhugger og Social Kunstner – www.woodnwonder.com
• Hanne Raunsmed. Arkitekt MAA og kollagemager – www.legendelivsklog.dk
• Birthe Hyldborg. Mosaikkunstner og haveentusiast – www.mosaikmagi.dk

Sammenlagt har vi 52 års erfaring som kunstnere og kreative ildsjæle i bl.a. facilitere kreative processer, skabe rammer for fordybelse og inspirere til at lade hænder og materialer bane vejen for ny indsigt og brugbar viden. Snart søsættes værkstedets nye fælles arbejdsgrundlag og mission: Gør Verdensmål til hverdagsmål. Herunder indgår samskabelse, miljøvenlige og bæredygtige bo- og leveformer.

Anna Nicolaysen. Arkitekt MAA og partner i VERNA – www.verna.dk 

VERNA er et arkitektkollektiv af 4 arkitekter på Fyn. Med Hanne Raunsmed og igennem borgerinddragelse i Årslev har vi samarbejdet om at skabe fokus på fællesskab i byens lokale skala ved et nyt borgerdrevet fælleshus. Et vigtigt fokus som har ledt til ønsket om at opstarte dette dialogprojekt om fællesskabende boformer og levevis.

VERNA skaber projekter med udgangspunkt i landskab, sted og bygningernes særlige karakter. Vores arkitektur er en poetisk hyldest til det enkle, skabt til et praktisk hverdagsliv og fællesskab. Vi skræller det unødvendige fra og tager udgangspunkt i det forhåndenværende med en vision om at genbruge og transformere og anvende sunde, lokale materialer i ny langtidsholdbar arkitektur, som imødekommer fremtidens udfordringer. Vi arbejder tæt med dem vi tegner for, og også de vi bygger med - for at hylde den sparring, vi kan opnå sammen.

Hvor meget og hvordan

Workshoppen koster Kr. 500,- Tilmelding til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest 29. september sammen med betaling på MobilePay 60 60 74 40. Betaling refunderes ikke.

Program for workshop d. 3/10:

• Kl. 10.00: Velkomst, præsentation og introduktion.
• Kl. 10.30: Dét at føle sig hjemme. Et kort oplæg ved Anna Nicolaysen, tegnestuen VERNA
• Kl. 10.45: Kreativ workshop. Du kan vælge:

A: Arkitektur, privat og fælles. Der udtænkes og laves modeller. Ved Bente Hovendal og Anna Nicolaysen
B. Vision og det at være fælles i et fællesskab. Ved Hanne Raunsmed og Birthe Hyldborg.

• Kl. 12.30: Frokost (husk madpakke)

I pausen kan der skiftes til en anden workshop.

• Kl. 13.00: Workshop fortsat. Måske med nye deltagere på holdene?
• Kl. 14.30: Afrunding og evaluering.

Velkommen til en berigende dag på havnen i Svendborg.

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Af Camilla Englyst, bestyrelsesmedlem i Foreningen Bofællesskab.dk

14. maj 2024 markerer udgivelsen af en ny bog om bofællesskaber, skrevet af Bjørn Førde, som efter tidligere erfaring med bofællesskab nu er flyttet ind i Fridlev ved Hvalsø. Bogen er en beretning om at realisere drømmen om at bo i fællesskab, beskrevet gennem en række nedslag i form af dagbogsnotater i løbet af de 575 dage, der gik fra idé til indflytning. Bjørn trækker på sin egen rejse og erfaringer, hvilket giver læseren en autentisk og ganske personlig beretning om bofællesskaber og tanker om den klimakrise, som bofællesskaber måske udgør et svar på.

Beretningen starter i foråret 22 og afsluttes vinteren 23/24, ved indflytning i Fridlev. Fortløbende kommer vi gennem årstiderne med en række nedslag, der balanceres mellem fire niveauer.

Det nære: Familiens valg

Her dykkes ned i de personlige valg, Bjørn og hans kone traf, da de besluttede sig for – igen – at flytte i bofællesskab. Der refereres til deres hus i Norge og glæden ved de norske tuns (samling af huse, ofte i bakket terræn), lighed med det, der skal blive til Fridlev. Læseren tages med tilbage til deres tidligere bofællesskab, hvilket giver et fint historisk perspektiv på rejsen. Inddragelsen af det nære er både rørende og tankevækkende, idet den viser de nære relationer og beslutningsprocesser, mange vil kunne relatere sig til, når der træffes valg om et bofællesskab som ny livsbane.

Det konkrete: Processer i Fridlev

I bogens mere praktiske niveau beskrives den konkrete proces med at etablere et bofællesskab i Fridlev. Fra at lære de nye naboer og Hvalsø at kende til at sætte fælles spilleregler og håndtere bekymringer om forsinkelser, gives en detaljeret og personlig gennemgang af processen. Særligt interessant er samarbejdet med Almenr, som er en ’anden aktør’ inden for bofællesskaber, der hjælper grupper med at etablere sig.

Det nationale: Bofællesskaber i Danmark

Bjørn udvider perspektivet og ser på bofællesskabsfeltet i Danmark. Han diskuterer, hvordan det har udviklet sig over tid, besøger andre bofællesskaber, interviewer nøglepersoner og inddrager væsentlige bøger, der er udgivet på området, herunder også kortlægningen af bofællesskaber (BUILD/Aalborg Universitet), som Bofællesskab.dk var med til at udforme. Dette placerer hans egne erfaringer og tanker i en national kontekst om, hvordan og hvorfor bofællesskaber har vundet frem.

Det globale: Klimakrise og global ulighed

Som verdensborger er Bjørn ganske vidende om og interesseret i globale problemstillinger. Han krydrer derfor sin beretning med alverdens begivenheder samt perspektiver på klimakrisen og global ulighed, hvilket tilføjer dybde og nuance til hans præsentation af det at flytte i bofællesskab. Der reflekteres over, om bofællesskaber kan være en del af løsningen på overforbruget af verdens ressourcer, med deres deling af ting, biler og køkkener, fællesspisning og fællesskabets mulighed for inspiration og styrke. Som alt sammen giver en følelse af at kunne gøre noget som individ og ikke risikere at ende i afmagt. Samtidig en vigtig pointe om, at bofællesskaber i Danmark kun er en mulighed for en særlig demografisk - og velhavende - gruppe af befolkningen.

Når vi det?

Bogen stiller det store spørgsmål: "Når vi det?" – konkret i forhold til, om Fridlev når den lovede indflytningsdato, på trods af regnmængder, forsinkelser på byggematerialer grundet en Ukraine-krig, svære spørgsmål om fordyrende industrikøkkener osv., men også, om vi globalt når at dæmme op for vores ressourceforbrug, inden det er for sent. Dette retoriske spørgsmål vækker refleksioner om bofællesskabers klimaaftryk og deres potentiale som små, men vigtige skridt i en større og global kamp for bæredygtighed.

Konklusion: En værdifuld beretning

Rejsen til Fridlev - om bofællesskaber og klimakrise af Bjørn Førde er en værdifuld bog for alle, der interesserer sig for bofællesskaber, bæredygtighed og opbygning af fællesskab. Den skaber mulighed for en engagerende og informativ læsning, der kombinerer personlig erfaring med information, overblik og nyttige referencer til globale perspektiver. For dem, der overvejer at tage skridtet ind i et bofællesskab, kan denne bog tjene som en god guide og inspiration.
For os hos Bofællesskab.dk er det interessant at læse om et bofællesskab fremdrevet af en anden aktør (Almenr). Den fortælling er ikke set før, i en sådan form. Bogen giver indblik i en tilgang, hvor man først siger ja til huset og projektet og derefter lærer sine kommende naboer at kende, baseret på tillid og tiltro til fælles værdier om at ville bo sammen, med fællesskab og bæredygtighed som de samlende parametre. Men med Almenr som fødselshjælper og facilitator.
Og klimakrisen? Ja, som Bjørn skriver: “Den udfordrer os hver især, dagligt, og i stigende grad. Som medlemmer af et bofællesskab kan vi sammen bidrage med praktiske skridt i den rigtige retning… i min pragmatiske tilgang er bofællesskabet bestemt en mulighed, som peger i den rigtige retning. Som bør udbredes til mange flere. For at mange små skridt kan vokse til den flodbølge, vi har brug for.” Bogen vækker en stolthed omkring, at bofællesskaber vitterlig kan udgøre et skridt mod en mere bæredygtig livsstil. Omend vi fortsat mangler at kunne dokumentere det, giver det en tro på, at det at vælge at leve i bofællesskab gør noget for selvforståelsen i forhold til at agere overfor en klimakrise, som ellers kan synes umulig at hamle op med. Så ja, flere bofællesskaber og mere håb - tak for at du husker os på det, Bjørn.

Bogen kan bestilles direkte her: Frydenlund

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.